Forfatter om Grønland-salg: Måske fik Trump præcis dét, han ville

DEBAT: Trumps taktik er først at smide en verbal bombe og derefter at indgå aftaler. Set i lyset heraf er det slående, hvor villige grønlandske og danske politikere nu udtaler sig om et udvidet samarbejde med USA i Grønland, skriver Hans Jakob Helms.

Af Hans Jakob Helms
Forfatter og tidligere medlem af Permanent Committee (komiteen for tilsyn med USA's militære aktiviteter i Grønland) 

Siden den amerikanske præsident Trumps aflyste sit besøg i Danmark og dermed også aflyste forsøget på at købe Grønland, har mange åndet lettet op over, at det lykkedes statsministeren at sikre, at forløbet ikke fik seriøse konsekvenser for forholdet mellem Danmark og USA.

Herunder den danske våbenindustri, der tjener stort på velviljen fra USA's samarbejde med Danmark omkring Grønland. Men det vil være naivt at tro, at sagen ender her.

Nu er USA jo på mange måder allerede så meget inde i Grønland, at man med rette kan spørge om, hvorfor Trump overhovedet føler et behov for at købe landet, der trods alt ikke vil komme uden en række problemer, som USA så også skulle overtage. For at forstå det, er det en idé at se på, hvad det er for presserende behov, USA faktisk har i Grønland lige nu, i stedet for alene at fokusere på magtspillet med Rusland og Kina i Arktis.

Thulebasen som et militært mål
Kort før valget blev den tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) citeret i Berlingske Tidende for, at USA har anmodet Danmark om en udvidelse af Thulebasen.

Der forligger altså allerede en formel henvendelse om at udvide den del af Grønland, som USA de facto ejer.

Alligevel fortsætter en række kommentatorer med blot at betegne Thule Air Base som en missilvarslingsbase. Sandheden er, at radarsystemet på Thule Air Base nu er ændret, så Thule direkte indgår i selve styringen af de raketter, der skal skyde missilerne ned. Basen er derfor i dag langt mere end en varslingsstation og i langt højere grad end før et militært mål i sig selv.

Derfor har den nu også brug for et luftværn til at forsvare sig med. Ligesådan må man antage, at den også indtager en central rolle i Trumps arbejde med udviklingen af et amerikansk rumværn og bevæbningen af selve rummet over os alle, som netop i disse dage er formelt iværksat med udnævnelsen af general John Raymond som leder af USA’s rumkommando, Spacecom.

Krigen via cyberspace
Lige nu ombygger et dansk firma nogle af de gamle militærbarakker deroppe til 42 luksuslejligheder. Mon ikke det er på grund af kravene fra en ny tids højtuddannede militærfolk, hvis kampplads er inde foran en række skærme og ikke ude i den fri luft.

Soldater, der via satellitter i rummet og droner i luften kan udkæmpe den krig via cyperspace, som allerede nu er en afgørende faktor i enhver konflikt, og som senest blev brugt mod Irans militære internet, efter disse havde nedskudt en amerikansk drone.

Hvis man vil forstå, hvor vigtig Thule Air Base er i denne udvikling af kampen om magten i rummet, skal man blot se på en rund globus i stedet for et fladt atlas. Så forstår man, hvorfor USA har brug for Thuleområdet til at ”se”, hvad der foregår på den anden side af kloden og være i stand til at reagere imod det i tide, ligesom man forstår, at netop over Nordpolen er kontakten til de satellitter, der konstant kredser om jorden, bedst.

En udvidelse af Thulebasen til Trumps nye rumkrigsprojekt er således oplagt. Problemet er bare, at der er lavet aftaler med Grønland, der nu gør, at selvstyret skal spørges om tilladelse først.

Oplagt at bygge en ny base
Forrige år tilbød USA's forsvarsminister til alles overraskelse, at USA ville overveje at medfinansiere lufthavnsudbygninger i Grønland, hvis disse kunne bruges til militært formål også. Altinget har netop beskrevet, hvorledes dette hænger sammen med et ønske fra USA's kongres om, at der findes en ny lokation til en arktisk dybvandshavn med tilhørende landingsbaner, der kan bruges af USA's militær.

Baggrunden er den russiske udvikling af arktiske baser og især ubåde med nye våben, der kan bruges i det arktiske hav. I forhold til en så ”jordnær” trussel er Thulebasen ikke meget værd, og USA står på bar bund med faciliteter, hvorfra der hurtigt kan rykkes ud med jagere, bombefly og krigsskibe mod det arktiske hav.

Da Grønland ligger centralt i det kommende isfrie område, og da man allerede har basefaciliteter og et forsvarssamarbejde der, ville det være oplagt at bygge en ny base til disse formål i netop Grønland. Eller genstarte en af de gamle. Men igen er problemet, at med de nye aftaler mellem Danmark og Grønland er det ikke længere noget, USA blot kan aftale med Danmark på samme måde som i gamle dage. Nu skal selvstyret først give tilladelse. Og Danmark kan ikke garantere, at det sker.

Kinas trusler
Endelig er der Kinas trusler om at lukke for eksporten af de sjældne jordarter, hvor landet sidder på hovedparten af verdens produktion. Truslen er et resultat af Trumps omfattende handelskrig mod Kina og på mange måder en mere seriøs trussel end kinesisk modtold.

For dele af de sjældne jordarter indgår i dagens højteknologiske våbenproduktion som en helt uundværlig komponent. Lukkes der for dem, får USA simpelthen et problem i forhold til sin militære industri. Samtidig er USA helt opmærksom på de mængder af sjældne jordarter, der ligger i Kvanefjeldet i Grønland.

Så opmærksomme, at et researchhold af tidligere amerikanske militærpersoner for en årrække siden udnævnte Kvanefjeldet til det ”vindende” internationale projekt af alle, hvad angik mulig storproduktion. Igen er der bare det problem, at det faktisk er den grønlandske regering, der afgør, om disse ressourcer overhovedet må udvindes.

Det har man hidtil kunnet vente roligt på, men nu truer kineserne med at lukke for netop den ressource, og så er der næppe længere samme langmodighed.

Spillede Trump sine kort forkert?
Hvis Trump havde kunnet købe Grønland, har han vel forestillet sig, at han kunne omgå alle disse stopklodser for de amerikanske ønsker i Grønland. Han kunne lave en deal med Danmark, overtage den økonomiske magt over den grønlandske regering og sætte sine projekter i gang, som han ønskede. Men han spillede sine kort forkert. Eller gjorde han?

Det har fra starten været Trumps taktik først at smide en verbal bombe imod dem, han skal forhandle med, for derefter at indgå aftaler i slipstrømmen af den utryghed, han har fået skabt hos modparten. Set i det lys er det slående at se, hvor villige både grønlandske og danske politikere nu udtaler sig om et udvidet samarbejde med USA i Grønland om stort set hvad som helst – militær tilstedeværelse inklusive.

Det er nye toner efter den krise, der ellers har været mellem parterne de sidste år på grund af USA's sløjfning af stort set alle aftaler om servicering af Thulebasen fra grønlandske og danske selskaber. Så måske fik han det, præcis som han ville.

Nu opretter han så et konsulat i Nuuk. Og det sidste forlydende er et ønske om en ny radarkæde ved østkysten. Så uanset at han ikke fik købt landet i denne omgang, er de amerikanske ønsker til fremtiden i Grønland de samme og vil vel blive forfulgt med andre midler fremover.

I den sammenhæng bør man nok se med alvor på de politiske udmeldinger, visse grønlandske politikere nu lægger for dagen om direkte forhandlinger med Trump. For havde Trump – i stedet for et købstilbud til Danmark – tilbudt Grønland en free association-aftale på bedre økonomiske vilkår end samarbejdet med Danmark, havde han uanset udfaldet splittet hele rigsfællesskabet ad.  

Fra is til ild
Så både i Nuuk og i København kan man vist roligt konstatere, at USA er på vej tilbage i Grønland for alvor, og at der må findes en ny og holdbar reaktion på det.

En reaktion, der både kan bevare forholdet mellem Danmark og Grønland og fortsat sikre den danske milliardstore militærindustri arbejde for USA.

USA har forvandlet Grønland fra is til ild i rigsfællesskabets hænder, og det klares næppe blot med en opdateret udgave af den danske arktiske strategi eller den generelle holdning til udviklingen omkring Grønland, Danmark hidtil har haft.

Forrige artikel EL: Disse fem krav bør Mette Frederiksen stille til Trump EL: Disse fem krav bør Mette Frederiksen stille til Trump Næste artikel Professor: Aflyst besøg og Grønland-salg viser Trumps kompetencekrise Professor: Aflyst besøg og Grønland-salg viser Trumps kompetencekrise