Ældrepolitisk netværk


Et fortsat stigende antal ældre i samfundet afkræver politisk fokus og handlingsplaner for at sikre ældre borgere et godt og værdigt ældreliv. I Altingets fagpolitiske netværk retter vi fokus mod den aktuelle dagsorden på ældreområdet og diskuterer muligheder og udfordringer ved fremtidens befolkningssammensætning.

Altingets ældrepolitiske netværk er en mulighed for at møde interessenter og professionelle aktører og udveklse erfaringer med ligesindede i det ældrepolitiske fagområde. Ud over rækken af ordinære netværksmøder, der afholdes i Børsbygningen og i Altingets egne lokaler, inviteres der i august måned til et særligt døgnmøde i behagelige omgivelser på Altingets politiske hotel, Grønbechs Hotel på Bornholm.

Netværkets faste mødeleder er Altingets mangeårige sundhedsredaktør, Ole Toft. Ole vil facilitere alle møder og moderere debatterne undervejs.

Programmet for netværkets første sæson ses nedenfor


Fastholdelse og opkvalificering af plejepersonale

Tine Rostgaard, Professor, VIVE og Pia Rasmussen, uddannelseschef, SOSU ZBC 

Hvordan mindsker vi det store frafald på plejeuddannelserne, og hvordan fastholder vi de ansatte, der allerede er en massiv mangel på?

Det retter vi fokus mod på netværksmødet, hvor vi gransker, hvad plejecentrene, de kommunale forvaltninger og uddannelsesinstitutionerne kan gøre for at tiltrække og fastholde plejepersonale.

Vi angriber problemet fra forskningsvinklen med Tine Rostgaard, der vil fortælle om, hvilke svar forskningen giver i forhold problemets omfang og løsningerne.

Pia Rasmussen, uddannelseschef hos SOSU Sjælland, der er landets største uddannelsessted, fortæller om, hvad man gør for at mindske frafaldet, men også om hvad praktik- og arbejdspladserne måske skal gøre anderledes.

Mødet skal munde ud i, at gæster og deltagere alle blive klogere på, hvad de enkelte aktører skal gøre anderledes for at løse plejesektorens største problem.

Altinget, Ny Kongensgade 10, 1472 København K, torsdag 2. maj kl. 09.30-12.30

Den ældre medicinske patient

Anders Beich, praktiserende læge og formand for Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) & Lillian Mørch Jørgensen, speciallæge i geriatri, Hvidovre Hospital

Landets ældste dominerer blandt de medicinske svingdørspatienter. Kan vi gøre det bedre? Hvad kræver det konkret af de medicinske afdelinger og praktiserende læger, der ser patienterne på henholdsvis sygehusene og på borgernes bopæl? Det retter vi fokus mod på dette netværksmøde, hvor vi samler nøglepersoner fra det, man nogle gange kalder patienternes Bermuda Trekant. Vi får besøg af den erfarne sygehuslæge, Lillian Mørch Jørgensen, der som geriater ser de ældre akutte patienter, når de indlægges og praktiserende læge, Anders Beich. De to vil komme med deres ønsker og opfordringer til, hvordan netværksdeltagernes arbejdspladser (plejecentre, ældreforvaltninger mm) kan bidrage til at mindske overbehandling i den sidste tid samt genindlæggelser. De to oplægsholdere glæder sig rigtig meget til at høre netværksdeltagerne oplevelser med sygehuse og almen praksis. Glæd dig til et møde med ris og ros – som skal sikre de ældre en bedre behandling.

Vi tager også en status på erfaringerne med det nye behandlingstestamente, som trådte i kraft 1. januar. Bliver det brugt – hvad siger man i almen praksis, kommune og på sygehuset?

Altinget, Ny Kongensgade 10, 1472 København K, 20. august kl. 09.30-12.30 



Altingets ældrepolitiske døgnmøde på Bornholm 1. - 2. oktober2019 

Netværkets årlige døgnmøde finder sted fra tirsdag til onsdag på Grønbechs Hotel i Folkemødets hjemby, Allinge. I Bornholms flotte omgivelser får du gennem et døgn mulighed for at mødes og diskutere med flere af landets vigtigste aktører på ældreområdet. Mødet giver de bedste vilkår for at netværke på tværs og samtidig fordybe sig i de faglige oplæg, vi bringer i spil. Overnatning, transport og forplejning er naturligvis inkluderet fra og til Københavns Lufthavn.

Det faglige program er under udarbejdelse, men agendaen for turen lyder: 

•   Fly fra København til Bornholm og transport til Grønbechs Hotel, Allinge

•   Velkomst og indlogering på hotellet

•   Oplæg og debat ved dagens første oplægsholder - Jesper Brask Fischer, Direktør, PFA Senior Services

•   Fælles frokost

•   Oplæg og debat ved dagens anden oplægsholder - Michael Kjær, Professor, Institut for Klinisk Medicin, Københavns Universitet

•   Fælles middag med bornholmske råvarer i hotellets Restaurant Vilhelm og efterfølgende besøg i Øltinget

•   Overnatning med efterfølgende morgenmad og transport hjem
 

Fremtidens seniorer

Jesper Brask Fischer, direktør, PFA Senior Services

Store friværdier og velpolstrede pensionsordninger betyder, at fremtidens ældre vil have langt større krav til ældre boliger og plejehjem. Pensionsselskaberne har så småt kastet sig ind på området men har endnu større planer. Hvad kommer det til at betyde for fremtidens plejesektor, hvor friplejehjem og rent private plejehjem kan komme til at spille en langt større rolle? Det får vi et bud på fra PFA, der har forsøgt at se ind i fremtiden efter et omfattende analysearbejde af fremtidens ældres behov og ønsker.

 

Sådan holder vi vores ældre sundere og friskere i længere tid

Michael Kjær, Professor, Institut for Klinisk Medicin, Københavns Universitet

Hvad siger den nyeste viden om sund aldring og betydningen af eksempelvis motion? Og kan man i højere grad få hjernen til at ældres med samme hastighed som resten af kroppen eller omvendt?
Det er nogle af de spørgsmål som professor Michael Kjær vil give sine bud på, når han besøger netværket.  Lægen, Michael Kjær, vil også mere bredt fortælle om den spændende forskning, der foregår ved Center for Sund Aldring på KU. Sammen med Michael Kjær vil vi så tage debatten om, i hvor høj grad den enkelte borger og ældresektoren skal gøre noget anderledes end i dag, for opnå en sundere aldring.

 

 

Huller og muligheder i fremtidens ældrepleje


Ivan Kjær Lauridsen, Velfærdsteknologichef, Aarhus Kommune og 
Christina Bomholt Rasmussen, Velfærdsteknologisk konsulent, Assens Kommune

Hvordan nytænker man ældreområdet, når de ansatte og lederne er benhårdt hængt op i den daglige drift? Og hvad er der kommet ud af, at det offentlige og start-up virksomheder har forsøgt at danse tættere sammen i snart ti år? De spørgsmål vil Ivan Lauridsen forsøge at besvare, i et oplæg, om hvordan ny teknologi bidrage til at fremtidssikre en ældresektor med stadig flere ældre og mangel på varme hænder. En sektor som samtidig er udfordret af, at selv om behovet for teknologi er stort for at overhovedet at kunne levere service, så skal der lægges en indsat fra både ansatte og brugere for at få teknologierne taget i brug, så de fravristes deres potentiale for værdiskabelse. Den indsats kræver vilje og lyst.

Altinget, Ny Kongensgade 10, 1472 København K, 3. december kl. 09.30-12.30

 

Fem års erfaringer med demensrejsehold 

Pia Wiberg, Leder af Demensbyggerigruppens arbejde

I fem år har et særligt demensbolig-rejsehold rejst rundt i landet og rådgivet kommunale forvaltninger og plejecentre om hvordan man bedst indretter og driver plejehjem og ældreboliger, hvor stadig flere er demente. Lederen af Demens Alliancens rejsehold, Pia Wiberg, fortæller om de gode løsninger og udfordringer, som rejseholdet har mødt igennem årene eller er med til at rådgive om rundt i landet. Rejseholdet består blandet af læger, sygeplejersker og arkitekter og andre fagfolk, som har specialiseret sig på demensområdet.

Altinget, Ny Kongensgade 10, 1472 København K, 5. februar 2020 kl. 09.30-12.30

 

(Med forbehold for ændringer)