Færøerne: Borgerlige partier i regeringsforhandlinger

FORHANDLINGER: På Færøerne er lederen af det liberale parti Sambandsflokkurin efter lagtingsvalget lørdag nu gået i gang med at forhandle en ny borgerlig regering på plads.

Bárður á Steig Nielsen er tirsdag udpeget til forhandlingsleder og har en uge til at undersøge, om der kan dannes en ny regering på Færøerne.
Bárður á Steig Nielsen er tirsdag udpeget til forhandlingsleder og har en uge til at undersøge, om der kan dannes en ny regering på Færøerne.Foto: Tróndur Dalsgarð/Scanpix
Andreas Krog

Tirsdag eftermiddag bad formanden for det færøske Lagting, Páll á Reynatúgvu, formanden for det liberale parti Sambandsflokkurin, Bárður á Steig Nielsen, om at starte forhandlingerne om dannelsen af en ny borgerlig regeringskoalition oven på lagtingsvalget i lørdags. Onsdag starter forhandlingerne mellem Sambandsflokkurin, Fólkaflokkurin og Miðflokkurin, som alle tre har været i opposition i de seneste fire år.

I de første døgn efter valgstederne var lukket lørdag aften, forsøgte den siddende lagmand, Aksel V. Johannesen, fra det socialdemokratiske parti Javnaðarflokkurin at afsøge mulighederne for at lave en koalition med deltagelse af blandt andre Sambandsflokkurin. Men Sambandsflokkurin sagde i første omgang nej tak. Tirsdag meddelte Aksel V. Johannesen derfor sin afgang og de tre borgerlige partier, der har fået flertal i Lagtinget, pegede på 47-årige Bárður á Steig Nielsen, da lagtingsformanden tirsdag bad de forskellige partier tilkendegive, hvem de gerne så stå i spidsen for regeringsforhandlingerne.

Altinget logoArktis
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget arktis kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00