Anmeldelse af 
Andreas Krog

Anmeldelse: Det politiske spil henvist til birolle i Kauffmann-film

FILM: Kærlighedsdramaet erobrer scenen i ny film om det storpolitiske drama, da diplomaten Henrik Kauffmann under Anden Verdenskrig egenhændigt gav USA fri adgang til Grønland.  

Henrik Kauffmann spilles af Ulrik Thomsen.
Henrik Kauffmann spilles af Ulrik Thomsen.Foto: Katalin Vermes / Nimbus Film
Andreas Krog

Den dag i dag har det, som den kontroversielle danske diplomat Henrik Kauffmann gjorde under Anden Verdenskrig, stadig konsekvenser. Det var nemlig Kauffmann, der som Danmarks ambassadør i Washington gav USA uhindret adgang til at etablere militærbaser i Grønland.

Aftalen mellem Henrik Kauffmann og USA var uden fast udløbsdato. Derfor kunne USA fortsætte og udbygge sin tilstedeværelse i Grønland efter Anden Verdenskrigs ophør. Derfor har USA stadig Thulebasen i Nordvestgrønland og derfor ligger der adskillige efterladte amerikanske militærinstallationer rundt omkring i det grønlandske landskab.

En ny film med titlen ”Vores mand i Amerika” tegner et portræt af den utraditionelle og rebelske diplomat Kauffmann, hvis handlinger fik så store eftervirkninger.

Redde Danmarks eftermæle
At give USA adgang til Grønland var Kauffmanns mest opsigtsvækkende handling med de største konsekvenser. Det er derfor helt naturligt den handling, som er omdrejningspunktet for fortællingen. Kauffmann havde efter krigen en afgørende finger med i det spil, som sikrede Danmark medlemskab af FN og Nato. Men det er ”Grønlandsoverenskomsten”, som for alvor gav Kauffmann en plads i danmarkshistorien.

Vi følger Kauffmanns balancegang fra Danmark bliver besat af Nazityskland den 9. april 1940 og frem til Grønlandsoverenskomsten underskrives halvandet år senere. Hjemme i København bryder man sig bestemt ikke om Kauffmanns enegang, og han bliver da også afsat som ambassadør og bedt om at komme hjem for at blive stillet for en dommer anklaget for landsforræderi.

I filmen får Kauffmann hjælp fra FBI til at slippe ud af den knibe, ligesom han får presset USA til at omgå de grønlandske landsfogeder og indgå en aftale om adgangen til Grønland direkte med ham. I Kauffmanns optik handler det om at redde Danmarks eftermæle og sikre landet en plads ved bordet efter krigen. For den måde landet lynhurtigt overgav sig den 9. april imponerede ikke Washington. 

Henrik Kauffmanns direkte adgang til USA's præsident Franklin D. Roosevelt var af afgørende betydning for Kauffmanns arbejde. Foto: Nelly Kiss / Nimbus Film

Kærlighedsdrama overtager
Hvis en film skal sælge billetter og appellere til et bredt publikum, så er det formentlig nyttigt med lidt kærlighed. ”Vores mand i Amerika” er ingen undtagelse. Parallelt med det storpolitiske drama får vi i rigt mål skildret et trekantsdrama mellem Henrik Kauffmann, hustruen Charlotte og hustruens søster Zilla.

Dramaet på privatfronten får desværre lov til at fylde alt for meget. Bevares, det skal der også være plads til. Men det politiske drama, som filmen skildrer, var så stort, at der slet ikke er grund til at lade kærlighedsdramaet dominere og til tider helt overtage filmen. Eksempelvis foregår handlingen næsten udelukkende i Washington. København er kun med på telefon og i enkelte scener.

Mindre kærlighed havde givet plads til at skildre mere af det politiske spil i København. Bare en lille flig af irritationen over Kauffmanns enegang og Kong Christian Den 10.'s stiltiende accept. Det havde været med til at tegne et mere nuanceret billede af Kauffmann. Nu får vi kun få antydninger af hvorfor Kauffmann ikke var lige populær i alle kredse. 

Solide præstationer
Ulrik Thomsen spiller rollen som Henrik Kauffmann. Det gør han fornemt. Men den største skuespilpræstation leverer Mikkel Boe Følsgaard i rollen som Kauffmanns idealistiske højre hånd Povl Bang-Jensen. En række udenlandske skuespillere leverer også solide præstationer, ligesom der er kælet for billed- og lydsiden.

Set med en politisk interesserets briller burde det politiske spil naturligvis have fyldt meget mere. Gerne lige så meget som i tv-serien West Wing, hvor man til tider får det indtryk, at hovedpersonerne ikke har et liv udenfor Det Hvide Hus. Det er ikke just tilfældet her. Instruktøren trækker slet ikke nok på den honningkrukke af politisk drama, som fortællingen om Henrik Kauffmann, Povl Bang-Jensen og Grønlandsoverenskomsten er. Derfor kan det kun blive til tre stjerner.

Blod på tanden
”Vores mand i Amerika” er instrueret af Christina Rosendahl, der også instruerede filmen ”Idealisten” fra 2015. Den handler om ulykken med B-52 flyet på Thulebasen i 1968 og ikke mindst DR-journalisten Poul Brink's ihærdige indsats for at afsløre den fulde sandhed om den ulykke og det politiske spil før og efter.

Som politisk interesseret må man kippe med flaget for netop at filmatisere disse to begivenhedsforløb i nyere danmarkshistorie. Lad os håbe ”Vores mand i Amerika” giver Christina Rosendahl og andre instruktører blod på tanden og lyst til at kaste sig over andre kapitler af den nyere danske politiske historie.

Hvem vil ikke gerne se filmen om påskekrisen i 1920, urolighederne på Nørrebro efter EU-afstemningen 18. maj 1993 eller formandsopgøret i Venstre i juni 2014?

 

Vores mand i Amerika. Instrueret af Christina Rosendahl. Premiere over hele landet 13. august.

 

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00