Gå til
tilmelding

Afholdt Grønne løsninger til modebranchen kræver nye politiske rammer

Med udsolgt menes, at arrangementet er fuldt booket op på de fysisk pladser. Det er som altid gratis at deltage, og det er fortsat muligt at deltage digitalt og følge debatten direkte fra Verdensmålsugens hjemmeside. Der vil komme livestream på forsiden, når Verdensmålsugen starter på tirsdag. Det kræver ingen tilmelding.

Modebranchen står overfor en markant grøn omstilling – hvordan kan nye politiske rammer støtte op?

Mode- og tekstilbranchen ligger på en fjerdeplads i Europa i forhold til miljø- og klimabelastning fra forbrug, kun overgået af boliger, fødevarer og transport. Branchen har længe gået under den politiske og offentlige radar, men er for nyligt kommet i fokus - også fra politisk hold i EU. Branchen står i dag overfor en gigantisk opgave med at omstille måden at producere og drive forretning på. Her er en de største udfordringer, at aktuel dansk lovgivning på mange måder spænder ben fremfor at understøtte udviklingen. Den nuværende danske lovgivning er samtidig udfordret af EU’s nye strategi for bæredygtige og cirkulære tekstiler fra marts 2022. En strategi, der skal udrulles inden for de næste få år i Danmark, og som søsætter en række ambitiøse mål, som danske virksomheder, skal leve op til.

Debatten vil belyse branchens udfordringer og potentialer for grøn omstilling - og hvordan politikerne kan støtte op om og skabe rammer for, at Danmark kan blive et grønt foregangsland på området.

Det er muligt at deltage både fysisk og digitalt. Det kræver ingen tilmelding at deltage digitalt. Du kan følge debatten fra Verdensmålsugens forside. 

Debatten arrangeres af 2030-panelet ved Det Kongelige Akademi.

Gratis

2. februar 2023 kl. 11:00

Fællessalen på Christiansborg