Værdighedsmilliard går til varme hænder

ÆLDRE: Kommuner vil i 2018 bruge i alt 89 procent af værdighedsmilliarden på flere varme hænder i ældreplejen. Det er ikke nødvendigvis en fordel, mener landsformanden for Danske Ældreråd.

Ældreminister Thyra Frank glæder sig over, at værdighedsmilliarden fortrinsvis bliver brugt til lønkroner i ældreplejen.
Ældreminister Thyra Frank glæder sig over, at værdighedsmilliarden fortrinsvis bliver brugt til lønkroner i ældreplejen.Foto: Rasmus Flindt Pedersen/Altinget
Benjamin Holst

"Det hænger meget sammen med, om det lokale ældreråd har accepteret det eller ej. Hvis man i Ringkøbing har accepteret, at der skal bruges så og så meget til varme hænder, så er det deres beslutning."

Erik Stagsted
Landsformand for Danske Ældreråd
Fakta
Fordeling af værdighedsmilliarden i 2018
  • 922,6 mio. kr. går til lønudgifter (mere personale med henblik på flere varme hænder), svarende til 89 pct.
  • 45,7 mio. kr. går til kompetenceudvikling af personale, svarende til 4 pct.
  • 29,6 mio. kr. går til anskaffelser, svarende til 3 pct.
  • 32,6 mio. kr. går til andet, svarende til 3 pct.,
  • 6,9 mio. kr. går til revision af værdighedspolitikker, dialog og administration mv., svarende til 0,7 pct.

Kilde: Sundheds- og Ældreministeriet

En stigende del af den såkaldte værdighedsmilliard går ifølge Sundheds- og Ældreministeriet til varme hænder i den kommunale ældrepleje.

”Det er meget positivt, at kommunerne i stigende grad bruger pengene på flere medarbejdere. Sammen med god ledelse og klare værdier er medarbejderne den vigtigste ressource, når vi skal sikre en værdig pleje og omsorg af vores ældre,” siger ældreminister Thyra Frank i en pressemeddelelse.

I 2018 vil kommunerne bruge 89 procent af pengene til lønkroner. Sidste år var tallet 86 procent. I 2016 gik 66 procent af værdighedsmilliarden til ansættelser, mens kommunerne brugte 19 procent til indkøb af udstyr af forskellig art.

Altinget logoArbejdsmarked
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget arbejdsmarked kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00