V: Dagpengeaftalen er en sejr for fremtiden

Af Hans Andersen
Beskæftigelsesordfører for Venstre

Allerede efter tre dage ved forhandlingsbordet lykkedes det regeringen at indgå en bred aftale på et meget omdiskuteret område, nemlig dagpengesystemet. 

Sammen med Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne har Venstre-regeringen sikret et tryggere dagpengesystem, som hidtil har været en politisk slagmark. 

Aftalen bygger på VK-regeringens dagpengereform fra 2010, som skaber et øget arbejdsudbud på 15.000 personer, og indeholder samtidig nye gode takter delvist baseret på Dagpengekommissionens anbefalinger.

For regeringen har det været essentielt at skabe tryghed og ro om dagpengene og for de danskere, der ufrivilligt mister deres job. Der skabes således stabilitet på et område, der berører mange menneskers hverdag. 

I aftalen sikres det, at genoptjeningen af dagpenge bliver mere fleksibel, så motivationen til at tage tidsbegrænsede stillinger eller lavtlønsjob styrkes. 

Den brede aftale forpligter Folketingets store partier til at tage ansvar for et langtidsholdbart dagpengesystem, der understøtter et velfungerende arbejdsmarked med høj beskæftigelse og færre arbejdsløse.

Hans Andersen
Beskæftigelsesordfører for Venstre

En øget fleksibilitet ligger samtidig i forlængelse af regeringens ambition om, at det bedre skal kunne betale sig at arbejde frem for at være på passiv forsørgelse.

Et fornuftigt kompromis
Det er ingen hemmelighed, at Venstre ikke ønskede at tilføre nye penge til en dagpengeaftale. 

Flere penge til systemet mindsker den enkeltes tilskyndelse til at finde et arbejde og betyder, at beskæftigelsen falder. 

Nu er partierne bag aftalen nået til et fornuftigt kompromis, hvor en stor del af finansieringen findes inden for systemet. 

Det sker blandt andet ved, at dimittendsatsen for nyuddannede, der ikke er forsørgere, sættes ned. Fremover vil dimittender få 71,5 procent af den højeste dagpengesats, som trods alt er langt højere end den SU, som størstedelen af de nyuddannede kommer fra. 

For regeringen er det en fornuftig løsning, da det skaber endnu bedre incitament for, at de nyuddannede søger et arbejde med det samme.

Små-jobs bliver mere attraktive
For at øge de lediges tilskyndelse til at søge job, der både er lavtlønnet og af kortere varighed, vil dagpengemodtagere i fremtiden opbruge timer frem for hele uger af deres dagpengeperiode. 

Samtidig vil der være mulighed for at genoptjene yderligere perioder på dagpenge, såfremt man tager et job af kortere varighed i løbet af den 2-årige dagpengeperiode. 

På den måde gøres det markant mere attraktivt at tage arbejde også af kortere varighed eller til en lavere løn.

Endeligt har aftaleparterne valgt at følge Dagpengekommissionens anbefalinger om at harmonisere reglerne om godtgørelsesdage. 

Det betyder, at der fremover ikke vil være forskellige regler afhængigt af, om man er ansat over eller under tre måneder hos en virksomhed. Reglerne forenkles dermed på tværs af ansættelsestyper. 

Fordelen herved er, at arbejdstageren sikres mod manglende indkomst i tilfælde af afskedigelse, og virksomhederne forpligter sig på brugen af arbejdskraft.

Forpligtet til at tage ansvar i længden
Samlet set er der tale om en dagpengeaftale, der skaber tiltrængt ro og stabilitet, og som motiverer flere til at tage job ved at gøre det mere attraktivt at arbejde. 

For regeringen har det været afgørende, at incitamentet til at tage tidsbegrænsede ansættelser blev styrket, samtidig med at dagpengeperioden på to år blev fastholdt. 

Det sikres ved en mere fleksibel genoptjening, og det er netop lykkedes i den nye dagpengeaftale. 

Den brede aftale forpligter Folketingets store partier til at tage ansvar for et langtidsholdbart dagpengesystem, der understøtter et velfungerende arbejdsmarked med høj beskæftigelse og færre arbejdsløse.