Dødsfald: Fhv. bankdirektør i AL Ernst Midtgaard (73)

DØDSFALD: Forhenværende ordførende direktør i Arbejdernes Landsbank frem til 2004, cand.jur. Ernst Midtgaard, Helsinge, er død, 73 år gammel.

Rasmus Nielsen

Ernst Midtgaard, der er død, 73 år gammel, gik ved udgangen af 2004 på pension efter 31 år i Arbejdernes Landsbank.

Ernst Midtgaard, der var cand.jur. fra Aarhus Universitet, blev i 1979 chef for bankens kreditkontor. I 1983 blev han udnævnt til underdirektør, i 1987 til direktør og i 1988 til ordførende direktør. I 2005 blev han afløst af Gert R. Jonassen.

Han har været bestyrelsesmedlem i en række organisationer og finansielle virksomheder, bl.a. i Finansrådet, Det Kooperative Fællesforbund, BankInvest og LR Realkredit samt medlem af repræsentantskabet i FIH og rådsmedlem i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Ernst Midtgaard efterlader sin kone Anette, og sammen har de to voksne døtre og fire børnebørn.

Bisættelsen finder sted fra Ramløse Kirke tirsdag 25. september kl. 13.00.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00