2019: Et år i storpolitikkens tegn

ÅRET DER GIK: Opmærksomheden om Grønland og Færøerne samt Kongerigets position i Arktis i det hele taget fik et ordentligt nøk opad i året, der gik. 

2019 blev året, hvor Grønland, Færøerne og rigsfællesskabet for alvor rykkede ind på den danske offentligheds lystavle og især mediernes lystavle. Det skyldes først og fremmest "den store ejendomshandel", som USA's præsident, Donald Trump kaldte sin idé om at købe Grønland.

En udmelding, der satte gang i en lavine af medieomtale, politiske udmeldinger og debat om forslaget, der fik en kold afvisning af Danmarks statsminister, Mette Frederiksen. Hun kaldte det ligefrem "et absurd forslag". Netop den formulering faldt imidlertid Trump for brystet og gav den nyvalgte danske statsminister en påmindelse om, at man skal vælge sine ord med omhu på den internationale scene. 

Hæver barren
Årets anden store rigsfællesskabshistorie havde Færøerne i hovedrollen som en lus fanget mellem en amerikansk og en kinesisk negl. Et på papiret uskyldigt valg af kinesisk teknik til et nyt telefonnet endte med at blive storpolitik. Og et møde på den nyvalgte færøske lagmands kontor en mandag i november med den kinesiske ambassadør til Danmark endte med at blive et varmt emne i medier over hele verden, da den ifølge mange var det første konkrete bevis på den meget nære forbindelse mellem det kinesiske teleselskab Huawei og den kinesiske stat.

Login