Høring vedr. udkast til bekendtgørelse om ændring af tekniske forskrifter for gasser

Hermed sendes udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om tekniske forskrifter for gasser i høring.

Ændringerne sker som konsekvens af ophævelsen den 1. juli 2016 af bekendtgørelse nr. 1382 af 15. december 2014 om brandværnsforanstaltninger for forsamlingstelte, salgsområder og campingområder, der ikke er omfattet af campingreglementet. I den ophævede bekendtgørelse var der enkelte bestemmelser om anlæg med F-gas, hvorfor disse bestemmelser nu foreslås indsat i bekendtgørelsen om tekniske forskrifter for gasser.

Ændringerne i udkastet til ændringsbekendtgørelse omhandler
• Anlæg med F-gas i forsamlingstelte.
• Anlæg med F-gas i salgsboder på musikfestivaler, markeder, dyrskuer og lign., hvor der er opstillet transportable konstruktioner.


Formålet med ændringen er udelukkende at opretholde den hidtidige regulering, og der er derfor ikke tilsigtet nogen indholdsmæssige ændringer.

Myndighed: Beredskabsstyrelsen
Type: Bekendtgørelser
Høringsfrist: 29-11-2017
Status: Igang


Dette indhold er leveret automatisk via RSS uden ansvar for Altinget