Forsvaret får sit nye skib til Nordatlanten

Andreas Krog

Mandag var der såkaldt kommandohejsning på Søværnets nyeste skib, inspektionsfartøjet Lauge Koch, der primært skal gøre tjeneste i Nordatlanten i farvandene omkring Færøerne og Grønland.

Skibet er det tredje i Knud Rasmussen-klassen og skal afløse den sidste inspektionskutter, Tulugaq, der blev taget ud af tjeneste med udgangen af november.

Lauge Kochs primære opgave bliver at hævde suveræniteten, men dertil har skibet væsentlige opgaver med søredning, fiskeriinspektion, søopmåling og støtte til forskning - ligesom de to øvrige danske inspektionsfartøjer i Knud Rasmussen-klassen og de fire inspektionsskibe i Thetis-klassen.

Sammenlignet med søsterskibene Knud Rasmussen og Ejnar Mikkelsen, så har Lauge Koch bedre søopmålingsudstyr og bedre faciliteter til at udføre forskning og målinger ombord. For eksempel er helidækket forberedt til et stort antal containerpositioner, ligesom der er hydraulik- og strømudtag til forskernes udstyr. Dertil er der gjort klar til udstyr, som kan tage havbundsprøver og vandprøver fra stor dybde, ligesom man har en lang række sensorer ombord, som forskerne kan bruge, både imens de er ombord, og efter at de er taget hjem igen.

Altinget logoArktis
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget arktis kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00