Færøerne ikke fuldgyldigt Nordisk Råd-medlem

Færøernes ansøgning om fuldgyldigt medlemskab af Nordisk Råd bliver ikke imødekommet af rådet. Spørgsmålet bør som udgangspunkt diskuteres mellem Danmark og Færøerne. Det konkluderede Nordisk Råds Præsidium på et møde i Keflavik på Island tidligere på ugen.

På mødet blev Færøernes standpunkt præsenteret af Ruth Vang som er parlamentariker i Nordisk Råd og medlem af det færøske lagting. Hun er utilfreds med præsidiets beslutning.

"Vi opfatter ikke os selv som et selvstyrende område. Vi er et folk, en nation. Jeg ved ikke hvad vi skal i Nordisk Råd hvis dette er rådets syn på Færøerne," siger hun.

Login