Vil ministeren redegøre for udviklingen fra 1990-2023, herunder angive en prognose for udviklingen frem til 2030, i antallet af pensionister, der ikke har anden pension end folkepensionen og ATP?
Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.
Vil ministeren redegøre for udviklingen fra 1990-2023, herunder angive en prognose for udviklingen frem til 2030, i antallet af pensionister, der ikke har anden pension end folkepensionen og ATP? Udviklingen og prognosen bedes sammenlignes med det samlede antal af pensionister i perioden.
Antallet af folkepensionister, der udelukkende har pensionsindkomst fra ATP, har svinget mellem 430.000 og 500.000 fra 1991 til 2022, jf. figur 1.
I samme periode er antallet af folkepensionister steget fra godt 700.000 til 1,1 mio. folkepensionister, hvorfor andelen af folkepensionister, der ikke har anden pensionsindkomst end ATP og offentlige pensioner, er faldet over perioden.
Figur 1
Antallet af folkepensionister er opgjort med udgangspunkt personer, der primo året modtager folkepension.
Personer, der overgår til folkepension i løbet af året, indgår således ikke. Skønnet for den forventede for udgiftslofter 2028.
Den skønnede udvikling i antal folkepensionister, der udelukkende har pensionsindkomst fra ATP og offentlig pension, er beregnet med udgangspunkt i antallet i 2022 og den gennemsnitlige udvikling i antallet de forudgående ti år.
På grund af begrænsninger i datagrundlagets detaljeringsgrad vurderes det kun muligt at foretage en konsistent opgørelse tilbage til 1991.
Den faldende andel af folkepensionister, der alene har ATP som supplerende pensionsindkomst, skal ses i lyset af arbejdsmarkedspensionernes udbredelse og modning op gennem 1990’erne og 2000’erne, som har bevirket at dem, der overgår til folkepension, i stigende grad har udbetalinger fra arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger.
Med udgangspunkt i udviklingen i antallet af folkepensionister, der udelukkende har pensionsudbetalinger fra ATP og offentlig pension, de seneste ti år, skønnes det med usikkerhed, at antallet af folkepensionister, der ikke har pensionsindkomst ud over ATP og offentlig pension, vil fortsætte det svage fald frem mod 2030. Det bemærkes, at der er tale om en relativt simpel fremskrivning, som tager udgangspunkt i de seneste ti års udvikling.