Det danske arbejdsmarked gennemgår i disse år en rivende udvikling, hvor behøvet for nye og opdaterede kompetencer i næsten alle sektorer følges hånd i hånd med nye teknologiske muligheder og den digitale udvikling. De danske arbejdsgivere efterspørger medarbejdere, der forstår at navigere i den digitale verden. Samtidig står det danske arbejdsmarked i de kommende år overfor en demografisk udvikling og politiske tilbagetrækningsreformer, der giver danskerne flere år på arbejdsmarkedet. Seniorerne på det danske arbejdsmarked bidrager med omfattende erhvervserfaring og har en betydningsfuld rolle i at videregive disse til de næste generationer. Men hvordan sikrer man, at en fortsat aldrende arbejdsstyrke formår at erhverve sig de nødvendige kompetencer, der sikrer, at både arbejdsgiverne og samfundet får fuldt udbytte af alle generationer af arbejdstagere? Og hvordan bliver både arbejdstagere og arbejdsgivere bedre til at udnytte de potentialer, der er i styrket fokus på efteruddannelse og opkvalificering af medarbejdere? Vi inviterer Stina Vrang Elias, der er adm. direktør i Tænketanken DEA, med til dagens møde og bliver klogere på efter- og videreuddannelse på de danske arbejdspladser. Stina Vrang Elias sad desuden for bordenden ved de seneste trepartsforhandlinger om netop efteruddannelse.

Med corona-krisen blev både dansk og international økonomi slået i backgear, staten har brugt milliarder af kroner på at holde hånden under et nødlidende erhvervsliv, og global trafik og handel er på et lavpunkt. Vi kan dog formentlig forvente, at økonomien får et positivt comeback, men ikke uden mærkbare spor efter krisen. Det gælder både statens finanser og arbejdsløshed. Har vi derfor stadig mulighed for (og råd til) at lave differentieret pensionsalder eller at stoppe den ved 70 år, som nogle partier foreslår? Hvorfor er pensionsalderen så central økonomisk set? Hvilke konsekvenser har krisen haft for arbejdsmarkedet – kan de arbejdsløse vende tilbage til lignende jobs eller oplever vi større skred? Vi ser nærmere på de store linjer og diskuterer udfordringer og muligheder.

I dag gennemfører hele 60 pct. af en ungdomsårgang en videregående uddannelse og i 2020 forventes 40.000 dimittender ifølge Tænketanken DEA at træde ud på arbejdsmarkedet. Flere og flere nyuddannede bliver dog arbejdsløse - en udvikling som forstærkes af corona-krisen. Det kan have betydning for den enkeltes økonomi og sundhed samt for et arbejdsmarked, hvor udbuddet paradoksalt nok i visse sektorer har svært ved at følge med efterspørgslen. Samtidig er de offentlige udgifter til dimittender steget til 3,5 mia. kr. i 2020, hvilket presser beskæftigelsesindsatsen i kommunerne. Vi får besøg af Mia Dalskov Pihl, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, som vil gøre os klogere på den seneste udvikling, og vi diskuterer hvad vi kan gøre, for at sikre bedre muligheder for dimittenderne.

Stemmer den politiske fortælling om livet på pension stadig overens med virkeligheden, eller har vi et for snævert syn på overgangen til pension? Fortællingen i dag er, vil nogen mene, en om et livsforløb med uddannelse i starten og pensionering som en brat overgang efter mange hårde år på arbejdsmarkedet. Men mange vælger faktisk at have en løs tilknytning til arbejdsmarkedet, når de bliver pensionister, og mange som går på pension, når de når folkepensionsalderen, er ikke nedslidte. Det er yderligere paradoksalt at fastholde en gammel forståelse af pension, når vi samtidig lever længere og længere liv. Måske vi derfor skal betragte pension på en ny måde, og måske hele arbejdslivet som sådan, både når det gælder uddannelse, karriereskift og gradvise pensionsovergange – men hvordan? Det dykker vi nærmere ned i til dette netværksmøde.

I december 2019 nedsatte regeringen en ydelseskommission, som skal se nærmere på kontanthjælpssystemet. Ambitionen er at finde en løsning, hvor bl.a. kontanthjælpsloftet afskaffes, og der tages hensyn til børnefamilier samt at man sikrer en tilskyndelse til at blive medlem af en a-kasse. Man ønsker også, at kontanthjælpsmodtagere skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet så stort et omfang som muligt, og at det kan betale sig at arbejde. Men er det et sisyfosarbejde, som man har kastet ydelseskommissionen ud i eller ser vi kommissionen knække den hårde nød, som en omkalfatring af systemet er? Sammen med Altingets socialnetværk dykker vi derfor ned i ydelseskommissionens konkrete anbefalinger, den politiske reaktion og hvad vi kan forvente os af fremtidens kontanthjælpssystem. Vi får besøg af Torben Tranæs, formand for ydelseskommission (under forudsætning af at deres arbejde er færdigt) og vi forsøger at få det politiske niveau i tale, og indgå i en kritisk dialog om udviklingen af et velfungerende kontanthjælpssystem.

Det årlige døgnmøde for Altingets netværk for arbejdsmarked afholdes i de idylliske omgivelser på Vilcon hotel og konferencegaard. Til døgnmødet drøfter vi centrale politiske spørgsmål på det danske arbejdsmarked. I år tager vi fat på de kommende 2. generationsreformer på arbejdsmarkedet, og ser nærmere på de store omstillinger som samfund og arbejdsmarked i Danmark står overfor. 

I oktober 2020 nedsatte regeringen en kommission, hvis opgave det bliver at sætte fremtidens reformkurs på det danske arbejdsmarked med de såkaldte 2. generationsreformer. Opdraget tager som udgangspunkt, at den 1. generation af reformer på arbejdsmarkedet godt nok har løftet arbejdsudbud og beskæftigelse, men en række udfordringer består. En stor gruppe unge får ikke afsluttet en ungdomsuddannelse, indvandrere med ikkevestlig baggrund har stadig en lav beskæftigelsesgrad trods fremgang, lav produktivitetsvækst i økonomien mv. Hvis det lykkes at få løftet marginaliserede grupper på arbejdsmarkedet venter der store samfundsøkonomiske og menneskelige gevinster. Konkret vurderer finansministeriet, at vi kunne se en øget beskæftigelse på 35.000 fuldtidspersoner svarende til effekten af at hæve pensionsalderen med 1½ år. Vi dykker ned i kommissionens arbejde og åbner op for udfordringer og løsninger set fra jeres stol af.

Både fagbevægelsen og regeringen er opmærksomme på, at den grønne omstilling ikke må skabe arbejdsløshed og ulighed med de gule veste i Frankrig som skrækscenariet. Man kan måske godt forstå bekymringen. For hvad vil der ske med de mange jobs relateret til den fossile økonomi især indenfor landbrug, transport og industri når der for alvor trykkes på den grønne speeder? Spørgsmålet er hvordan vi går fra teori til praksis, og får omsat den grønne omstilling til den politiske virkelighed i Danmark, som sikrer social sammenhængskraft og beskæftigelse i hele landet. Det vil vi undersøge nærmere til døgnmødet.

Mens den grønne omstilling i højere grad er politisk båret, er den digitale mere lig en naturkraft, hvis man ønsker at være med på den teknologiske frontlinje, med stærke virksomheder og skabelse af arbejdspladser. Som digitalisering griber ind i stadig flere dele af vores liv og arbejde, stiger kravene også til den enkeltes kompetencer. Digitaliseringen er derfor både en mulighed for at udvikle økonomi og arbejdspladser i Danmark, men samtidig en udfordring for ligheden, da visse grupper risikerer at blive hægtet af udviklingen, og for virksomhederne som kan have være svært at sikre de nødvendige kompetencer til at digitalisere. Strategidirektør hos Altinget og Mandag Morgen Lisbeth Knudsen arbejder til stadighed med konsekvenserne af den teknologiske udvikling for samfund og arbejdsmarked og vil give os sit blik på udviklingen.

Vi tager hul på den politiske sæson 2021/2022 i halen på Folketingets åbning, og dykker ned i det mest aktuelle på den politiske dagsorden. Vi får bl.a. besøg af Samira Nawa, beskæftigelsesordfører for Radikale Venstre, som vil give os sit perspektiv på det arbejdsmarkedspolitiske landskab det kommende år.  

En nylig undersøgelse af to forskere fra FAOS har fastslået, at den traditionelle fagbevægelse nu kun organiserer halvdelen af lønmodtagerne. Fundamentet for den danske model er i forandring, hvis det da ikke direkte slår revner. Hvad er konsekvenserne af denne udvikling, og hvordan skal vi forholde os til det? Det ser vi nærmere på til det første netværksmøde i det nye år.

Vi står overfor et potentielt kæmpe rekrutteringsproblem ikke kun i Danmark men i stort set alle udviklede økonomier: vi bliver ældre og ældre og færre og færre unge til at være aktive på arbejdsmarkedet. En gammelkendt problematik. Knap så kendt er måske udfordringens globale rækkevidde, da mange af de økonomier vi normalt henter arbejdskraft fra i Europa, og på vores eksportmarkeder, står til at opleve befolkningstilbagegang. Og selvom vi har hævet pensionsalderen i Danmark, er det ikke sikkert at folk ønsker at arbejde til de bliver så gamle, eller at de er i stand til det. Så hvor skal arbejdskraften komme fra? Til dette netværksmøde dykker vi ned i de nyeste trends og ser nærmere på udfordringer og løsninger.

Grøn omstilling behøver ikke koste arbejdspladser, men vil med alt sandsynlighed kræve en hurtig omstilling af vores uddannelsessektor og arbejdsmarked, hvis vi skal realisere de danske klimaambitioner. For vi ser ind i en fremtid med store grønne infrastrukturprojekter, forskning og innovation i grønne løsninger der skal tage fart og en dansk produktion som skal omstilles. Men hvor godt rustet er det danske arbejdsmarked egentlig til den grønne omstilling og til at understøtte vores klimaambitioner? Har vi kompetencerne og det rette system til at håndtere de store omvæltninger?  Det dykker vi ned i til dette møde, hvor Lisbeth Knudsen præsenterer de seneste resultater fra projektet "Fremtidens grønne arbejdsmarked", som netop har undersøgt arbejdsmarkedet i lyset af grøn omstilling.

Det årlige døgnmøde for Altingets netværk for arbejdsmarked afholdes i de idylliske omgivelser på Kragerup. Til døgnmødet drøfter vi centrale politiske spørgsmål på det danske arbejdsmarked, og kommer til at gå i dybden med bl.a. pensionsdagsordenen, og forvaltningen af de milliarder af kroner, som danskerne har i opsparing.

Traditionelt set indebærer den danske model, at arbejdsmarkedets parter forhandler og ordner egne forhold uden statslig indblanding . Men traditionen er måske svær at opretholde, når staten sidder som arbejdsgiver ved forhandlingsbordet, og når den offentlige opinion pludselig spiller en større rolle i overenskomstforhandlingerne. Her illustrerer den seneste konflikt med sygeplejerskerne på fin vis problematikken, som vi vil se nærmere på i løbet af formiddagen.

På den anden side af frokosten dykker vi ned i den ældre gruppe på arbejdsmarkedet. Pensionister der trækker sig tilbage som 67-årige har i dag i snit to en halv million kroner i nettoformue, hvilket betyder, at de fleste kan opretholde tæt på samme levestandard som før pensionen. Måske at de endda også kan trække sig tilbage før de når den offentlige pensionsalder, som de offentlige finansers ve og vel ellers er afhængige af. Samtidig har Regeringen tidligere lanceret velfærdsloven, som skal sikre, at pengene følger med, som demografien i samfundet forandres og vi får flere ældre. Men er der overhovedet råd til at indfri forventningerne? Vi ser nærmere på problematikker og dilemmaer sammen med Jan Rose Skaksen, som netop har udgivet en bog om emnet, samt de af vores medlemmer, som er tæt på problematikkerne. 

COVID-19 pandemien har forstærket en række tendenser på arbejdsmarkedet: Hjemmearbejde, fleksible arbejdstider, kortere arbejdsdage, mere selvledelse osv. De traditionelle rammer om arbejdslivet er under hastig forandring, og påvirker store grupper på arbejdsmarkedet. Men ikke alle trives under de nye rammer, ligesom hybridarbejde stiller højere krav til planlægning og fordrer nye ledelseformer. Vi dykker ned i tendenser og konsekvenser.

Til dette møde ser vi nærmere på anbefalingerne fra reformkommissionen og tager diskussionen om, hvorvidt de kan styrke vores uddannelsessystem samt sikre et større arbejdsudbud. Mødet finder sted i fællesskab med Altingets netværk for uddannelse. Reformkommissionen med professor Nina Smith i spidsen er kommet med sine første anbefalinger, rettet mod bl.a. de videregående uddannelser, og hvordan vi kan skabe af et uddannelsessystem, som er bedre til at sikre sammenhæng mellem det lærte og arbejdsmarkedet. Frem mod slutningen af 2022 vil der komme flere anbefalinger til, som ligeledes går på at styrke både uddannelse og arbejdsudbud i Danmark. Anbefalingerne skal ses i lyset af den efterhånden velkendte mangel på arbejdskraft, som det danske arbejdsmarked lider under i disse år, og fremtidige skævheder på arbejdsmarkedet som følge af, at der fx er færre og færre, som vælger en erhvervsfaglig uddannelse. Det har konsekvenser for dansk velfærd, velstand, grøn omstilling og meget mere. 

Hvilken rolle spiller den aktive arbejdsmarkedspolitik i dag? Hvem er det, som kommer ind i systemet? Hvilken hjælp får de? Og er den aktive beskæftigelsespolitik stadig en af hjørnestenene i den danske flexicurity-model? Den forrige regeringen skar 380 millioner kroner af kortere kurser og sundheds- og sociale tilbud til ledige for at finansiere arnepensionen. Herudover har man fundet endnu flere penge hos jobcentrene ved at fjerne et lovkrav om, at unge under 30 år højest skal have en måned mellem jobcentrenes aktiveringstilbud. I 2017 skar også VLAK-regeringen 870 mio kr. ned på vejledning og opkvalificering for at finansiere afgiftslettelser til erhvervslivet. Politisk er man hurtig til at finde penge hos jobcentrene til andre områder. Læg dertil en generel ændring i vores syn på ledighed, og de regler og krav som gælder for ledige i løbet af de seneste ca. 25 år, som har betydet kortere og lavere ydelser. Samtidig har beskæftigelsen aldrig været højere. Tilsammen giver det en ny rolle for beskæftigelsessystemet, som vi ser nærmere på til dette møde.

Det er efterhånden velkendt, at den teknologiske udvikling har haft store konsekvenser for arbejdsmarkedet, både når det kommer til, hvad vi arbejder med, og hvordan vi arbejder. Som konsekvens af udviklingen befinder en større gruppe sig i dag i atypiske ansættelsesforhold på arbejdsmarkedet. Det er personer, som f.eks. ikke længere har en traditionel arbejdsgiver, men er tilknyttet arbejdsmarkedet under navne som solo-selvstændige, frie fugle, projektansatte, freelancere, prekariatet eller iprofs osv. Men hvor står udviklingen i dag? Vi ser nærmere på den seneste udvikling i platformsøkonomien og atypiske ansættelser, og dykker ned i konsekvenserne for den danske model.

Det årlige døgnmøde for Altingets netværk for arbejdsmarked afholdes i de idylliske omgivelser på Kragerup. Til døgnmødet drøfter vi centrale politiske spørgsmål på det danske arbejdsmarked, og vil gå i dybden med udvalgte temaer.

Program følger