Debat

Tømrersvend: Regering og arbejdsgiverne roder rundt i kortsigtede løsninger

DEBAT: For mig klinger det hult, når Dansk Byggeri skriger på flere faglærte medarbejdere, men ikke tager lærlinge. Regeringen ville gøre erhvervsuddannelserne mere attraktive, men de har gjort det stikmodsatte, skriver tømrersvend Rasmus Andreas Christiansen.

Regeringen har lagt mange forhindringer for dem, der vil tage en erhvervsuddannelse, mener Rasmus Andreas Christiansen.
Regeringen har lagt mange forhindringer for dem, der vil tage en erhvervsuddannelse, mener Rasmus Andreas Christiansen.Foto: Steffen Ortmann/Ritzau Scanpix
Katja Holm
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Rasmus Andreas Christiansen
Tømrersvend

I håndværkerbranchen ved vi godt, der er en del at se til lige for tiden. De historier har flere arbejdsgiverforeninger også været ude med i medierne igennem de sidste måneder. Historier med budskabet om at de mangler faglærte medarbejdere, og at det vil blive et større problem fremover, hvis der ikke sker noget nu. Og at samfundet i højere grad skulle handle. Blandt andet skulle regeringen gøre det mere attraktivt for unge mennesker at begynde på en erhvervsuddannelse. Det skurrer dog en del i mine ører, når jeg hører disse historier i medierne. For det er kun noget af historien. Hvis hele historien skulle fortælles, ville man også vide, at den her gruppe af arbejdsgivere i virkeligheden har sovet i timen.

Arbejdsgivernes ansvar
For i et par år op til at disse historier begyndte at komme i medierne, har man ignoreret ansvaret for at tage den næste generation i lære. Mange unge mennesker har manglet en læreplads. 

For der er jo ikke nogle arbejdsgivere, der frivilligt ville vælge en medarbejder, der er uddannet i skolepraktik frem for én, der har været hos en arbejdsgiver i sin læreperiode.

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til [email protected]

Det er jo medarbejdere, som skal udgøre fremtidens erhvervsfaglige arbejdsstyrke.  

For Dansk Byggeri har løsningen så været, at man ville hente udenlandsk arbejdskraft til Danmark; I langt de fleste tilfælde har det handlet om østeuropæere. Men fordi østeuropæerne ikke har de samme uddannelseskvalifikationer, som en dansk håndværker har - og derfor ikke kan have en lærling - ender man med at skyde sig selv i foden. Når der bliver ringere mulighed for at skabe lærepladser.

Da jeg fik mit svendebrev som tømrer i marts 2014, var faciliteterne på erhvervsskolen i forvejen så slidte, at det var svært se, hvor der skulle spares. Nu - fire år og et par spareøvelser senere - ville en uddannelse som tømrer ikke nødvendigvis være mit første valg.

Rasmus Andreas Christiansen
Tømrersvend

Regeringen må leve op til sit ansvar
Regeringen har brystet sig af at ville gøre det mere attraktivt at søge ind på en erhvervsuddannelse, men har lagt utallige forhindringer ud for de mennesker, der kunne have interesse for at uddanne sig den vej.

Det er i langt de fleste tilfælde uddannelser, der enten er fysisk eller psykisk hårde. Så burde de i stedet skabe et bedre fundament for, at folk kan fungere i de brancher, de arbejder i.

Besparelser og flere besparelser
Man har blandt andet i finansloven for 2018 igen sparet på arbejdstilsynet. Det vil blandt andet betyde, at rammerne for vores sikkerhed på arbejdspladserne – i hvert fald for os, der arbejder i byggeriet - bliver forværret væsentligt, nu hvor det er tredje finanslov i træk, hvor man sparer på arbejdstilsynet. Branchen bliver ikke ligefrem mere attraktiv, hvis man indirekte (ved besparelser) gør arbejdsmiljøet dårligere.

Dertil kommer, at man fra regeringens side synes, man skal arbejde, til man bliver 75+ år. Man bevæger sig i den grad den forkerte vej i forhold til at gøre det mere attraktivt at tage en faglært uddannelse inden for byggeriet.

Regeringen har i øvrigt også valgt at spare yderligere 100 millioner på erhvervsuddannelserne i forbindelse med finansloven for i år. Et område, man i forvejen har skullet spare to procent årligt på, siden flertallet blev blåt ved valget i 2015.

Da jeg fik mit svendebrev som tømrer i marts 2014, var faciliteterne på erhvervsskolen i forvejen så slidte, at det var svært se, hvor der skulle spares. Der var så få lærere, at der ikke var vikardækning ved sygdom. Nu - fire år og et par spareøvelser senere - ville en uddannelse som tømrer ikke nødvendigvis være mit første valg.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00