Gå til
tilmelding

Masterclass i nye teknologier, innovation og bæredygtige forandringer – Grib fremtiden

Altinget og DareDisrupt

Den digitale transformation er den mest gennemgribende forandring, der er sket i den offentlige sektor i nyere tid. Med denne Masterclass skaber vi et rum for både den store samtale om, hvorfor vi digitalisere, og hvordan den digitale transformation kan gennemføres bæredygtigt i din organisation.

De teknologiske muligheder er mange, og vi kaster om os med ord som kunstig intelligens, blockchain og virtual reality.

Virkeligheden er ofte mere vanskelig at navigere i, og transformationen fra det gamle til det nye er svær. På forløbet får du indblik i, hvordan forandringerne kan bruges til at skabe en bæredygtig organisation, med et langt bredere impact end i dag.

På masterclassen lærer du:

 

·         Et digital mindset der gør dig i stand til at gennemskue den teknologiske udvikling

·         Hvordan konkrete digitale værktøjer og nye teknologier, kan bruges til at styre og udvikle din organisation.

·         Hvordan teknologien og den grønne omstilling spiller sammen og kan inspirere ny innovation

·         En forståelse for en bæredygtig organisatorisk omstilling og din egen rolle i forandringsprocessen

·         Indblik i fire konkrete teknologier og konkrete cases på anvendelse

4 moduler

Opstart 25. november 2021 kl. 10:00

Altinget, Ny kongensgade 10, København K

Vil du høre mere?

Lad os tage en uforpligtende snak

Magnus Vind Lorenz

Souschef

Kontakt Magnus Vind Lorenz

+4560407682

Jeg kontakter dig på hverdage mellem 9-16

Undervisere på forløbet:

Masterclassen er udviklet i samarbejde mellem Altinget og tænketanken DareDisrupt og faciliteres af Anders Hvid.

Desuden indgår en række førende eksperter, som løbende præsenteres her på siden.

Program:

Undervisningsforløbet er opbygget over fire kursusgange. Hvert modul varer seks timer fra kl. 10 til 16. Undervisningen vil være en blanding af forelæsning fra førende eksperter, samtaler, gruppearbejde og individuel reflektion. Temaerne for de fire dage er som følger:

1.       Forstå fremtiden - et mindset til at gennemskue den teknologiske udvikling

2.       Teknologi, innovation og grøn omstilling - hvordan kan teknologien bidrage til den grønne omstilling og hvordan kan naturen bidrage til vores forståelse af innovation.

3.       Lederskab, organisationer og regenerative processer - hvordan bruger vi den digitale transformation til at skabe bæredygtige og resiliente organisationer.

4.       Dig selv som forandringsagent i den digitale transformation

Det siger tidligere deltagere på forløbet:

"Det var et fantastisk lærerigt forløb, med vildt gode undervisere og inspirerende kolleger fra andre dele af den offentlige sektor. Jeg havde brug for at blive klogere på emnet, fordi KP skal etablere et læringslaboratorie med fokus på teknologi. Jeg blev klogere på ledelses opgaven - og jeg fandt gode partnere til det videre samarbejde."

- Tove Hvid Persson - Direktør, Københavns professionshøjskole. 

”Jeg kan varmt anbefale denne inspirerende Masterclass. Gode moduler og indlæg, der har givet god inspiration og refleksion til vores fortsatte arbejde med ”Digitalisering på tværs” i Rudersdal Kommune. Modulerne giver både indblik i teknologierne og deres perspektiver og dilemmaer, og der er kobling til den konkrete strategi og praksis i hverdagen."

Maria Fuglsang-Frederiksen - Chefkonsulent, Rudersdal Kommune.

Undervisning

Undervisningsforløbet er opbygget over fire kursusgange. Hvert modul varer seks timer fra kl. 10 til 16. Undervisningen vil være en blanding af forelæsning fra førende eksperter, samtaler og gruppearbejde. Temaerne for de fire dage er som følger:

Moduler

25. November 2021

På første modul sætter vi rammerne for vores forståelse af teknologi og digitale ydelser. Vi kigger tilbage og frem i tiden og arbejder med digitale tidslinjer. Anders Hvid, som faciliterer alle fire moduler, holder oplæg om digitaliseringen i den danske offentlige sektor indtil nu, hvorfor vi ofte overvurdere teknologiens betydning på kort sigt, og undervurdere hvordan teknologien grundlæggende forandre den offentlige service på lang sigt.

I dag findes der en app, der kan diagnosticere hudkræft. På niveau med hudlæger, der har mange års erfaring. Selvom appen ikke evner det samme som os mennesker, overgår den de fleste på et meget specifikt område, nemlig evnen til at komme med en præcis diagnose.

Men hvordan fungerer den kunstige intelligens, “hjernen”, i sådan en app? Hvad er kunstig intelligens egentlig, og hvordan adskiller det sig fra den menneskelige intelligens? Og hvordan kan vi bruge det i vores dagligdag?

Gennem en række cases vil du blive introduceret til en af de vigtigste teknologier for fremtidens organisationer og samfund. Desuden vil du på dagen blive introduceret til værktøjer, der kan analysere mulighederne for at bruge kunstig intelligens.

2. December

Dagens gæster:

Maria Eisner Pelch
Senior innovation adviser

At skabe nye og måske mere radikale innovationer i en driftstung organisation, hvor fejl ikke må ske, er ikke nogen nem opgave. På dette møde stiller vi skarpt på innovation som disciplin, og hvordan man som dansk kommune eller offentlig aktør kan organisere sig omkring innovation og idéudvikling. Særligt interessant er innovation på områder, som er ukendte. Her er blockchain en interessant case, som vi vil kigge nærmere på. Hvordan kan vi udvikle attraktive ideer, når vi ikke kender de problemer, vi vil løse?

Taavi Kotka

Digital innovation i Estland

I dag er Estland et af de mest digitalt udviklede lande i Europa. Taavi Kotka er tidligere CIO for den Estiske regering samt tidligere direktør for den største softwareudviklingsvirksomhed i Baltikum. Han er hjernen bag en række estiske innovative digitale løsninger og fungere som særlig rådgiver for Europa-Kommissionens angående det indre digitale marked i Europa. Taavi deltager på dagen via videolink og vil sætte fokus på samspillet mellem teknologi, samfund og innovation.

 

Ali Adjorlu

VR I danske kommuner

Ali er Ph.d.-stipendiat ved Institut for Arkitektur og Medieteknologi ved AAU København hvor han blandt andet forsker i, hvordan Virtual Reality kan bruges til træning af sociale- og hverdags færdigheder hos børn og unge diagnoseret med autisme. På dagen vil Ali fortælle om hvordan man kan benytte Virtual Reality til at løse en række forskellige opgaver i det offentlige.

10. December 2021

Dagens gæster:

Rasmus Bie-Olsen

Partner and CEO, Daredisrupt

Digitalisering er i starten et værktøj, der styrker de nuværende processer i organisationen. Vi bliver digitalt understøttede. Efterhånden som vi forstår digitaliseringens muligheder, tilpasser vi måden, vi arbejder på, og de digitale værktøjer definerer vores udvikling. Vi bliver digitalt drevne. Ved dette møde stiller vi skarpt på vores digitale modenhed, og hvordan vi som ledelse skal drive organisationen fremad. Ikke mindst tager vi en drøftelse af, hvordan vi skal opstille mål for digitaliseringen.

Søren Tranberg Hansen

Robotter i den offentlige sektor

Søren arbejder til dagligt som Senior Machine Learning Specialist på Alexandra Instituttet og er tilknyttet Aalborg Universitet som forsker indenfor robotteknologi. Han har arbejdet med robotteknologi og kunstig intelligens i en årrække, særligt indenfor velfærdsområdet. Søren har vundet adskillige formidlingspriser og han har holdt foredrag om robotteknologi i både ind- og udland. Desuden er han forfatter til bogen “Robotterne iblandt os”.

Frederik Nordentoft Andersen

KL – Innovation og teknologi-radar

Frederik er Chefkonsulent hos KL hvor han til dagligt arbejder i Innovations- og teknologienheden. På modulet vil Frederik fortælle om, hvordan KL arbejder med at understøtte den digitale transformation, så kommunerne kan udvikle kernevelfærden, samtidigt med at man også håndterer en presset økonomi. Fokus på digitalisering, teknologi og data dog ikke kun om effektivisering, men også om en fælles kommunal retning og erfaringsudveksling på tværs af kommunegrænser.

14. December 2021

Dagens gæster:

Peter Hesseldahl

Redaktør for digital omstilling, Mandag Morgen

Digitalisering er større og mere end blot en mulighed for effektivisering. Teknologien ændrer relationen til borgeren, organiseringen af arbejdet og kompetencebehovet. På det sidste møde tager vi fat i de store emner. Hvor er vi på vej hen? Hvordan ser den offentlige sektor ud i fremtiden?

Denis Rivin

Ifølge Denis gør den teknologiske udvikling os alle i stand til at forbedre verden.

De nye og banebrydende teknologier har afgørende betydning for vores liv, samfund, velfærd, uddannelse og arbejdsmarked, men hvorfor er disse ‘fantastiske fremskridt’ så svære at få øje på i en dagligdag der ofte er præget af en kontinuerlig strøm af dårlige nyheder?

Denis Rivin går i dybden med nogle af de mest banebrydende teknologier, der er på vej og fortæller også håbefuldt om hvordan teknologien, hvis den implementeres korrekt, kan være medvirkende til afgørende skridt for menneskeheden, samfundet og velfærden.

 

Anders Hvid

The Nordic Approach

På dagens sidste oplæg vil forløbets faste underviser Anders Hvid, trække de store linjer op og præsenterer der dominerende paradigmer indenfor teknologi og data. Her foreslår han en nordisk tilgang til teknologi, som er en tredje vej der placerer sig mellem det amerikanske paradigme med ”teknologi for profit” og det kinesiske paradigme med ”teknologi for kontrol”. En af de mest centrale pointer her er, at man som leder i det offentlige Danmark har et ansvar for at navigere indenfor de teknologiske retninger som verden bevæger sig i.

Praktisk information

Har du spørgsmål til forløbet, så kontakt Souschef hos Altinget Magnus Vind Lorenz, tlf. 60407642, magnus@altinget.dk 

Litteratur: Grib fremtiden - teknologi, kommuner og bedre velfærd
af Anders Hvid & Rasmus Bie-Olsen

Datoer: 

25. November 2021

2. December 2021

10. December 2021

14. December 2021

Alle undervisningsdage er fra kl. 10.00-16.00

Sted: Altinget, Ny Kongensgade 10, 1472 København K.

Pris: 24.995 kroner ekskl. moms.
Prisen dækker hele forløbet inklusive kursusmateriale og forplejning.

Fast underviser: 

Anders Hvid
Co-founder and managing partner, DareDisrupt

 

4 moduler

24995 kr., ekskl. moms

Opstart 25. november 2021 kl. 10:00

Altinget, Ny kongensgade 10, København K

For spørgsmål vedrørende kurset eller personlig vejledning, kontakt mig.

Magnus Vind Lorenz, souschef for arena, altinget danmark, altinget sverige og mandag morgen, Arena

magnus@altinget.dk


+4560407682

Udfyld kontaktformularen for at blive kontaktet af os og høre mere om dine muligheder for deltagelse


Faktureringsadresse

Udfyld hvis faktureringsadressen er en anden



Accepter betingelser