Rejsegruppen mødes første gang og hilser på hinanden. Vi varmer op til turen med et møde og gode samtaler med den britiske ambassadør, Dominic Schroeder. Han vil bl.a. fortælle om tiden efter Brexit, håbet for fremtidens aftaler og forholdet til Danmark. Dominic Schroeder tiltrådte stillingen som Det Forenede Kongeriges ambassadør i Danmark i august 2016 - bare et par måneder efter, at et flertal af de britiske vælgere i juni samme år stemte for at melde landet ud af EU. Inden da var Schroeder blandt andet OSCE-ambassadør i Wien, britisk ambassadør i Slovakiet, samt økonomisk rådgiver og souschef på den britiske ambassade i Berlin.

Vi får besøg af Udenrigsministeriets leder, departementschef Lars Gert Lose. Han vil blandt andet drøfte med os, hvad det er for et Europa, Danmark skal agere i efter Brexit. Hvordan ændrer EU sig efter briternes farvel, og hvad betyder det for os?

Vi mødes online til en kort status før året slutter; Altingets EU-redaktører Thomas Lauritzen og Rikke Albrechtsen vil gerne gøre status på årets afsluttende EU-topmøde, der finder sted torsdag-fredag ugen forinden (10-11 dec). Vi taler om Brexit-situationen og Europas forhåbninger til Joe Bidens kommende amerikanske regering.

Den nye britiske ambassadør i Danmark er udpeget. Hun hedder Emma Hopkins og har overtaget posten for Dominic Schroeder i oktober 2020. Vi har inviteret ambassadøren ind til en snak om, hvilke opgaver hun står overfor i Danmark, og hvilken ambassadør hun vil være for Storbritannien.

Netværkets årlige topmøde kommer i år til at  sætte fokus på det europæiske samarbejde om klima- og energipolitik og den vigtigste overskrift i den nye kommissions arbejde; den grønne omstilling. Hvordan får vi sat skub i den grønne omstilling igen ovenpå en tid domineret af corona? Mødet finder sted på Altingets hotel Grønbechs i Allinge.

Hvad bliver de største energi- og klimamæssige udfordringer for det EU, der toner frem efter Brexit? Er det et EU, der vil kunne håndtere den grønne omstilling? Hvad er Danmarks rolle i det? Og hvordan skal EU sammen sætte skub i den grønne omstilling igen efter corona-krisen? Vi spørger Anders Stouge, viceadministrerende direktør i Dansk Energi, som har ansvaret for EU-reguleringen i organisationen. 

I første kvartal af 2021 præsenterer kommissionen sin handlingsplan for den sociale søjle i EU. Vi har inviteret professor fra CBS Caroline de la Porte og Nikolaj Villumsen fra Enhedslisten til et oplæg og en diskussion af handlingsplanen. Hvad er status? Hvilke effekter forventes der? Og hvor er manglerne?

Der ventes en række initiativer på dette område under det franske EU-formandskab. Både Emmanuel Macron og den nye tyske kansler, Olaf Scholz har begge talt varmt om at styrke EU´s strategiske autonomi og suverænitet i verden, men hvad kan man blive enige om i praksis? Fra fransk side er der et stærkt ønske om at styrke Europas industri på strategiske områder og at beskytte EU-virksomheder bedre mod hård konkurrence fra Kina og andre lande, men der er delte meninger i både Rådet og i Kommissionen om, hvor langt man skal gå.

Udfaldet af denne debat vil få stor spill over-effekt i forhold til den kommende reform af EU’s konkurrencepolitik, der skal jo skal gøres fit til fremtiden og bidrage til den grønne og digitale omstilling. På samme måde spiller den ind ift. de nye digitale reformer, som Vestager har ansvaret for i Kommissionen.  Vi får besøg af Kim Jørgensen, kabinetchef hos Margrethe Vestagers team i Europa-Kommissionen, til at give os indsigt i, hvad der kan være i vente, og hvordan de forskellige reformkomplekser hænger sammen.

Da Rusland invaderede Ukraine den 24. februar, forandrede EU's forsvarsbillede sig totalt. Samtlige medlemslande indgik alliancer om de hårdeste sanktioner, vi hidtil har set, imens national oprustning og donationer af våben til Ukraine pludselig karakteriserede konfliktløsningen i stedet for de klassiske diplomatiske træk. Men hvordan skal EU håndtere Putins krig og lignende konflikter på sigt? Her skal vi blandt andet diskutere EU's forsvarssamarbejde, og hvad en dansk deltagelse reelt kan betyde for vores nationale sikkerhed. 

For at blive klogere på dét vil vi få besøg af Christine Nissen, som er forsker i udenrigspolitik og diplomati hos Dansk Institut for Internationale Studier. Derudover får vi også et virtuelt besøg af Jeppe Tranholm-Mikkelsen, som er Generalsekretær for EUs ministerråd. 

Konferencen om Europas fremtid blev skudt i gang 9. maj 2021, hvor borgere fra alle EU’s 27 medlemslande er inviteret til at deltage i konferencen, som frem mod sommeren 2022 skal skabe dialog på tværs af Europa om fremtidens EU.

Vi summerer op på konferencen om Fremtidens Europa, det franske EU-formandskab og kigger frem på mulige scenarier sammen med Marlene Wind, professor i statskundskab og leder af Center for Europæisk Politik ved Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet.

Årets døgnseminar foregår i naturskønne omgivelser på Kragerup Gods. Gennem et døgn skaber vi rammerne for og tiden til fordybelse, inspiration, sparring og mere uformelle snakke i netværket over blandt andet en god middag om aftenen. 

Vi retter i år fokus mod Europas Green Deal og den cirkulære økonomi og har inviteret flere oplægsholdere, som skal være med til at gøre os klogere på begge dele. 

Den enorme brancheorganisation for den europæiske elsektor, Eurelectric, har store ambitioner på energiområdet. Sektoren er klar til at omstille sig, så den er præget af grøn el-produktion og bæredygtige visioner, og så er den helt konkrete opgave at sikre CO2-neutral energi til hele Europa i 2050. 

I vinteren 2021 oplevede vi høje og stigende energipriser, hvor et nyt dilemma udspillede sig: hvordan balanceres den grønne omstilling samtidig med et fald i energipriserne? Er vedvarende energi en del af løsningen, eller kan højere energi- og elpriser torpedere den grønne omstilling i EU? 

Vi har inviteret generelsekretær i Eurelectric, Kristian Ruby, til at fortælle os, hvordan det står til på el- og energiområdet på europæisk plan. Hvad er de konkrete udfordringer, og hvordan Eurelectric vil accelerere omstillingen til 100 pct ren el-produktion med nul emissioner. Han kan fortælle om de strategiske overvejelser, man gør sig som den, der taler på vegne af hele elsektorens værdikæde i Bruxelles

Europa står midt i en kæmpe energikrise, som potentielt kan have store konsekvenser for klimaet. Men hvad er konsekvenserne af med de nødplaner, der lægges i forbindelse energikrisen? Og hvordan løser vi i Danmark og EU bedst de store energimæssige udfordringer samtidig med, at vi bevarer klimaindsatsen?

Det har vi inviteret formand for Klimarådet, Peter Møllgaard, til at tale om. Peter er dekan ved det samfundsfaglige fakultet på Syddansk Universitet og har erfaring med indpasning af vedvarende energi i elsystemet og forskning i regulering og konkurrencepolitik. Peter er desuden tidligere medlem af Energikommissionen og Energinets bestyrelse. 

 Velux lancerede i begyndelsen af november 2021 deres vision for fremtidens bæredygtige byggeri. Initiativet kaldes Build for Life og tager fat på byggeindustriens udfordringer og introducerer en ny regenerativ tilgang til byggeri og bygningsdesign. Vi har inviteret Lone Feifer, direktør for bæredygtigt byggeri hos VELUX, til en snak om, hvordan vi gør Europas byggemasse bæredygtig, og så taler vi om, hvordan vi skaber de bedste betingelser for nulemission og plusenergihuse 

Digitaliseringen, automatiseringer og kunstig intelligens er i lyntempo ved at ændre det europæiske arbejdsmarked, hvor mange gamle jobfunktioner erstattes af nye. I 2025 vil antallet af platformsarbejdere i Europa måske stige til 43 millioner. EU har taget en række lovinitiativer for at sikre mere ordnede forhold, men der er stadig en række udfordringer med regulering af kunstig intelligens, algoritmeledelse, sikring af platformsarbejdere, og vandrende arbejdstageres sociale rettigheder, efteruddannelse og livslang læring. Vi gør status på EU´s lovarbejde og taler om de fremtidige udfordringer.

Oplægsholder: Natalie Videbæk Munkholm, lektor ved Aarhus Universitet og formand for Beskæftigelsesministeriets ekspertgruppe om platformarbejde.

Europas rolle i den globale orden er under hastig forandring. Putins krig i Ukraine har udstillet EU-landenes energi- og ressourcemæssige sårbarhed. Det har fået Kommissionen til at sætte fokus på, hvordan EU i fremtiden kan sikre sin strategiske suverænitet samt forsyning af energi, råstoffer og kritisk teknologi. Kommissionen lancerede derfor blandt andet Global Gateway strategien i 2021.

På dagens netværksmøde sætter vi fokus på det danske arbejde med og interesser i EU’s geopolitik. Hvad er Danmarks interesser i EU’s geopolitiske arbejde? Og hvordan har vi fra dansk side påvirket EU’s geopolitiske dagsordenen? Og hvad er EU´s styrker og svagheder i den nye globale orden i kapløbet for ressourcerne og relationerne?

Til at besvare disse spørgsmål og gøre os klogere på Danmarks EU-politiske arbejde har vi inviteret Carsten Grønbech Jensen, der er direktør for Europapolitik og Arktis i Udenrigsministeriet.

EU har i de senere år lavet en stribe reguleringer, der har ændret spillereglerne for tech-giganterne på EU’s indre marked. Blandt andet er der kommet nye regler for databeskyttelse, cybersikkerhed og etiske regler for kunstig intelligens. Samtidig har Kommissionen taget en stribe strategiske initiativer, der skal styrke Europas digitale konkurrenceevne.

På mødet gør vi status over lovarbejdet med en politisk repræsentant og med en repræsentant fra tech-giganterne og spørger dem, hvordan de hver især arbejder med at varetage egne interesser. Hvilke prioriteter er vigtigste for dem? Hvilke interessekonflikter spænder ben for politikken? Hvilke erfaringer har de gjort sig, og hvordan synes de, at de er lykkedes med at påvirke lovarbejdet?

Oplægsholder: Christel Schaldemose, medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet og chefforhandler for DSA'en. 

Vi oplyser snarest om anden oplægsholder.

Før coronapandemien havde EU ikke en fælles sundhedspolitik, men midt i krisen var fællesskabet nødt til at træffe en række beslutninger og samarbejde mellem sundhedsmyndighederne i medlemslandene. Pandemien fik Kommissionen til at fremlægge ambitiøse forslag til etablering af en europæisk sundhedsunion, og grundlagde blandt andet en europæisk kriseenhed på sundhedsområdet, HERA, og EU4Health-programmet.

Men hvilken betydning har de fælles initiativer for medlemslandene og borgerne i EU? Hvordan kan vi i Danmark få gavn af EU´s nye sundhedsberedskab? Hvordan arbejder de danske interesseorganisationer indenfor sundhedsområdet med og mod EU’s forslag? Og hvad kan vi i netværket lære af den proces?

Oplægsholder oplyses snarest.

Netværkets årlige døgnmøde går i år til Bruxelles. Vi planlægger en hel dag og aften med spændende aktører i Bruxelles og sørger naturligvis for forplejning og overnatning. 

Oplægsholder og program oplyses snarest. 

Program og oplægsholder oplyses snarest.