Vismænd: Dagpengeaftale kan blive problematisk

Folk i trygge job burde have fået mere ud af det nye dagpengesystem, som politikerne for nyligt blev enige om.

Det er den største anke fra vismændene i De Økonomiske Råd, der har vurderet det nye system i en kronik bragt i Berlingske.

Aftalen indeholder en række gode elementer, skriver vismændene, men den mangler også noget, mener de.

”I aftalen er der ikke nogen elementer, der direkte styrker dagpengesystemets forsikringsfunktion for arbejdsmarkedets “kernetropper”. En primær funktion for dagpengesystemet er at skabe forsikring mod ledighed for de mange, der næsten altid er i beskæftigelse,” skriver vismændene.

Dermed kan der med tiden opstå behov for en ny reform af dagpengesystemet.

Kronik fra De Økonomiske Råd

Det dækker over, at mennesker, der sjældent bliver ledige, stadig ser dagpengesystemet som en slags forsikring. Men dens værdi er faldet over en årrække, mener vismændene.

Uholdbar situation
Det er primært sket ved, at forholdet mellem lønningerne, og hvad man kan få i dagpenge, er blevet større. Det kan give problemer, at det ikke er blevet løst, mener økonomerne.

”Det kan dog vise sig at blive problematisk, at aftalen ikke opretter forsikringsdækningen for arbejdsmarkedets kernetropper. Dermed kan der med tiden opstå behov for en ny reform af dagpengesystemet,” skriver vismændene.

I en vismandsrapport fra 2014 foreslog de, at man indfører en højere sats i de første tre måneder til folk, der kun har haft begrænset tid uden arbejde. Forslaget kom som bekendt ikke med i anbefalingerne fra Dagpengekommissionen og således heller ikke i den politiske aftale.

Det vil ellers ikke blive særligt bekosteligt, fordi den gruppe sjældent mister deres job, og når de gør, er det som oftest kortvarigt, argumenterer vismændene.

Omvendt er der meget vundet ved at indføre det, mener de, fordi det vil gøre arbejdstagerne mere tilbøjelige til at acceptere, at det skal være nemmere at opsige folk. Det vil være nødvendigt for at skabe et mere fleksibelt arbejdsmarked, som vismændene ser behov for.

Ros til ny optjening
I kronikken bliver det også til en god del ros til den nye aftale. Særligt det enklere, mere moderne og digitale system giver plusser i bogen.

”Et mere overskueligt og digitalt dagpengesystem kan eksempelvis gøre det lettere for den enkelte ledige at få overblik over, hvornår dagpengeretten udløber, og hvor langt vedkommende er fra at genoptjene ret til en ny dagpengeperiode,” skriver vismændene.

De bemærker også, at man fremover kan genoptjene på timebasis frem for ugebasis, og at systemet i det hele taget bliver mere fleksibelt.

Vismændene konstaterer, at de omtalte karensdage svarer til at reducere dagpengeniveauet efter en periode. Metoden får ros for at lokke folk i job:

”Det er imidlertid et vigtigt element i aftalen, at den ledige kan undgå disse karensdage ved at have mindst én uges beskæftigelse per måned undervejs i ledighedsforløbet. Dette giver endnu en tilskyndelse for ledige til at søge eventuelt blot kortvarige ansættelser,” lyder det.

Kronikken er underskrevet af formandskabet for De Økonomiske Råd, som består af Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, Michael Svarer, Carl-Johan Dalgaard og Lars Gårn Hansen.