Om  
Finn Tørngren Sørensen

Tidligere presseansvarlig for Folketingets formand er ny kommunikationschef i Tivoli

Tivolis direktion har udnævnt Finn Tørngren Sørensen til ny kommunikationschef. Han kommer fra en stilling som direktionskonsulent for forlystelsesparken.

Jon Michelsen

Direktionskonsulent Finn Tørngren Sørensen er blevet udnævnt til ny kommunikationschef. Han har været i Tivolis direktionssekretariat siden 2018.

Det oplyser Tivoli i en pressemeddelelse.

Finn Tørngren Sørensen kommer fra en stilling som direktionskonsulent, hvori han har fungeret som højre hånd for Tivolis administrerende direktør, Lars Liebst.

Den nye kommunikationschef blev i 2018 ansat i Tivoli som direktionskonsulent, hvor han kom fra en stilling som presseansvarlig for Folketingets formand. Fra 2012 til 2015 var han taleskriver for formanden, hvorefter han fungerede som presseansvarlig indtil sit skifte til Tivoli.

”Tivoli er en levende fortælling over 176 år om danskernes glæde ved at være sammen om musik, mad, blomster, lys, spil og rutsjebaner. Dengang det kun var for de få at rejse, kunne man opleve hele verden i Tivoli. Det kan man stadig, men nu kommer der også gæster fra hele verden til Tivoli for at opleve Danmark og den måde, danskerne søger gode oplevelser med hinanden,” siger den nye kommunikationschef i pressemeddelelsen og fortsætter:

”At være med til at sætte ord, lyd og billeder på den fortælling sammen med et team af dygtige, dedikerede overskudskolleger er et kæmpe privilegium.”

Finn Tørngren Sørensen har desuden juridisk erfaring fra Fødevareministeriets EU-direktorat, ligesom han har været tilknyttet Folketingets Europavalg.

Han er uddannet cand.jur. ved Aarhus Universitet i 1990. Ved sit skifte fra jura til kommunikation gennemførte han i 1999 en tillægsuddannelse i journalistik ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Finn Tørngren Sørensen

Kommunikations- og strategikonsulent, Energinet
cand. jur.

0:000:00