Gå til
tilmelding

Afholdt Ungstilling – unge fører an i den bæredygtige omstilling

Med udsolgt menes, at arrangementet er fuldt booket op på de fysisk pladser. Det er som altid gratis at deltage, og det er fortsat muligt at deltage digitalt og følge debatten direkte fra Verdensmålsugens hjemmeside. Der vil komme livestream på forsiden, når Verdensmålsugen starter på tirsdag. Det kræver ingen tilmelding.

Verdensmålene er afgørende for at opnå en bæredygtig fremtid – og en bæredygtig fremtid er altafgørende. Det gælder især for de unge, der skal leve på kloden i længst tid. Alligevel inddrages unge alt for lidt i beslutningerne.

I ’Ungstilling – Unge fører an i den bæredygtige omstilling’ sætter Verdensmålsambassadørerne fokus på, hvorfor det er så vigtigt, at unge bliver taget seriøst i den demokratiske bæredygtige omstilling, og hvordan unge selv tager ansvar. Gennem aktiviteter, reflektionsøvelser og taler vil både unge og ældre dele ud af deres erfaringer om ungeinddragelse.

’Hvorfor bør det være vigtigt for ældre at lytte til - og ikke blot høre på – unge?’, ”Hvordan gør unge bedst muligt krav på denne plads?’ og ikke mindst ”Hvordan udnytter unge denne plads bedste muligt” er blot nogle af de spørgsmål, dette event vil komme ind på.

Det er muligt at deltage både fysisk og digitalt. Det kræver ingen tilmelding at deltage digitalt. Du kan følge debatten fra Verdensmålsugens forside. 

Debatten arrangeres af 2030-panelet ved Verdens Bedste Nyheder & Verdensmålsambassadørerne. 

Gratis

2. februar 2023 kl. 10:00

Fællessalen på Christiansborg