26. januar 202313:00 - 17:00
Konference: Hvad skal vi gøre med jobcentrene?

Tænketanken Cevea inviterer til konference om fremtidens jobcentre.

Hvad skal vi gøre med jobcentrene? Det spørgsmål bliver stillet på Ceveas konference om jobcentrene torsdag den 26. januar, hvor deltagerne skal forsøge at finde pejlemærker for fremtidens jobcenter.

Til konferencen vil Ceveas direktør Asbjørn Sonne Nørgaard gennemgå den historiske udvikling af jobcentrene og fortælle, hvordan de endte med ansvaret for både beskæftigelsesindsatsen og den sociale indsats.

På konferencen bliver ordet blandt andet givet til socialrådgiveren, der sætter scenen for, hvordan en arbejdsdag kan se ud, og hvilke udfordringer, man kan opleve i sit arbejde med vidt forskellige borgere.

Derefter bliver scenen givet til relevante interessenter, der fremlægger deres vision for fremtidens jobcenter:

  • Skal indsatsen på socialområdet og indsatsen på beskæftigelsesområdet adskilles, eller styres begge indsatser bedst fra samme kommunale instans?
  • Skal jobcentrene fortsat varetage ansvaret for samtlige ledige, uanset årsag til ledighed?
  • Skal socialrådgiveren have større frihed til at bruge sin faglige ekspertise i de enkelte kommuner?

Konferencens deltagere skal diskutere uenigheder og forsøge at finde fælles pejlemærker, der kan løfte jobcentrene.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Asbjørn Sonne Nørgaard

Direktør, Cevea
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1993), ph.d. (Aarhus Uni. 1997)

0:000:00