Vismænd vil have nye regneregler for investering i velfærd

DYNAMIK: De økonomiske vismænd opfordrer til, at ministerierne bliver bedre til at regne på, hvad investeringer i velfærd betyder for bundlinjen. FOA jubler, mens Cepos peger på, at vores store offentlige sektor kan begrænse effekterne.

Overvismand Michael Svarer (th.) kalder det asymmetrisk, at offentlige investeringer ikke regnes igennem for dynamiske effekter. Arkivfoto.
Overvismand Michael Svarer (th.) kalder det asymmetrisk, at offentlige investeringer ikke regnes igennem for dynamiske effekter. Arkivfoto.Foto: Olafur Steinar Gestsson/Scanpix
Kasper Kaasgaard

Det er absurd ikke at anlægge samme målestok for investeringer i velfærd, som man gør ved skattelettelser og ydelsessænkninger.

Dennis Kristensen
Forbundsformand, FOA

Når Finansministeriets embedsmænd regner på, hvad det koster at investere i velfærd, skal de blive bedre til at kigge på, hvor mange af de investerede kroner, der kommer tilbage af sig selv.

Økonomerne kalder det dynamiske effekter, hvilket dækker over, at velfærdsydelserne enten frigør ressourcer eller gør borgere bedre til at begå sig på arbejdsmarkedet og i samfundet generelt.

De effekter skal have større opmærksomhed, lyder det i de økonomiske vismænds beretning for 2017.

Altinget logoArbejdsmarked
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget arbejdsmarked kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00