Om  
Lars Rohde
Per Callesen
Hugo Frey Jensen

Ny nationalbankdirektør kræves sikkerhedsgodkendt på højeste niveau

Danmarks Nationalbank søger en ny direktør. For at komme i betragtning skal man kunne sikkerhedsgodkendes på højeste niveau samt ikke have skyggen af interessekonflikter.

Redaktionen

Man må hverken have interessekonflikter i forhold til bestyrelses- og tillidshverv eller i forhold til økonomiske interesser.

Den nye direktør skal udgøre ledelsen sammen med formanden for direktionen Lars Rohde og nationalbankdirektør Per Callesen. Vedkommende skal erstatte Hugo Frey Jensen, der går på pension efter 36 år i banken.

De strenge krav til en ny nationalbankdirektør fremgår af et stillingsopslag. Stillingen i den selvejende og uafhængige institution kræver topledererfaring, politisk tæft og sans for at kommunikere. Dertil en stærk økonomisk baggrund med kandidat- eller ph.d.-grad.

Man bliver chef for tre afdelinger: Bank & Marked, Kontantforsyning og Virksomhedsservice samt halvdelen af bankens organisation. Ansøgningsfrist: 19. august. Lønnen nævnes ikke af headhunterfirmaet - men den er god.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lars Rohde

Fhv. nationalbankdirektør 2013-23 og direktør for ATP 1998-2013
cand.oecon. (Aarhus Uni. 1980)

Per Callesen

Afgående nationalbankdirektør, medlem af Det Systemiske Risikoråd og formand for Betalingsrådet
cand.polit. (Københavns Uni. 1984)

Hugo Frey Jensen

Fellow, Kraka, fhv. nationalbankdirektør
cand.oecon. (Aarhus Uni. 1984)

0:000:00