Camp Century-skrot synker

Andreas Krog

Det omdiskuterede radioaktive affald på den nedlagte amerikanske Camp Century-base i Grønland synker længere og længere ned i isen. Det skyldes, at der kommer mere nyt sne til end der smelter. Det står klart efter at en ekspedition fra Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS) har besøgt basen og undersøgt undergrunden.

"Der var dage med tøvejr, hvilket er usædvanligt, men der kommer stadig mere sne til, end der smelter af," siger lederen af den danske ekspedition, den canadiske klimaforsker William Colgan, til Ritzau.

Forskerne troede inden de tog hjemmefra, at affaldet lå mellem 35 og 60 meter under isoverfladen. Undersøgelser med blandt andet en radar viste, at affaldet ligger mellem 30 og 90 meter under overfladen. Dermed kan der muligvis komme til at gå mere end de 75 år, som man oprindeligt havde forventet, inden affaldet kommer op til overfladen.

Altinget logoArktis
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget arktis kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00