Gå til
tilmelding

Altinget og Forsikring & Pension fejrer århundredets aftale

For 35 år siden gik arbejdsgivere, arbejdstagere og politikere sammen og lavede en aftale om pensioner, løn og arbejdsmarkedspolitik. En aftale - et nationalt kompromis -, der reddede dansk økonomi og velfærd i generationer frem.

Altinget markerer i samarbejde med Forsikring & Pension fælleserklæringen af 1987 i Altingets Gård 31. august

Vi samler politikere, arbejdsmarkedets parter og eksperter, når vi ser på, tilbage på aftalen fra 1987 – hvordan fik vi den, og hvordan ændrede den dansk politik? -, vi drøfter behovet for en ny stor aftale i dag, hvor de væsentligste samfundsaktører står sammen om at løse f.eks. klimaudfordringerne og et presset velfærdssamfund. Kan vi det? Og hvad bliver konsekvenserne, hvis vi ikke kan? 

Tilmeld dig på siden her og vær med som publikum i Altingets gård. Vi afslutter dagen med netværk og en forfriskning fra baren.

Vi live streamer også fra siden her

Gratis, men tilmelding kræves (begrænset antal pladser)

31. august 2022 kl. 13:00

Altinget, Ny Kongensgade 10, 1472 København

DAGENS PROGRAM

13.00-13.10
Derfor fejrer vi Fælleserklæringen 
v. Laila Mortensen

Laila Mortensen sætter tal og ord på, hvor meget fælleserklæringen har betydet? Hvor mange danskere har fået en bredere pensionsordning, og hvad har det betydet i forhold til opsparing og andre målepunkter for social sikkerhed og soliditet? Vi ridser også idégrundlaget om den forpligtende aftale mellem fagbevægelsen, arbejdsgiver og staten op. 

13.10-13.25
Hvad er Fælleserklæringen, og hvorfor blev den afgørende?
v. Niels Wium Olesen, forfatter og professor, Aarhus Universitet

Fælleserklæringen er et trofæ, borgerlige såvel som socialdemokrater og fagbevægelsen gerne vil løfte. Forklaringen på, hvorfor det er sådan, hænger nøje sammen med, hvordan Fælleserklæringen blev til i de kriseramte 1980ere. Niel Wium Olesen, historielektor og forfatter til mammutværket Schlüters tid, giver et overblik. 

13.25-13.40
Hvordan ændrede Fælleserklæringen dansk politik?
v. Ove K. Pedersen, dansk politolog og professor emeritus, Copenhagen Business School

For Ove Kaj Pedersen er Fælleserklæringen det vigtigste dokument i dansk politik i efterkrigstiden, et vidnesbyrd om et globaliseringschok, der bandt arbejdsgivere og arbejdstagere til hinanden på en ny måde – og en fødselsattest for konkurrencestaten. Hvordan det hænger sammen, forklarer han på 15 minutter. 

13.40-14.00
Danmarks unikke pensionssystem
v. Pelle Dragsted & Mads Kaagard

  

Hvordan bringer vi bedst danskernes opsparing i spil – og hvem skal bestemme? Hvordan sikrer vi politisk armslængde og håndterer involvering af kunder/ejerforbrugere – samtidig med at professionelle forvaltere af pensionsmidlerne tager hånd om at de 4000 pensionsmilliarder kan være med til at løse nogle af de store – og dyre - samfundsudfordringer?

14.00-14.30

PAUSE

14.30-14.50
En bindende aftale med betydning
v. Peter Hummelgaard, Beskæftigelsesminister



Beskæftigelsesminsteren fokuserer på betydningen af Fælleserklæringen, og reflekterer over, hvordan vi kan bruge modellen i forhold til andre store udfordringer på områder som klima, velfærd og forsvar?

14.50-15.20
Har Fælleserklæringen ændret vores arbejdsmarked?
v. Pernille Knudsen, viceadministrerende direktør, Dansk Arbejdsgiverforening & Morten Skov Christiansen, næstformand, Fagbevægelsens Hovedorganisation

  

Har Fælleserklæringen ændret dynamikken i vores arbejdsmarked – og hvordan? Hvor er balancen mellem arbejdskamp, konflikt og lockout – og konsensus om brede løsninger? 

15.20-15.40
Hvordan sætter vi arven i spil i fremtiden?
v. Sigge Winther & Kent Damsgaard

  

Det danske samfund står over for nogle enorme udfordringer. Antallet af ældre medborgere vil eksplodere de kommende 40 år, klimakrisen og rekrutterings-krisen både i den offentlige og den private sektor. Hvordan kan forsikrings- og pensionskasserne bringes i spil, så vores fælles opsparing kan løse fælles problemer? Og kan vi bruge arven fra fælleserklæringen og læring fra fx regeringens klimapartnerskaberne til at finde nye måder og alliancer, når problemerne er så store, at ingen kan løse dem alene?  

15.40-17.00
Netværk og bar

Konferencen er arrangeret i samarbejde med Forsikring & Pension

Tilmelding


Accepter betingelser