Gå til
tilmelding

Afholdt Fremtidens skole – fremtidens kompetencer: Et mini-topmøde om folkeskolen i fremtiden

Med udsolgt menes, at arrangementet er fuldt booket op på de fysisk pladser. Det er som altid gratis at deltage, og det er fortsat muligt at deltage digitalt og følge debatten direkte fra Verdensmålsugens hjemmeside. Der vil komme livestream på forsiden, når Verdensmålsugen starter på tirsdag. Det kræver ingen tilmelding.

Minitopmødet om fremtidens skole og kompetencer afholdes som en del af Verdensmålsugen og har et fokus på Verdensmål 4, som indeholder målet om inden 2030 at sikre alle børn lige adgang til kvalitetsuddannelse og fremme alles muligheder for livslang læring.

På minitopmødet stiller vi skarpt på fremtidens folkeskole, herunder hvilke kompetencer folkeskolen skal ruste eleverne med til fremtiden, hvem der skal bidrage til at realisere fremtidens folkeskole, samt hvilke politiske visioner det nye Folketing har for den danske folkeskole.

Minitopmødet præsenterer nogle af de mest centrale aktører og stemmer i den danske skolepolitiske debat om læring og kompetencer, kvalitet og trivsel. Der vil være mulighed for at stille spørgsmål fra salen til paneldeltagerne.

13:00-14:00
FREMSYN – KOMPETENCER FOR FREMTIDEN

14:00-15:00
ENGAGEMENT – HVORDAN INDRETTER VI FREMTIDENS SKOLE? 

15:00-16:00
INDSYN – HVORDAN SIKRER VI, AT ALLE BØRN TRIVES OG LÆRER I FOLKESKOLEN?

 Det er muligt at deltage både fysisk og digitalt. Det kræver ingen tilmelding at deltage digitalt. Du kan følge debatten fra Verdensmålsugens forside. 

Debatterne arrangeres af LEGO Fonden. 

Gratis

3. februar 2023 kl. 13:00

Fællessalen på Christiansborg