Danmark stryger færøsk bankskandale-lån

Et levn fra en af de voldsomste kriser i forholdet mellem Danmark og Færøerne er dukket op i Folketingets finansudvalg i form af en orientering fra finansminister Kristian Jensen (V) om, at Danmark eftergiver Færøerne et 20 år gammelt lån på 500 millioner kroner.

Færøerne fik i 1998 det rente- og afdragsfrie lån som en del af forbrødringen mellem Danmark og Færøerne efter den færøske banksag. Her gik flere færøske banker konkurs i kølvandet på den omfattende og dybe økonomiske krise, som skyllede henover de 18 nordatlantiske øer fra 1989 til 1995 som følge af faldende fiskepriser.

Krisen blev forstærket og forlænget af bølgen af konkurser i banksektoren. Konkurser, som den danske regering - efter færingernes opfattelse - havde en stor del af ansvaret for blev en realitet. Det skabte et særdeles anspændt forhold mellem Færøerne og den daværende Nyrup-regering. Ikke mindst da Poul Nyrup Rasmussen (S) kom til øerne og blev mødt af demonstranter foran sit hotel.

Startet udvinding af råstoffer
I 1998 udgav en undersøgelseskommission en rapport, hvor man vurderede, at Færøerne havde betalt en uforholdsmæssig andel af omkostningerne for oprydningen af banksektoren.

Som følge heraf indgik den danske stat og det færøske landsstyre en aftale om at omstrukturere fire milliarder kroner af det færøske landsstyres gæld til et 20-årigt annuitetslån, eftergive gæld for 900 millioner kroner og give et 20-årigt rente- og afdragsfrit lån på 500 millioner kroner til det færøske landsstyre.

Det er det lån, som Danmark nu eftergiver. Det skyldes, at låneaftalen indeholder en option om, at lånet kan eftergives, såfremt det færøske landsstyre efter 20 år ikke ”har startet udvinding af råstoffer”.

I slutningen af 1990'erne og starten af 00'erne var forhåbningerne om olie- og gasudvinding på færøsk sokkel store. Og derfor blev det aftalt, at hvis Færøerne begyndte at tjene gode penge på olie og gas, så skulle lånet betales tilbage. Hvis fiskeriet fortsatte med at levere langt hovedparten af indtægterne til den færøske statskasse, så skulle gælden eftergives. Og det bliver den så nu, da omkring 90 procent af de færøske indtægter kommer fra fiskeri. Lånet blev bogført som en udgift, og den danske stat har derfor ikke udgifter forbundet med afskrivningen.

Jaget ud af byen
Vreden mod Danmark var stor under bankkrisen, men dog alligevel mere fredelig end under Klaksvíkstriden i 1950'erne. Her kulminerede en strid om fyringen af en omstridt læge på sygehuset i Færøernes næststørste by, Klaksvík, da 120 danske politibetjente i april 1955 blev sendt afsted med skib fra Esbjerg til Klaksvík for at komme den danske rigsombudsmand til undsætning. Han var blevet jaget ud af byen, da han kom til Klaksvík for at fjerne den omstridte læge, der havde en fortid som SS-læge på Østfronten, men samtidig var vellidt i byen.

Borgerne i byen havde imidlertid blokeret indsejlingen med et gammelt skib lastet med sprængstof. Daværende finansminister Viggo Kampmann blev sendt op for at mægle i striden. Det lykkedes da også Kampmann at gyde olie på vandene. Men efter et halvt års fred brød striden igen ud i lys lue. Denne gang blev et dansk krigsskib med 30 betjente sendt afsted. De blev på kajen i Klaksvík mødt af demonstranter, der forsøgte at komme ombord på skibene. Betjente havde dog held til at forhindre det ved hjælp af tunge slag med politistavene.

I november 1955 blev et tomt hus, der skulle have været brugt af politiet, sprængt i luften, ligesom lagmandens hus blev beskudt med en maskinpistol. Desuden blev der sprængt en bombe uden for politistationen i Klaksvík, men ingen kom alvorligt til skade. Ingen af hændelserne blev opklaret.