2019 står i valgenes tegn

ÅRET DER KOMMER: Arktisk forskningshub, tung bunkerolie og mindst to parlamentsvalg inden for rigsfællesskabet. Det er noget af det, som 2019 kommer til at byde på.

Foto: Søværnet
Andreas Krog

Valg til mindst to af de tre parlamenter inden for rigsfællesskabet. Medmindre Danmarks statsminister Lars Løkke Rasmussen eller Færøernes lagmand negligerer love og regler, så bliver det noget af det vi med sikkerhed ved vil ske i 2019. Der skal nemlig være valg til Folketinget senest den 17. juni og valg til Lagtinget senest den 31. august. I både Danmark og Færøerne er den siddende henholdsvis statsminister og lagmand bagud i meningsmålingerne i forhold til oppositionspartierne. En borgerlig regering i Danmark kan meget vel blive skiftet ud med en socialdemokratisk regering, mens det på Færøerne meget vel kan blive lige omvendt.

I Grønland havde man senest valg i april sidste år og derfor kan landsstyreformand Kim Kielsen blive siddende frem til 2022 - hvis han kan holde sammen på sin regeringskoalition og det støtteparti, der lige nu holder Kielsens mindretalskoalition ved magten. Det er langt fra sikkert. Bølgerne går traditionelt højt i grønlandsk politik, og kun fem måneder efter valget i april blev Grønland kastet ud i en politisk krise, da Partii Naleraq trak sig fra den flertalskoalition, som Kielsen havde dannet efter valget. Efter flere ugers politiske forhandlinger dannede Kim Kielsen en mindretalskoalition, som nu lever på støttepartiet Demokraternes nåde. Hvor længe den får lov til det, er uvist. Men et grønlandsk valg i 2019 kan bestemt ikke udelukkes.

Til salg til højestbydende
De færøske og grønlandske mandater i det danske folketing kan komme til at få afgørende betydning for om Lars Løkke Rasmussen (V) eller Mette Frederiksen (S) kan indtage statsministeriet efter et folketingsvalg.

På Færøerne dyster fire partier om to mandater, og mens ét med garanti vil pege på Mette Frederiksen og to med meget stor sandsynlighed vil pege på Løkke, så har det fjerde parti erklæret sig parat til at ville sælge sit mandat til højestbydende. Det er derfor helt åbent, om de to færøske mandater efter et valg begge vil være røde, blå eller hver sin farve.

I Grønland er det også særdeles åbent, hvordan de to mandater kommer til at fordele sig. Det nuværende folketingsmedlem Aaja Chemnitz Larsen repræsenterer partiet IA, der er søsterparti til SF. Men hun har også erklæret sig parat til at placere sit lod i vægtskålen hos den statsministerkandidat, der vil give Grønland det bedste tilbud. Og så er der jokeren Aleqa Hammond, der blev valgt i 2015 for det socialdemokratiske parti Siumut. Brug af Folketingets kreditkort til privatindkøb betød dog, at hun blev løsgænger, indtil hun i 2018 blev en del af det nystiftede Nunatta Qitornai-parti. I tiden som løsgænger fik Hammond formandsposten i Folketingets grønlandsudvalg, mod at hun ikke ville vælte en borgerlig regering.

Hvis man ser på valgresultaterne fra det grønlandske valg i april 2018, så ser de to grønlandske mandater umiddelbart ud til at gå til IA og socialdemokratiske Siumut, der uden tvivl vil bakke Mette Frederiksen op. Aleqa Hammonds Nunatta Qitornai er et selvstændighedsparti på midten i grønlandsk politik og fik ved valget i april sidste år kun et enkelt mandat i Inatsisartut. I en aktuel meningsmåling står partiet til at ryge helt ud af Inatsisartut. Men Hammond har kørt en meget konfrontatorisk linje i sit folketingsarbejde, og det kan ikke udelukkes, at denne linje vil give hende mange stemmer og sikre genvalg. Mest sandsynligt er det dog, at Siumut erobrer mandatet. Men hvis Hammond trækker en kanin op ad hatten, og Aaja Chemnitz Larsen får det bedste tilbud fra Lars Løkke Rasmussen, så kan de to grønlandske mandater ende i den blå blok.

Arktisk minister
Hvis det ender med, at Mette Frederiksen indtager Statsministeriet og danner en socialdemokratisk-ledet regering, så bliver det interessant at se, hvad den nye regering vil med Arktis og rigsfællesskabet. Vil man gå så langt at udnævne en arktisk minister, der kan stå i spidsen for at højne Danmarks synlighed på den internationale arktiske arena? Sådan kommer det nok ikke til at gå, men mon ikke en styrkelse af Udenrigsministeriets arktiske arbejde står på ”to do-listen”. Og hvordan vil en socialdemokratisk regering konkret reagere på det ønske om mere udenrigspolitisk råderum, som især Færøerne har slået på tromme for at få. Vil Mette Frederiksen ligesom Løkke afvise det med henvisning til Grundloven, eller vil hun være mere villig til at løsne tøjlerne?

2019 bliver også året hvor arbejdet med at udbrede kendskabet til rigsfællesskabet skal sættes i gang i folkeskolen. Præcis hvordan den opgave udmøntes, bliver interessant at se. Om lærerne finder tid til det på pensum eller ej. I universitetsverdenen skal man i gang med at se på, hvordan arbejdet med etableringen af den arktiske forskningshub, som der blev sat penge af til på finansloven, kan skydes i gang.

Ser sort ud
På den internationale arktiske scene bliver 2019 sandsynligvis et år, hvor ikke-arktiske nationer vil fortsætte deres indtog i Arktis, og hvor kinesiske isbrydere nok en gang vil tage på sommertogt. Rusland vil fortsætte sin militære oprustning i Arktis, mens USA’s kystvagt kan håbe på, at 2019 bliver året, hvor de endelig får penge bevilget til en ny arktisk isbryder. Lige nu ser det dog sort ud.

Altinget logoArktis
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget arktis kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00