Ugen i dansk politik: OK18-forhandlingerne fortsætter

OVERBLIK: Ellen Trane Nørby (V) skal i samråd om salget af statens vaccineproduktion, og Esben Lunde (V) holder borgermøde om det kommende vildsvinehegn. Få dit politiske overblik her. 

Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Altinget
Christina Houlind

Velkommen til endnu en uge i dansk politik, hvor vi vender stærkt tilbage fra påskeferien. Ugen byder på trods af sin korthed på hele syv samråd, to borgermøder, og så tager vi i weekenden fat på forårets politiske landsmøder.

Tirsdag
Vi starter ugen inde på Borgen, hvor Sundheds- og Ældreudvalget har kaldt sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) i samråd om Rigsrevisionens beretning om salget af Statens Serum Instituts vaccineproduktion. Samrådet drejer sig om den kritik, der har været af salget. Ministeren skal både forholde sig til kritikken og redegøre for, hvad hun mener, der kan læres af den. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Stine Brix (EL) og Kirsten Normann Andersen (SF).

Bagefter er det igen sundhedsministeren, der står for tur. Hun er nemlig også kaldt i samråd om Medicinrådet og prioritering af sygehusmedicin i dag. Hun skal redegøre for, om regeringen synes, at de syv vedtagede principper for prioritering inden for sygehusmedicin er overholdt i forhold til børn med muskelsvind.

Altinget logoArbejdsmarked
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget arbejdsmarked kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00