Uddannelse & Kurser

Masterclass i offentlig ledelse

Ledelse er en balancekunst mellem politisk tæft, faglighed og værdiskabelse. 

Om uddannelsen


LokationNy Kongensgade 10, 1472 København K

Opstartsdatoer
Forår 202423. april 2024
Ledige pladser
Efterår 20249. september 2024
Ledige pladser
Efterår 20249. september 2024
Ledige pladser
Forår 202513. januar 2025
Ledige pladser

Skal du holde trit med opdragsgivere og interessenter, må du være lydhør og fleksibel. Samtidig må du imidlertid også have en klar rød tråd i din praksis, hvis du skal være fagligt troværdig. Nogle gange kan du udøve ledelse ud fra en klar hierarkisk position. Andre gange må du agere i mere uklare roller i forskellige netværk og fællesskaber.

Alt dette er balancer. Men for at balancere må man have et pejlemærke, nemlig blikket for den værdi, der skabes for borgere og samfund.

Vi tilbyder en masterclass, som giver dig redskaber til at kunne udvikle dit handlerum i en hverdag, der kræver balancegang.

Mere specifik vil denne masterclass klæde deltagerne på til at:

  • Lede opad: Udvikle mandat i dialog med opdragsgivere og interessenter.
  • Lede nedad: Skabe motiverende præmisser for faglig praksis.
  • Lede udad: Udvikle tværgående samarbejder på tværs af fag og sektorer.
  • Lede indad: Udvikle forståelse for egne ressourcer og måder at påvirke på.

Kursusleder

Klaus MajgaardSelvstændig konsulent

Klaus Majgaard, Cand.scient.adm. og ph.d. i offentlig styring og ledelse Klaus Majgaard har været kontorchef i Økonomistyrelsen, børne- og kulturdirektør i Fredericia, børne- og ungedirektør i Odense og kommunaldirektør i Furesø. Derudover har han været forsker og underviser på CBS og skrevet bøgerne 'Offentlig styring – simpel, reflekteret og transformativ' (Hans Reitzels forlag, 2013) samt 'Handlekraft i velfærdsledelse' (Hans Reitzels forlag, 2017).

Foredragsholder

Program

På kurset vil du få inspiration og perspektiver fra fremtrædende ledere og forskere i den offentlige sektor. Derudover vil vi tage udgangspunkt i øvelser, der giver dig mulighed for at udfordre og udvikle din nuværende praksis som leder.

Undervisningen henter begreber og eksempler fra en af de absolutte klassikere inden for offentlig ledelse: Creating Public Value: Strategic Management in Government af Mark Moore. 

Bogen vil være inkluderet i prisen for undervisningen. Det er ikke afgørende, at du har læst bogen, men vi foreslår, at du følger med i udvalgte passager, der bruges i undervisningen. 

1. ModulHvordan udvikler du dit mandat i dialog med politiske opdragsgivere og interessenter? 23. april 2024 kl. 09.30 - 16.00

At skabe og udvikle sit mandat er en konstant proces. Der er mange, der er med til at forme dit mandat, og de er ikke altid enige indbyrdes. Der er derfor brug for at forhandle kompromisser, skabe afklaring og udvikle koalitioner. 

 

Oplægsholderen er Bo Smith, forhenværende departementschef i Beskæftigelsesministeriet

2. ModulHvordan udvikler du et stærkt fagligt miljø? 2. maj 2024 kl. 09.30 - 16.00

At skabe og udvikle sit mandat er en konstant proces. Der er mange, der er med til at forme dit mandat, og de er ikke altid enige indbyrdes. Der er derfor brug for at forhandle kompromisser, skabe afklaring og udvikle koalitioner.

Det er ikke nok at have et mandat fra sine opdragsgivere. Det skal også føres ud i livet. Her er der brug for at omsætte politiske intensioner i konkrete opgaver og arbejdsbetingelser, som er inspirerende og giver faglig mening.

 

Oplægsholderen er Helle Bjerg, skoleleder på Skolen på Grundtvigsvej.

3. ModulHvordan baner du vej for tværgående samarbejde? 3. maj 2024 kl. 09.30 - 16.00

Mange af velfærdssamfundets udfordringer kan kun løses i et samspil, som inddrager borgerne samt forskellige fag, organisationer og sektorer. Tværgående samarbejder bryder imidlertid grænser og synliggør spændingsfelter. Det kræver en aktiv og nærværende ledelse at få tværgående samarbejde sat på sporet.

 

Oplægsholderen er Christine Brochdorf, forhenværende kommunaldirektør i Egedal Kommune.

 

4. ModulHvordan måler du den værdi, der skabes? 23. maj 2024 kl. 09.30 - 16.00

Der er brug for at sætte klare pejlemærker for den offentlige værdiskabelse. Det er dog langtfra simpelt at sætte mål og udvikle målinger, som giver troværdige pejlinger på den komplekse opgaveløsning. Forskellige skoler inden for offentlig styring strides om at udpege de rette metoder. Men hvordan bruger man som leder mål og målinger fornuftigt?

 

Oplægsholderen er Lene Holm Pedersen, Professor, Institut for Statskundskab Københavns Universitet

5. ModulHvordan kan man blive ved med at udvikle sin lederrolle? 24. maj 2024 kl. 09.30 - 16.00

God ledelse kræver evnen til at omgå egne svagheder og styrker. Ligeledes kræver det evnen til at finde ud af, hvordan man påvirker andre, og til at forstå, hvorfor andre reagerer, som de gør. Det er en læreproces, der nødigt skal stoppe.

 

Oplægsholderen er Steen Visholm, Professor, Center for Organisationspsykologi, Roskilde Universitet

6. ModulHvordan integrerer du din strategiske praksis? 31. maj 2024 kl. 09.30 - 16.00

Her samler vi trådene fra de forrige undervisningsgange og ser på, hvordan man som leder integrerer og udvikler sin strategiske praksis. 

 

Oplægsholderen er Tobias Børner Stax, adm. direktør i Børne-og Ungeforvaltningen, Københavns Kommune

Tilmelding

Pris pr. person.
32.995kr. ekskl. moms
Vi kontakter dig inden for 2-3 hverdage.
Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

0:000:00