Forskere: Udredning bør involvere nulevende grønlændere

Udredningen af de mørke kapitler i den dansk-grønlandske historie fra Anden Verdenskrig og frem til i dag, bør ikke bare være danske forskere, der dykker ned i skriftlige kilder, mener to eksperter, der forudsiger en langvarig forsoningsproces.

Den danske statsminister Mette Frederiksen (S) og den grønlandske landsstyreformand Múte B. Egede (IA) underskrev fælleserklæringen om udredningen på Færøerne torsdag i sidste uge.
Den danske statsminister Mette Frederiksen (S) og den grønlandske landsstyreformand Múte B. Egede (IA) underskrev fælleserklæringen om udredningen på Færøerne torsdag i sidste uge.Foto: Statsministeriet
Andreas Krog

Det kan godt blive et skridt mod bedre forsoning mellem Grønland og Danmark, men det klares ikke med et snuptag, og der er flere faldgruber.

Sådan kan man opsummere to eksperters reaktioner på nyheden om, at den grønlandske landsstyreformand Múte B. Egede (IA) og den danske statsminister Mette Frederiksen (S) torsdag i sidste blev enige om at sætte gang i en stor udredning af de mørke kapitler i den dansk-grønlandske historie fra anden verdenskrig til i dag.

Politikerne ser for sig, at udredningen kan være med til, at ”skabe forudsætninger for forsoning med fortiden,” som det hedder i fælleserklæringen, der blev underskrevet på Færøerne i forbindelse med det årlige rigsmøde mellem Danmark, Færøerne og Grønland.

Altinget logoArktis
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget arktis kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00