
Københavns Universitet søger konsulenter med speciale i ansættelsesret
Brænder du for ansættelsesretten i bred forstand? Trives du med at være sparringspartner for specialister og med at bruge dine kompetencer på både strategisk og operationelt niveau? Så skal du læse med her.
I Fælles HR på Københavns Universitet (KU) søger vi lige nu 2 erfarne konsulenter med speciale i ansættelsesret.
KU er en meget stor organisation med 10.000 ansatte, og som en af vores nye kollegaer vil du derfor få muligheden for at bruge og udvikle dine kompetencer, erfaring og talent inden for alle dele af ansættelsesretten på ét af Europas allerbedste universiteter.
Vi kan tilbyde
Vi kan tilbyde en varieret arbejdsdag med masser af udfordringer inden for et bredt felt af arbejdsretlige spørgsmål/emner. Du træder ind på en arbejdsplads i smukke historiske bygninger tæt ved Nørreport station - og gode muligheder for fleksibel tilrettelæggelse af arbejdstid og -sted.
Vi sætter den faglige barre højt og har ind i mellem travlt, men vi har også fokus på at tilrettelægge vores opgaver fleksibelt, så der er balance i arbejdslivet. Vi prioriterer tæt kollegial sparring, kontinuerlig udvikling, godt samarbejde i et uformelt miljø og at kunne løfte både selvstændigt - og i flok.
Om begge stillinger
I begge stillinger vil du få spændende, selvstændige og varierede arbejdsopgaver, som spænder over hele ansættelsesretten i bredeste forstand.
Sammen med dygtige og engagerede kollegaer i vores personalejuridiske team vil du bl.a. skulle varetage fortolkning og formidling af overenskomster, lovgivning og retningslinjer om ansættelsesforhold - også de særlige regler for rekruttering af videnskabelige medarbejdere. Du vil komme til at levere faglig sparring og rådgivning i komplekse sager til vores 3 udførende HR-centre, og du vil have en vigtig aktie i at sætte de personalejuridiske rammer og at kvalitetssikre KU's fælles standarder og processer på det personaleadministrative område.
Særligt om den ene stilling
Til særligt den ene stilling vil det være en klar fordel, hvis du også har erfaring og passion for at arbejde med lønområdet. Det vil du få brug for i forbindelse med rådgivning om åremålsansættelser, chefløn, en mulig kommende chefaftale og - på et mere strategisk niveau - i forhold til sektionens bidrag til bl.a. fastlæggelse af rammer for controlling inden for løn- og personaleområdet.
Det bliver du en del af
På KU er HR organiseret i en Fælles HR-afdeling og 3 decentrale HR-centre. Begge stillinger er placeret i "HR Jura og Løn", som er én af Fælles HR's 5 sektioner. Vi er 19 medarbejdere, fordelt på 3 teams, og du bliver en del af det personalejuridiske team på i alt 5 medarbejdere, som refererer til sektionschefen. Vi arbejder med både operationelle og mere strategiske opgaver inden for det ansættelsesretlige område.
Vi arbejder tæt op mod KU's øverste ledelse og har bl.a. ansvaret for:
- at holde os ajour med nyeste lovgivning og retspraksis om ansættelsesforhold og at formidle og sikre implementeringen på KU
- løbende udvikling og kvalitetssikring af KU's administrative procesbeskrivelser og skabeloner på det ansættelsesretlige område
- faglig rådgivning og sparring til de 3 udførende HR-centre
- myndighedskontakt og deltagelse ved forhandlinger med de faglige organisationer
- at indgå i tværgående udviklingsprojekter på personale- og lønområdet
- har en uddannelsesmæssig baggrund som cand.jur., cand.merc.jur. eller anden relevant uddannelse
- trives med udfordringer og har lyst til at sætte dine kompetencer og erfaring i spil på en helt særlig arbejdsplads med mange forskellige interessenter
- har dokumenteret erfaring med ansættelsesret i bred forstand - gerne fra den offentlige sektor
- har erfaring med at levere kompetent og løsningsorienteret rådgivning og faglig sparring - både til specialister og som mere generel information
- har veludviklede samarbejdsevner, arbejder struktureret og kan bevare overblikket og fokus på fremdrift og den gode dialog - også når det går stærkt
- er skarp på formidling og kan formidle komplekse problemstillinger tilpasset modtageren
- har erfaring med lønområdet - f.eks. med chefløn og lederløn
- trives med at arbejde databaseret og har erfaring med at arbejde med løn i et mere strategisk perspektiv
Københavns Universitet giver sine knap 10.000 medarbejdere muligheder for at udnytte deres talent fuldt ud i et ambitiøst, uformelt miljø. Vi sikrer traditionsrige og moderne rammer om uddannelser og fri forskning på højt internationalt niveau. Vi søger svar og løsninger på fælles problemer og gør ny viden tilgængelig og nyttig for andre.