Gå til
tilmelding

Verdensmålsugen 2023

Det danske pre-event til COP28

Verdensmålsugen afholdes 7. til 10. november 2023 i København

 

Verdensmålsugen er årets topmøde om verdens vigtigste plan for klode og klima. Hvert år sætter Verdensmålsugen landets beslutningstagere, ledere og eksperter stævne til et topmøde om verdens vigtigste plan. For hvordan sikrer vi at danske virksomheder og organisationer har både ekspertise og vilje til at foretage de nødvendige investeringer, omstillinger og handlinger, som bekæmper klimaforandringerne og samtidig er med til at skabe en bæredygtig og retfærdig udvikling for alle?

 

I år er Verdensmålsugen samtidig et dansk pre-event forud for FN’s vigtige klimatopmøde, COP28 i de Forenede Arabiske Emirater. Og med det netop afholdte SDG Summit i New York i september bag os – og det vigtige COP28 foran os - er rammen sat for debatter om de kritiske investeringer og løsninger for både mennesker og planet.  

 

Med Verdensmålsugen 2023 ønsker vi at skabe den perfekte ramme for, at Danmark får sat de rigtige ambitioner forud for COP28. 

 

2030-panelet, Global Compact Network Danmark, Altinget og Tænketanken Mandag Morgen er derfor gået sammen om at afholde Verdensmålsugen hvert år indtil 2030 - for at give samtalen om Verdensmålene et markant og forpligtende løft og sikre et både bredere og dybere engagement af politikere, virksomheder, organisationer og civilsamfund i Verdensmålene.

 

Verdensmålsugen finder sted i på Christiansborg og hos Altinget i det indre København. Det vil også være muligt at deltage digitalt, da alle taler, debatter og arrangementer livestreames og lægges ud som videoer på denne side og Altingets facebookside.

Uanset hvordan du deltager, beder vi dig tilmelde dig de enkelte events. Det er gratis at deltage.

Gratis, men tilmelding kræves (begrænset antal pladser)

7. november – 10. november 2023

København K