26. september 2024 kl. 08.00Ministersvar

Kim Edberg Andersen

MF (DD), regionsrådsmedlem (DD), Region Nordjylland

BA i politik og administration (Aalborg Uni. 2012)

21. juni 1973

svarer

Lars Aagaard Møller

Klima-, energi- og forsyningsminister (M)

cand.scient.adm. (Roskilde Uni. 1994)

13. august 1967

Hvordan kan der både nedlægges årsværk og samtidig ske en forhøjelse af lønsumsrammen?

Altingets robot

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget, Spørgsmål 488

Det fremgår af »Faktaark« af 30. august på fm.dk, at Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet skal nedlægge 42 årsværk. Samtidig fremgår det, at den samlede lønsumsramme udgør 871,2 mio. kr. i 2025, hvilket vil sige, at rammen forhøjes med 48,6 mio. kr. i forhold til 2024, jf. § 29 i det fremsatte forslag til finanslov for 2025. Vil ministeren redegøre for, hvordan der både kan nedlægges årsværk og samtidig ske en forhøjelse af lønsumsrammen? I besvarelsen bedes ministeren oplyse, hvordan billedet ser ud, når begge dele er gennemført, det vil sige, hvor mange ansatte vil der være på ministeriets område i forhold til i dag? Begge tal bedes oplyst i besvarelsen.

Svar fra torsdag den 26. september 2024

Oplægget til politisk prioriteret opgavebortfald svarer fsva. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet til 42 årsværk, der fordeler sig på departementet og flere af ministeriets institutioner (Energistyrelsen, Forsyningstilsynet, DMI, GEUS og Klimadatastyrelsen), heraf udgør 24 årsværk opgavebortfald som følge af en budgetanalyse af departementet og Energistyrelsen.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets lønsumsramme udgøres til sammenligning alene af departementet, Energistyrelsen, Klimarådet og DMI, idet GEUS, Geodatastyrelsen og Klimadatastyrelsen som statsvirksomheder ikke er underlagt lønsumsrammen, hvilket Forsyningstilsynet, som primært er gebyrfinansieret, heller ikke er. Opgørelsen over opgavebortfaldet på 42 årsværk og lønsumsrammen kan derfor ikke sammenholdes nøjagtigt.

www.kefm.dk Lønsumsrammen i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet udgør 822,6 mio. kr. i 2024 og 871,2 mio. kr. i 2025, hvilket er en stigning på 48,6 mio. kr. Lønsumsstigningen skyldes hovedsageligt udviklingen i lønsum i departementet og i Energistyrelsen, jf. tabel 1 nedenfor.

Udviklingen skyldes en række modsatrettede bevægelser. De væsentligste forklaringer er dog, at bevillinger på tværs af 2024 og 2025 ikke er direkte sammenlignelige, fordi bevillingerne er opført i forskellige prisniveauer (hhv. 2024- og 2025-priser). Lønsummen for 2024 indeholder derudover ikke nye bevillinger besluttet efter arbejdet med finansloven for 2024 var tilendebragt, som derfor opføres på tillægsbevillingsloven i 2024, men som er indbudgetteret på forslag til finansloven for 2025. Det gælder f.eks. indbudgettering af Aftale om en ambitiøs og ansvarlig strategi for Danmarks digitale udvikling af februar 2024. Dertil kan fremhæves, at særligt departementet i 2024 budgetterer med træk på opsparingen, hvorfor bevillingsniveauet i 2024 ikke afspejler det forventede udgiftsniveau i departementet.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets departement budgetterer på nuværende tidspunkt med at være ca. 225 årsværk i 2025. Til sammenligning udgør departementet i dag ca. 253 årsværk. Energistyrelsen budgetterer samlet set med ca. 782 årsværk i 2025, mens Energistyrelsen i dag udgør ca. 807 årsværk. Antallet af årsværk i Energistyrelsen fordeler sig både inden for og uden for lønsumsrammen.