Det danske arbejdsmarked gennemgår i disse år en rivende udvikling, hvor behøvet for nye og opdaterede kompetencer i næsten alle sektorer følges hånd i hånd med nye teknologiske muligheder og den digitale udvikling. De danske arbejdsgivere efterspørger medarbejdere, der forstår at navigere i den digitale verden. Samtidig står det danske arbejdsmarked i de kommende år overfor en demografisk udvikling og politiske tilbagetrækningsreformer, der giver danskerne flere år på arbejdsmarkedet. Seniorerne på det danske arbejdsmarked bidrager med omfattende erhvervserfaring og har en betydningsfuld rolle i at videregive disse til de næste generationer. Men hvordan sikrer man, at en fortsat aldrende arbejdsstyrke formår at erhverve sig de nødvendige kompetencer, der sikrer, at både arbejdsgiverne og samfundet får fuldt udbytte af alle generationer af arbejdstagere? Og hvordan bliver både arbejdstagere og arbejdsgivere bedre til at udnytte de potentialer, der er i styrket fokus på efteruddannelse og opkvalificering af medarbejdere? Vi inviterer Stina Vrang Elias, der er adm. direktør i Tænketanken DEA, med til dagens møde og bliver klogere på efter- og videreuddannelse på de danske arbejdspladser. Stina Vrang Elias sad desuden for bordenden ved de seneste trepartsforhandlinger om netop efteruddannelse.

Årets heldagsmøde i Altingets arbejdsmarkedspolitiske netværk afholdes på det smukke og historiske Kragerup Gods. Med selskab fra eksperter og nøgleaktører ser vi tilbage på et dramatisk år på det danske arbejdsmarked. Den globale Corona-pandemi sætter stadig sit aftryk på hele verden, og har igangsat en økonomisk krise, der ikke er set magen siden depressionen i 1930'erne. Vi kigger nærmere på de store linjer på det danske arbejdsmarked, og dykker ned i konkrete løsninger på beskæftigelsespolitiske udfordringer.

Med corona-krisen blev både dansk og international økonomi slået i backgear, staten har brugt milliarder af kroner på at holde hånden under et nødlidende erhvervsliv, og global trafik og handel er på et lavpunkt. Vi kan dog formentlig forvente, at økonomien får et positivt comeback, men ikke uden mærkbare spor efter krisen. Det gælder både statens finanser og arbejdsløshed. Har vi derfor stadig mulighed for (og råd til) at lave differentieret pensionsalder eller at stoppe den ved 70 år, som nogle partier foreslår? Hvorfor er pensionsalderen så central økonomisk set? Hvilke konsekvenser har krisen haft for arbejdsmarkedet – kan de arbejdsløse vende tilbage til lignende jobs eller oplever vi større skred? Vi ser nærmere på de store linjer og diskuterer udfordringer og muligheder.

Mange mennesker lever på kanten af arbejdsmarkedet, og har svært ved at få fodfæste, på trods af forskelligartede indsatser. De har måske aldrig haft fast beskæftigelse, har sygdom eller sociale udfordringer, og når de kommer ind på en arbejdsplads, kan det være svært at trives. Spørgsmålet bliver derfor, hvordan vi kan hjælpe dem, som står udenfor arbejdsmarkedet ind, og hvordan vi kan fastholde dem, når de først er inde. Peter Nørgaard fortæller om, hvordan Code of Care konkret arbejder med skabe rum for, at idéer og viden deles, og hvordan de bidrager til at skabe handling på virksomhederne og i lokalområderne, og er med til at sikre, at flere bliver en del af arbejdsmarkedet.

I dag gennemfører hele 60 pct. af en ungdomsårgang en videregående uddannelse og i 2020 forventes 40.000 dimittender ifølge Tænketanken DEA at træde ud på arbejdsmarkedet. Flere og flere nyuddannede bliver dog arbejdsløse - en udvikling som forstærkes af corona-krisen. Det kan have betydning for den enkeltes økonomi og sundhed samt for et arbejdsmarked, hvor udbuddet paradoksalt nok i visse sektorer har svært ved at følge med efterspørgslen. Samtidig er de offentlige udgifter til dimittender steget til 3,5 mia. kr. i 2020, hvilket presser beskæftigelsesindsatsen i kommunerne. Vi får besøg af Mia Dalskov Pihl, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, som vil gøre os klogere på den seneste udvikling, og vi diskuterer hvad vi kan gøre, for at sikre bedre muligheder for dimittenderne.

I december 2019 nedsatte regeringen en ydelseskommission, som skal se nærmere på kontanthjælpssystemet. Ambitionen er at finde en løsning, hvor bl.a. kontanthjælpsloftet afskaffes, og der tages hensyn til børnefamilier samt at man sikrer en tilskyndelse til at blive medlem af en a-kasse. Man ønsker også, at kontanthjælpsmodtagere skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet så stort et omfang som muligt, og at det kan betale sig at arbejde. Men er det et sisyfosarbejde, som man har kastet ydelseskommissionen ud i eller ser vi kommissionen knække den hårde nød, som en omkalfatring af systemet er? Sammen med Altingets socialnetværk dykker vi derfor ned i ydelseskommissionens konkrete anbefalinger, den politiske reaktion og hvad vi kan forvente os af fremtidens kontanthjælpssystem. Vi får besøg af Torben Tranæs, formand for ydelseskommission (under forudsætning af at deres arbejde er færdigt) og vi forsøger at få det politiske niveau i tale, og indgå i en kritisk dialog om udviklingen af et velfungerende kontanthjælpssystem.

Corona-krisen og det medfølgende lockdown har sat sine klare spor i dansk økonomi. Danmarks BNP faldt med historisk høje 7,4 pct. i andet kvartal 2020 og antallet af arbejdsløse er steget med ca. 36.000 personer til og med august 2020. Flere af de danske eksportmarkeder har endda oplevet endnu større fald i økonomien, hvilket også truer dansk økonomi. Men hvor står vi ca. ét år efter corona-krisen? Er økonomien i bedring, har beskæftigelsesindsatsen ramt plet – hvor skal vi sætte ind nu? Kort fortalt tager vi pulsen på det danske arbejdsmarked i bred forstand.