Anmeldelse: Grundig indføring i Camp Century-problembarnet

Andreas Krog

En ny bog fortæller grundigt og meget pædagogisk den spændende historie om Camp Century-lejren, som USA etablerede under overfladen på Grønlands indlandsis i slutningen af 1950’erne og starten af 1960’erne. Den blev lukket igen efter godt seks år, men skaber stadig den dag i dag ballade. I bogen "Camp Century - Koldkrigsbyen under Grønlands indlandsis" fortæller Henry Nielsen og Kristian Hvidtfelt Nielsen fra Aarhus Universitet historien om lejrens etablering, drift og skæbne efter lukningen. De kigger desuden generelt på USA’s forskningsaktiviteter på Grønland under Den Kolde Krig og Danmarks kontrol eller mangel på samme med aktiviteterne.

[caption id="attachment_1085" align="alignright" width="450"]Varmeveksleren og dampkondensatoren til Camp Centurys transportable atomreaktor. Foto: US National Archives and Records Administration. Varmeveksleren og dampkondensatoren til Camp Centurys transportable atomreaktor. Foto: US National Archives and Records Administration.[/caption]

Op til 150 personer kunne bo i lejren, som var i funktion i omkring seks år og blandt andet havde en lille atomreaktor. Den blev fjernet og der blev ryddet pænt op efter den. I hvert fald så pænt, at danske eksperter ved nedlukningen i 1966 erklærede sig tilfredse. En lille smule radioaktivt affald blev efterladt i undergrunden. Men det var ikke mere, end det var acceptabelt, fastslog danskerne. Dermed havde amerikanerne efter deres opfattelse levet op til aftalen om at rydde op efter sig selv.

Altinget logoArktis
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget arktis kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00