Her er direktøren for det nye mærke for digital ansvarlighed
Mikael Jensen er udnævnt som direktør for en ny mærkningsordning for it-sikkerhed og ansvarlig dataanvendelse.
Sofie Hvemon
RedaktionsassistentDansk Industri, Dansk Erhverv, SMVdanmark og Forbrugerrådet Tænk er parter bag et nyt mærke, der skal omfatte både digital ansvarlig og it-sikkerhed. Parterne har nu fundet en direktør for mærkningsordningen, nemlig Mikael Jensen.
Det fremgår af en pressemeddelelse fra Dansk Industri.
Danmark er det første land i verden til at udvikle en samlet mærkningsordning for it-sikkerhed og ansvarlig dataanvendelse. Ordningen skal bidrage til at øge forbrugernes tillid til data, og man vil som virksomhed kunne blive tildelt mærket senere i 2020.