Debat

Debat: Mere selvbestemmelse betyder dårligere vilkår for mindretal

DEBAT: Ved valget i 2013 skulle det retfærdiggøres, at fortalere for Rigsfællesskabet overhovedet var en del af debatten. Denne gang er det anderledes, og Nauja Lynge, formand for Foreningen Rigsfællesskabet, håber, at journalisterne har blik for den nye situation.

Aleqa Hammond lod os alle forføre med tomme løfter ved det grønlandske valg i 2012, skriver Nauja Lynge, formand for Foreningen Rigsfællesskabet. 
Aleqa Hammond lod os alle forføre med tomme løfter ved det grønlandske valg i 2012, skriver Nauja Lynge, formand for Foreningen Rigsfællesskabet. Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
Emil Dyrby
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Nauja Lynge
Formand for Foreningen Rigsfællesskabet og forfatter

Hver gang grønlændere i Grønland får mere selvbestemmelse, får det konsekvenser for det grønlandske mindretal i Danmark og for det dansktalende mindretal i Nuuk.

Nauja Lynge
Formand, Foreningen Rigsfællesskabet

Mindst en fjerdedel af alle grønlændere bor nu i Danmark. Og alt tyder på, at tallet vil eksplodere ved en løsrivelse. Samtidig er det ikke-grønlandsktalende mindretal i Grønland sat helt uden for døren.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected].

Det er Forfatningskommissionen et skrækeksempel på. Det kan man blandt andet se i redegørelsens fjerde afsnit på side 13, hvor der står, at der vil være åbenlyse begrænsninger for, hvor meget man kan involvere sig i tekstnære grønlandske diskussioner, hvis man ikke kan grønlandsk.

Mindretallet er på vej ud af busken, og de kan afgøre valget. Den ikke-grønlandsktalende minoritet i Grønland behøver ikke længere finde sig i at blive ekskluderet, for det er i strid med menneskerettighederne.

Det grønlandske mindretal i Danmark kommer vi også til at høre meget mere til under valgkampen. Det mindretal, som slet ikke er tænkt ind i denne frihedskamp, får det værre, jo mere selvbestemmelse Grønland får.

Mindretal klemmes og glemmes
Valget handler også om at sikre de i Danmark boende grønlænderes rettigheder, både i Grønland, og mens de er i Danmark.

Hver gang grønlændere i Grønland får mere selvbestemmelse, får det konsekvenser for det grønlandske mindretal i Danmark og for det dansktalende mindretal i Nuuk.

Vi glemmer (eller også accepterer vi), at mindretal i Rigsfællesskabet ingen rettigheder har. Jeg frygter, at mindretallene klemmes og glemmes yderligere, hvis Grønland løsriver sig.

Ved valget i 2012 lod Aleqa Hammond os forføre med tomme løfter. I dag har en stærk græsrodsbevægelse fået grobund, og Rigsfællesskabet er for alvor kommet til debat.

Det gør en kæmpe forskel, at vi denne gang ikke skal retfærdiggøre at være en del af debatten. Vi ér nu debatten.

Nuvel, nogle vil insistere på at tale selvstændighed under valgkampen. Men prioriteten er en helt anden end ved de foregående valg.

Nu står både uddannelse, erhverv og børn først på listen. Og så har vi fået uventet hjælp fra den længst siddende minister nogensinde.

Rigsfællesskabet på dagsordenen
Bertel Haarder ønsker grundlæggende at ændre relationerne i Rigsfællesskabet, så det bliver et ligeværdigt samarbejde.

Og Grundloven skal ikke stå i vejen, skriver han i min selvbiografiske debatbog "Jeg er Nauja", som er på vej ud.

Statsministeren vil modernisere Rigsfællesskabet, og Per Stig Møller skriver i Jyllands-Posten, at alle skal føle sig godt tilpas i Rigsfællesskabet.

Det tager alt sammen noget af den vrede ud af valgkampen, som var drivkraft ved sidste valg.

Det er gået op for de fleste, at regningen for kommissioner og løsrivelseskampagner sendes videre til den almindelige befolkning, som må betale på bekostning af børn, uddannelse og misbrug.

Nye boller på suppen
Grønland har i ellevte time fået et rigsfællesskabsparti, "Samarbejdspartiet", som vinder indpas i befolkningen fra to ildsjæle, som slet ikke er til at stå for.

Jeg håber, at de journalister, der i Danmark dækker valget i Grønland, har blik for, at det her ikke er business as usual. De gamle paradigmer kan ikke blot støves af i vanetænkningens hellige navn.

Nej, tiden er kommet til, at man faktisk skal udøve journalistik og skrive om det, der foregår frem for at ride gamle travere, der ikke længere har relevans.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Aleqa Hammond

Fhv. MF (NQ)
HF (Nordgrønlands Gymnasium 1989), teachers education (Artic College)

Nauja Lynge

Forfatter, blogger og foredragsholder

0:000:00