Usikkerhed om centralt krav til corona-vinterpakke

Regionerne vil ikke svare på, om ekstra penge til sygeplejerskerne kan blive friholdt fra reguleringsordningen, som fagforeningerne ønsker. 

Placeholder image
Fagforeninger kræver, at ekstra penge til medarbejderne på sygehusene ikke bliver talt med i den samlede lønregulering i regionerne.  Foto: Lars Helsinghof /Altinget
Lyt til artiklen

Mens regeringen forhandler med støttepartierne om ekstra penge til et presset sundhedspersonale på finansloven, må de andre ansatte i regionerne vente på svar om, hvorvidt de også skal være med til at betale regningen.

Arbejdsgiverne i Danske Regioner vil ikke oplyse, om de er villige til friholde pengene fra den såkaldte reguleringsordning, som betyder, at de offentlige og privatansattes løn skal følges ad. 

Hvis lønnen i regionerne stiger mere end det private, skal forskellen betales tilbage af alle faggrupper ved næste overenskomstforhandling, medmindre parterne aftaler andet.

Derfor har FOA, Dansk Sygeplejeråd, BUPL og senest Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) krævet, at pengene skal friholdes fra ordningen.  

Regionerne henviser til, at kravet er rettet mod regeringen, som forhandler om de ekstra penge i Folketinget.  

Det er dog kun regionerne og lønmodtagerorganisationerne, som kan beslutte, om ordningen skal sættes i bero, oplyser Medarbejder – og Kompetencestyrelsen under Finansministeriet.

Når først en overenskomstforhandling er afsluttet, kan man normalt ikke bare ændre spillereglerne undervejs, fordi der er pres på fra politikerne på Christiansborg.

Nana Wesley Hansen, Lektor på FAOS på Københavns Universitet

Politisk indblanding i usædvanlig krise

Flere arbejdsmarkedsforskere peger på, at de andre ansatte som eksempelvis pædagoger og akademikere vil blive påvirket, hvis sundhedspersonalet får en ekstra lønstigning i form af højere tillæg - også selv om det kun er i en begrænset periode, som regeringen har lagt op til med vinterpakken. 

”Parterne havde samme diskussion under overenskomstforhandlingerne i foråret, hvor flere sygeplejersker havde fået ekstra tillæg under de første bølger af corona-krisen. Her stod arbejdsgiverne fast på, at det skulle tælles med i reguleringsordningen,” forklarer forsker Nana Wesley Hansen fra FAOS på Københavns Universitet og uddyber:  

”Nu er situationen og krisestemningen en helt anden, så det er svært at sige, hvordan en ekstra pose penge i finansloven kan blive udmøntet. Men det vil stadig have præg af en politisk indblanding, som vi ellers har betragtet som helt uhørt, fordi vi taler om penge fra regeringen, som bliver blandet ind i lønningerne. Når først en overenskomstforhandling er afsluttet, kan man normalt ikke bare ændre spillereglerne undervejs, fordi der er pres på fra politikerne på Christiansborg,” siger hun.

Læs også
  

Kan reddes af private lønstigninger

Ifølge arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen kan de ansatte trøste sig med, at lønningerne i det private lige nu har fået fart på på grund af den generelle mangel på arbejdskraft. I tredje kvartal lå stigningen på 3,2 procent.    

”Det er noget højere, end da parterne på det offentlige forhandlede overenskomst i foråret og kan måske udligne den forskel, der ellers ville opstå med en ekstra lønstigning. Men hvis ordningen skal i bero, kræver det, at regionerne accepterer det," siger han.  

Foreløbig har Enhedslisten og SF krævet, at regeringen afsætter mellem en og to mia. kr. fra den såkaldte krigskasse -  som blev introduceret sidste år under corona-krisen - til lønstigninger i sundhedsvæsnet. 

Læs også

Omtalte personer

Nana Wesley Hansen

Lektor, Forskningscenter for arbejdsmarkeds- og organisationsstudier (FAOS), Københavns Universitet
Ph.d. i sociologi, cand.scient.pol. (Københavns Uni.)

Flemming Ibsen

Professor emeritus, Institut for Politik og Samfund, Aalborg Universitet
cand.polit. (Københavns Uni. 1971)

Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser