Gå til
tilmelding

PROGRAM

VERDENSMÅLSUGEN

22.-25. SEPTEMBER 2020



Program fredag d. 25. september

8.00-08.30

Samtale med Miljøminister Lea Wermelin

Samtale med Miljøminister Lea Wermelin om Danmarks indsats for at løfte de ’grønne’ verdensmål om biodiversitet, bæredygtigt forbrug og produktion m.fl

Moderator:

  • Jakob Nielsen, ansvarshavende chefredaktør, Altinget og Mandag Morgen

Tilmelding: Link

8.30-09.00

Samtale med udviklingsminister Rasmus Prehn

Samtale med Udviklingsminister Rasmus Prehn om Danmarks indsats for at fremme verdensmålene gennem udviklingspolitikken - et tilbageblik på de sidste 5 års indsats (”Hvad kan vi være stolte af” og ”Hvad er gået mindre godt”) og et fremblik på Danmarks udviklingspolitiske prioriteringer henimod 2030 for at bidrage til en bedre og mere socialt, økonomisk og klimamæssigt bæredygtig verden.

Moderator:

  • Jonas Keiding Lindholm, direktør i Tænketanken Mandag Morgen og Arena

Tilmelding: Link

9.15-10.00

VELUX Gruppen vil være ”Lifetime Carbon Neutral” i 2041

Arrangør: VELUX

Hvilken rolle kan erhvervslivet spille i forhold til at begrænse den globale opvarmning? Gennem et partnerskab med WWF Verdensnaturfonden tager VELUX Gruppen frem mod 2041 ansvar for hele koncernens historiske CO2-aftryk. Klimaforpligtelsen indebærer, at 5,6 mio. tons CO2 skal bindes i en række store skovprojekter, der samtidigt bevarer nogle af verdens mest værdifulde og biodiversitetsrige regnskove. Samtidig forpligter VELUX Gruppen sig til at blive CO2 neutral i 2030, og allerede i 2023 have en 100% vedvarende energibaseret strømforsyning. Oveni dette forpligter VELUX Gruppen sig til frem mod 2030 at halvere dets CO2 aftryk på tværs af hele virksomhedens værdikæde, hvilket også omfatter leverandører. Det omfatter for eksempel de rå-materialer, der bruges til produktion af ovenlysvinduer samt transport af materialer og produkter. Præsenteres af Vice President Ingrid Reumert, Global Communications, Sustainability & Public Affairs

Debattører:

  • Ingrid Reumert, VP i VELUX

  • Sara Falk, dir. i Global Compact

  • Jacob Fjalland, Conservation Director i WWF Verdensnaturfonden Denmark

Moderator:

  • Jakob Nielsen, ansvarshavende chefredaktør, Altinget og Mandag Morgen

Tilmelding: Link

10.15-10.45

Kunstig intelligens – en nøgle til at komme i mål?

Arrangør: Dansk Standard

Robotter, kunstig intelligens, 3D-printere og IoT vil revolutionere verden i de kommende årtier. De nye teknologier kan også bidrage til at skabe en bæredygtig fremtid og indfri FN's verdensmål. Der er dog et stort uudnyttet potentiale her. Således viser en ny undersøgelse, at mange virksomheder og offentlige myndigheder arbejder med FN's verdensmål, men kun omkring en tredjedel udnytter de digitale muligheder som løftestang til at indfri målene.

Dansk Standard samler derfor nogle af de førende eksperter, politikere, ildsjæle og iværksættere til debat om mulighederne i bl.a. kunstig intelligens. De vil give deres bud på, hvad der skal til af teknologiske skridt, for at vi for alvor får rykket på bæredygtighedsdagsorden og når de globale mål frem mod 2030. Debatten stiller også skarpt på de etiske udfordringer i brugen af de nye teknologier, når paneldeltagerne kommer med deres bud på ansvarlig brug af bl.a. kunstig intelligens.

Debattører:

  • Christel Schaldemose, MEP, medlem af EU parlamentets udvalg for Kunstig Intelligens og nyt medlem i Siri Kommissionen

  • Anders Kofod-Petersen, Direktør i Alexandra Instituttet og professor i Kunstig Intelligens ved Norges Teknisk-Naturvidenskabelige Universitet (NTNU)

  • Sanne Urbak, CSR Direktør i IBM

Moderator:

  • Astrid Haug, Digital rådgiver

Tilmelding: Link

11.00-11.45

Kan data styre verden i mål?

Arrangør: Realdania

Den 9. september i år fik Finansministeren overrakt et forslag på 197 danske målepunkter for FN's verdensmål af 2030-panelet. Målepunkterne er blevet fastsat af Danmarks Statistik på baggrund af mere end 6.000 input fra danske virksomheder, organisationer, forskere og engagerede danskere. Med målepunkterne i hånden kan vi for første gang se, om Danmark er på ret kurs i forhold til FN's verdensmål. Men kan målepunkterne også være med til at forløse FN's vision for Verdensmålene? Journalist og debattør Mikkel Frey Damgaard spørger, hvad målepunkter og data kan bruges til, når vi frem mod 2030 skal sikre en bæredygtig udvikling af vores byer, land og verden.

Debattører:

  • Katherine Richardson, Professor ved Københavns Universitet

  • Niels Ploug, direktør, Afdelingsdirektør hos Danmarks Statistik

  • Jesper Nygård, Adm. direktør i Realdania

Moderator:

  • Mikkel Frey Damgaard

Tilmelding: Link

12.00-12.30

Undervis i bæredygtig udvikling og globalt medborgerskab

Arrangør: Bridge47 og Mundu

Delmål 4.7 er et nøglemål for verdensmålene. Hvis vi ikke ved, hvordan vi skaber bæredygtig udvikling, så bliver det meget svært at opfylde verdensmålene. Derfor skal vi styrke livslang læring om globale temaer og bæredygtighed overalt i samfundet.  Vi skal også udvikle læringsplaner i det formelle uddannelsessystem og i læreruddannelserne, som lægger vægt på kompetencer, der kan medvirke til at skabe den nødvendige transformation i vores samfund.

Bridge 47 er et projekt med 16 partnere i Europa, som bringer mennesker sammen, så vi kan lære af hinanden. Bridge 47 mobiliserer civilsamfundet for at bidrage til global retfærdighed og afskaffelse af fattigdom gennem global undervisning. MUNDU – center for global dannelse er den danske partner i Bridge 47.

Debattører:

  • Anna Enemark, generalsekretær for den danske UNESCO-nationalkommission

  • Thomas Ravn-Pedersen, direktør for Verdens Bedste Nyheder

Tilmelding: Link

12.45-13.45

Når bestyrelsesformanden og topchefen rykker sig... rykker Verdensmålene tættere på målstregen

Arrangør: Global Compact Network Denmark

Del #1: Verdensmålene set fra bestyrelseslokalet - samtale med Lise Kingo, bestyrelsesmedlem og fhv CEO for FN’s Global Compact og Thomas Thune Andersen, bestyrelsesformand for Ørsted

Det næste årti omtales som the ”Decade of Action” for at fremme en mere socialt, klimamæssigt og økonomisk bæredygtig udvikling i verden. Det er en presserende dagsorden, som fordrer et dybt engagement og tydelige prioriteringer fra erhvervslivets top, også set i lyset af covid19 og de kun delvise fremskridt på en række af verdensmålene her efter 5 år. I hvilken udstrækning omfavnes verdensmålene i bestyrelserne rundt omkring i det danske – og internationale – erhvervsliv? Hvordan balancerer bestyrelsen virksomhedens strategiske prioriteter i forhold til profit, bæredygtighed og formål? Og hvordan får vi styrket bestyrelsernes engagement i at fremme bæredygtighed og ansvarlighed i virksomhederne i det næste årti frem mod 2030? 

Del #2: Verdensmålene med fondsbrillerne på – samtale med Anne-Marie Skov, bestyrelsesformand for Tuborgfondet, Lise Kingo, bestyrelsesmedlem og fhv CEO for FNs Global Compact og Thomas Thune Andersen, bestyrelsesformand for Lloyd’s Register Foundation. 

Danske fonde spiller en væsentlig rolle i at øge kendskabet til verdensmålene og inspirere til nye løsninger og samarbejder inden for og på tværs af sektorer og landegrænser for at fremme den bæredygtige omstilling i samfundet. Panelet vil debattere fondenes rolle som igangsætter, inspirator og partner på initiativer og samarbejder, som fremmer den bæredygtig udvikling henimod 2030.

Moderator:

  • Jakob Nielsen, ansvarshavende chefredaktør ved Altinget og Mandag Morgen

Tilmelding: Link

13.50-14:35

På job for Verdensmålene – de unges potentiale til at innovere 

Arrangør: Global Compact Network Denmark

Der er stort forretningspotentiale i at løse de udfordringer, som ligger til grund for Verdensmålene. Men hvordan skaber man bæredygtig innovation? Nøglen er at tænke nyt og anderledes, og her spiller de unge medarbejdere i landets virksomheder en stor rolle. Global Compacts innovations- og udviklingsprogram Young SDG Innovators klæder unge medarbejdere på til at idegenerere, innovere og forretningsudvikle med udgangspunkt i Verdensmålene. Til denne session vil du blive præsenteret for nogle af de løsninger, som blev udviklet under seneste runde af programmet og høre mere om næste runde, som lige nu er åben for virksomhedsansøgninger. 

Program:

  • 13.55-14.00 De unge har potentialet og viljen til at nå verdensmålene

    • Anne-Marie Skov, bestyrelsesformand, Tuborgfondet

  • 14.00-14.10 Young SDG Innovators Programme – et unikt læringsforløb for unge

    • Sara Krüger Falk, direktør, Global Compact Network Denmark

  • 14.10-14.20 Case 1: Team GN Store Nord

    • Catharina Cold, Strategy Consultant, GN Audio

    • Mai Østergaard Skipper,  Manager, UX Development, GN Audio

    • Maurits Hekking, Risk & Sustainability Officer, GN Store Nord

  • 14.20-14.30 Case 2: Team Nordea

    • Anders Hovaldt, Business Partner, Nordea Start-up & Growth

    • Janne Timmerby, Erhvervsrådgiver, Nordea

    • Remus Puspan, Business Developer, Nordea

  • 14.30-14.40 Paneldebat: Hvordan bidrager verdensmålene til nutidens forretningsudvikling?

    • Team GN Store Nord

    • Team Nordea

    • Moderator: Morten Jastrup, Managing Partner, Nordic Sustainability

Tilmelding: Link

14.45-15:15

Verdensmål 13 klimaindsats – og behovet for handling nu!

Arrangør: SDU 

Flere lande oplever i dag drastiske konsekvenser af klimaforandringer. Med en fortsat stigende udledning af CO2 i atmosfæren og markante ændringer i atmosfærens CO2-koncentration tyder alt på, at klimaforandringerne vil fortsætte og effekterne af disse vil blive voldsommere. Der synes ikke længere at være nogen undskyldning for ikke at gøre noget politisk – vi har viden, teknologi og de økonomiske midler til at reducere og fjerne CO2 fra atmosfæren. Den internationalt anerkendte klimaforsker Sebastian H. Mernild vil i oplægget give sit bud på fremtidige konsekvenser, og hvad der skal gøres, hvis vi vil undgå langvarige ændringer i vores klimasystem. Ændringer som truer med uoprettelige konsekvenser, hvis vi ikke handler nu.

Oplægsholder:

  • Professor i klimaforandringer og forfatter på IPCCs klimarapport, 2018. Prorektor på SDU 1. oktober 2020

Tilmelding: Link

15.30-16.15

FN’s Verdensmål som konkurrenceparameter – Er danske virksomhedsledere på sporet?

Arrangør: VL

Dansk Selskab for Virksomhedsledelse – VL er klar med en dugfrisk analyse, der viser udviklingen i forhold til, hvor relevant virksomhedsledere finder agendaen, og hvor høj prioritet Verdensmålene har som et strategisk konkurrenceparameter. Det er tydeligt, at erhvervslivets indsats er afgørende for den danske forpligtelse til at nå målene og herigennem opnå store forretningsmuligheder, såfremt virksomhederne arbejder strategisk og systematisk med Verdensmålene. VL udviklede i 2019 i samarbejde med McKinsey & Company et koncept samt en række praktiske værktøjer, der giver konkret inspiration til at indarbejde Verdensmålene i virksomhedernes strategi. Du kan blive yderligere inspireret via https://vl.dk/event/fejring-af-fns-verdensmal/. VL repræsenteres ved en række højaktuelle debattører – alle på CEO-niveau, der har taget agendaen til sig.

Debattører:

  • Kasper Larsen, Medejer & Direktør, KLS PurePrint

  • Helle Søholt, CEO, Gehl Arcitects

  • Michael Løve, CEO, Netto

Moderator:

  • Lisbeth Knudsen, bestyrelsesformand i VL og tværgående chefredaktør i Altinget og Mandag Morgen

Tilmelding: Link

16.30-17.15

Debat om det politiske ansvar og samarbejde om at realisere verdensmålene – globalt, nationalt og kommunalt

Arrangør: Tænketanken Mandag Morgen

Debattører:

  • Kristian Jensen, formand for Folketingets 2030-Netværk, fhv. udenrigsminister, fhv. finansminister mm.

  • Kirsten Brosbøl, stifter og CEO af 2030Beyond, medlem af The Lancet’s Covid19 kommission, fhv Obama Scholar, fhv. miljøminister mm.

  • Trine Græse, borgmester i Gladsaxe Kommune

Moderator:

  • Lisbeth Knudsen, tværgående chefredaktør i Altinget og Mandag Morgen

Tilmelding: Link