Forsvarsforlig uden behov for store arktiske investeringer

I løbet af 2017 begynder Folketingets partier at forhandle nyt forsvarsforlig for 2018 - 2022. Sidst på året forventes et forlig at falde på plads. Allerede nu er de forskellige værn og andre aktører på forsvarsområdet ved at positionere sig og få plantet sine ønsker i baghovederne hos politikerne. Ønsker til hvilke store materielanskaffelser der skal skrives ind i forliget. Og det er ikke just materiel målrettet til Arktis. Men det er heller ikke nødvendigt.

I Søværnet taler man meget varmt for at udruste mindst en af de tre fregatter af Iver Huitfeldt-klassen med radarer til detektion af indkommende fjendtlige ballistiske missiler. Desuden kunne Søværnet rigtig godt tænke sig, at mindst en af fregatterne fik såkaldt områdeluftforsvar. Det er missiler, der gør skibet i stand til at forsvare sig selv mod fjender indenfor en radius af cirka 300 kilometer. At gøre ét skib i stand til at detektere missiler forventes at koste mindst 400-500 mio. kroner. Hertil kommer indkøb af missiler. Her ser man dog på en pooling-and-sharing model med andre NATO-lande.

Søværnet kunne naturligvis godt tænke sig at få penge til at udruste alle tre fregatter. Men i forvejen er blandt andre Dansk Folkeparti skeptiske overfor missilradarerne. De frygter, at det vil provokere russerne unødigt. Sagen er imidlertid den, at man med de nye radarer og missiler ikke vil være istand til at nedskyde russiske missiler. Det vil snarere være missiler fra Iran, man vil være istand til at beskytte sig i mod. Hos andre af de centrale partier ser man missilforsvaret som vigtigt, men ikke det vigtigste at afsætte penge til i et kommende forsvarsforlig.