Et Færøerne i fremgang går til valg

VALGOPTAKT: Lørdag går færingerne til valg på et bagtæppe af stor befolkningsvækst, den laveste arbejdsløshed i 11 år og en økonomi, der buldrer derudaf.

Når omkring 37.000 stemmeberettigede færinger på lørdag har muligheden for at vælge 33 nye medlemmer til øgruppens parlament Lagtinget, så kan de på vej hen til valgstederne glæde sig over, at det går rigtig godt i det færøske samfund.

I løbet af foråret og sommeren har arbejdsløshedsprocenten på Færøerne været på 1,2 procent. Det er det laveste niveau i 11 år og langt fra niveauet i kriseårene i midten af 1990'erne, hvor op mod 15 procent af færingerne var arbejdsløse, og folk masseudvandrede til hovedsageligt Danmark. Dengang faldt befolkningstallet til godt 43.000, men er nu på det højeste niveau nogensinde. 1. juli i år boede der således 51.900 indbyggere på de 18 øer i Nordatlanten. Det er knap 20 procent flere end i 1996. 

 

Ikke på talefod
Dengang var løsrivelse fra Danmark et varmt emne. I dag er det ikke noget, der fylder alverden i den politiske debat og i valgkampen.

"Det er slet ikke et emne. Tjóðveldi (republikansk løsrivelsesparti, red.) forsøgte ved folketingsvalget at sige, at det her blev det sidste folketingsvalg på Færøerne, fordi vi skal løsrive os. Men det gav bagslag, så det snakker de ikke om nu. Det er ikke-eksisterende," fastslår Eirikur Lindenskov, chefredaktør på den færøske avis Sosialurin.

Tjóðveldi og det konservative parti, Fólkaflokkurin, er de to varmeste fortalere for løsrivelse. De har dog aktuelt svært ved at finde fælles fodslag.

"De to partier er ikke på talefod lige nu på grund af andre ting. Fólkaflokkurin er ikke så begejstrede for de fiskerireformer, som den nuværende koalition med deltagelse af Tjóðveldi har gennemført. Fólkaflokkurin var fuldstændig imod, og det er de stadigvæk," forklarer professor Hans Andrias Sølvará fra Færøernes Universitet, Fróðskaparsetur Føroya. 

Buldrer derudaf
Færøernes bruttonationalprodukt og eksportindtægter er steget med rekordfart de senere år. Ikke mindst takket være EU's sanktioner mod Rusland. Det har betydet, at færøsk fiskeindustri i stor stil har kunnet levere til det russiske marked. Færøerne er nemlig ikke medlem af EU. Desuden har turisterhvervet oplevet en stor fremgang. Ikke mindst efter at SAS i 2016 brød Atlantic Airways' monopol på at betjene flyruten mellem København og Færøerne.

Samlet set har det betydet, at færøsk økonomi buldrer derudaf.

"Der kan være mange meninger om, hvornår økonomien er overophedet. Men der er ingen tvivl om, at den færøske økonomi er meget varm. Det kommer vi ikke uden om," fastslår Árni Ellefsen, der er administrerende direktør i Færøernes største bank, BankNordik. 

Mindre gode tider
Både de private husstande, virksomhederne og det offentlige har generelt en relativt lille gæld sammenlignet med andre nordiske lande.

Árni Ellefsen finder det dog bekymrende, at Færøerne på trods af rekordindtægter ikke sparer op i det offentlige. I stedet foretager man store offentlige investeringer, som i bankdirektørens optik burde vente til mindre gode tider.

"De offentlige investeringer burde være konjunkturudjævnende. Vi kan dog konstatere, at de i stedet forstærker konjunkturudsvingene. Det er en udfordring, som man bør gøre noget ved" fastslår Árni Ellefsen fra BankNordik. 

 

Ikke tradition for mindretalsregeringer
Den eneste meningsmåling, der indtil nu er lavet op til lagtingsvalget på lørdag, peger i retning af, at de to borgerlige oppositionspartier Fólkaflokkurin og Sambandspartiet bliver valgets store vindere og bliver i stand til at danne en koalitionsregering sammen med de to mindre partier Miðflokkurin og Sjalvstýri.

Den nuværende koalition bestående af Javnaðarflokkurin, Tjóðveldi og Framsókn går til valg på at fortsætte. Men Hans Andrias Sølvará vil ikke udelukke, at de færøske socialdemokrater i Javnaðarflokkurin kan danne regering med Venstres færøske søsterparti, Sambandspartiet.

"Der er kræfter inden for Sambandspartiet, som gerne vil samarbejde med socialdemokraterne. Det kommer selvfølgelig an på, hvordan mandaterne falder. Vi har ikke tradition for mindretalsregeringer, så derfor bliver det afgørende, hvordan det går for de små partier," påpeger Hans Andrias Sølvará med henvisning til Framsókn, Miðflokkurin og Sjalvstýri.

Færøerne er én stor valgkreds. Omkring 22.000 af de omkring 37.000 vælgere er dog bosiddende i Tórshavn-kredsen. Øgruppen har ofte en valgdeltagelse ved lagtingsvalg på op til 90 procent.

Forrige artikel Køb er ikke USA's eneste handlemulighed i Grønland    Køb er ikke USA's eneste handlemulighed i Grønland   Næste artikel Spørgsmål og svar fra Grønlands Landsting uge 35 Spørgsmål og svar fra Grønlands Landsting uge 35
USA starter med blød charme i Grønland

USA starter med blød charme i Grønland

ANALYSE: Med bløde midler forsøger USA at indpode grønlænderne amerikanske værdier. Men det er først, når der kommer hårde midler på bordet, at det for alvor vil gøre en forskel.