Debat

Forsvarskonsulent: Sådan smider USA danskerne ud af Grønland

DEBAT: USA’s foreløbige mål er, at danskerne skal ud af Grønland. Vejen mod målet kræver blandt andet, at USA indsamler detaljeret viden, laver en netværksanalyse og får Slotsholmen til at agere skurk. Situationen minder om Krim i 2014, skriver Ulrik Tarp Jensen.

Amerikanerne skal bruge psykologisk krigsførelse for at vinde grønlændernes ”hearts and minds”, mener Ulrik Tarp Jensen. 
Amerikanerne skal bruge psykologisk krigsførelse for at vinde grønlændernes ”hearts and minds”, mener Ulrik Tarp Jensen. Foto: Tom Brenner/Reuters/Ritzau Scanpix
Sofie Hvemon
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Ulrik Tarp Jensen
Konsulent, cand.polit. og MBA

Når jeg analyserer verdenspolitik, vender jeg oftest verdenskortet på hovedet eller i hvert fald i en ny vinkel, så man ikke bliver farvet af det vante verdensbillede med Danmark i centrum. I den opståede situation omkring Grønland er det nok endnu mere væsentligt end før. Og en analyse skal omfatte både ”fjender” og ”allierede”, såkaldte venner og deres intentioner.

Det følgende er tankespind, men ikke grebet ud af den blå luft, for det er sådan, man griber sagen an. Der findes lærebøger, som beskriver det. Her ser vi lidt på USA og Danmark i forhold til Grønland, for hvad ønsker USA egentlig med rigsfællesskabet? Og hvad vil kongeriget egentlig?

At kalde den aktuelle situation omkring Grønland for ”opstået” er nok så meget sagt, for tegnene på, at ”det amerikanske grønlandsinitiativ” har været undervejs i en årrække, trækker nogle ret så umiskendelige spor efter sig.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

Så når diverse danske analytikere melder ud, at USA ”pludselig” er kommet på andre tanker, forekommer det en anelse naivt.

Der er massevis af kloge hoveder i Washington og omegn, og de rigtige analyser, hvori der ikke lægges fingre imellem med pænt sprog, er ikke offentlige.

Selv med et minimum af tankekraft vil den danske administration af Grønland i lang tid have forekommet amatøragtig og uholdbar for strategerne i Washington.  

Ulrik Tarp Jensen
Konsulent, cand.polit. og MBA

Et "amerikansk Grønland"
Selv med et minimum af tankekraft vil den danske administration af Grønland i lang tid have forekommet amatøragtig og uholdbar for strategerne i Washington. 

Det var uholdbart at have en dansk entreprenør inde på Thulebasen, og det har man nok overvejet i mange år.

Ved sidste udbudsrunde greb Washington så chancen og smed danskerne ud. Det var under Obama. Men det løser ikke det langsigtede problem med en karakterløs dansk administration af Grønland. Et ”amerikansk Grønland” uanset formel status vil være langt lettere at håndtere.

Men hvordan griber man det an, hvis man vil vinde grønlændernes hearts and minds og samtidig skære et stort hul i rigsfællesskabet? Som alle gode strategier kræver, begynder man med at samle informationer. Lad os se på en række potentielle kilder.

Første skridt: Indsamling af informationer
Den første informationskilde vil ikke kræve meget arbejde, for Washington og Slotsholmen er allerede på god talefod i kraft af forsvarssamarbejde og diplomati, og fra dansk side er man formentlig mere end villig til at berette om intime forhold i rigsfællesskabet. Det ligger helt blottet, for man taler vel åbent med en ”ven” og allieret Nato-partner. Fra dansk side er man desuden vant til, at USA er langt mere tilbageholdende med oplysninger og informationsudveksling.

Herefter kan man i USA erhverve sig kundskaber i grønlandsk sprog og kultur. Det er jeg ret sikker på, at man allerede har skaffet sig, hvilket nok hurtigt vil vise sig, når konsulatet i Nuuk er oppe at køre for fuld styrke. Det er ikke dyrt at danne et ”Greenland Team”, for der skal ikke bruges meget mere end fem til ti personer, som på forskellig vis kan bearbejde, analysere og kommunikere de informationer, som indsamles.

Den gedulgte side er aflytning – som er amerikanernes force – og her er det interessante ikke, hvad man diskuterer om Grønland på Slotsholmen, men derimod hvad der tales om i Nuuk. Man skal sikre sig, at det som berettes åbent, enten i møder med amerikanske repræsentanter eller i åbne fora såsom aviser og internetdebatter, danner et korrekt billede af situationen i Grønland.

Læs også

Man skal selvfølgelig også helst have adgang til papirgangen, mails og andet. Man kan skaffe sig informanter i Nuuk og København mod betaling. Det er ikke så svært, for egentlig er der ikke rigtig noget sensitivt i det, så brune kuverter er formentlig ikke engang et nødvendigt middel. Og dog.

Tilsammen kan ovenstående bruges til at opbygge lige præcis den slags detaljeret viden, som skal til for at komme med succesfulde tiltag i den psykologiske krigsførelse, der skal vinde grønlændernes hearts and minds. Og Grønlands befolkning er ikke større, end at det er let og ikke særligt ressourcekrævende – der er trods alt kun 56.000 indbyggere, som skal bearbejdes med tiltag som økonomi og ”kærlighed”.

Og hvis man opdagede, at der foregik massiv aflytning og overvågning af Grønland, ville man i Danmark nok ikke engang fortælle det til Nuuk, for man stoler formentlig mere på Washington end Nuuk. Danmark har i sin Nato-alliance ingen blokader i forhold til information over for venner. Man er jo et lille ubetydeligt land, som ingen dermed truer.

Næste skridt: Netværksanalysen
Når informationerne er indsamlet, kan Washington gå i gang med det næste skridt: netværksanalysen. Grønland udgøres af familier, industriinteresser og byer, som kæmper indbyrdes om den slunkne kasse, fordi Slotsholmen jo helt bevidst – og med grønlandsk samtykke – har underfinansieret den civile drift af Grønland i rigtig mange år, så landet nu fremstår helt underudviklet for den udenforstående. 

Netværksanalysen er med til at udpege influencere og potentielle lokale allierede, og det er, hvad enhver rationel stat vil begynde med, inden der iværksættes en operation såsom regime change, uafhængighed eller anden splittende virksomhed.

Samtidig, da Danmark nu er en ”ven” og forærer alt på et sølvfad, lader man Danmark, i form af Slotsholmen, agere skurk. ”Smid kineserne ud!” Et dygtigt stykke arbejde. Med nidkærhed, for nu ikke at tirre naboen mod sydvest, lader Udenrigsministeriet en international ekspedition falde til jorden på grund af et russisk skib.

Der var også lige noget om grænsekontrol i Station Nord. Lufthavne. PET med videre gik til at advare om udenlandsk indflydelse i grønlandsk erhvervsliv. Mineprojekter, hvor myndigheder i København formentlig gør deres til, at de aldrig bliver realiseret. Og så videre.

At få danskerne ud
Når Grønland så er ryddet for fremmede, træder USA i karakter og indretter et konsulat. Her stationeres en håndfuld ”krigere” uden insignier på skuldrene. De skal sørge for, at USA da vil vide mere om Grønland, hvad angår magtrelationer og mismod vendt mod Danmark, end man nogensinde har fået færten af på Slotsholmen.

Herefter begynder investeringerne fra ”uafhængige” ngo’er at trille ind med diverse godgørende formål, herunder en styrkelse af det grønlandske uddannelsessystem, for grønlænderne skal lære engelsk og amerikansk kultur – og tro mig, der skal læres grønlandsk i USA.

Langsomt, men sikkert opbygges et flertal i Inatsisartut, og herefter skal der blot etableres en folkeafstemning, førend målet er foreløbigt nået: at få danskerne ud.

Derefter har man en selvstændig stat, som lever af amerikanske subsidier, og USA slipper dermed for den besværlige og irriterende omvej igennem Slotsholmen, når amerikanske interesser i Arktis skal sikres og udvides.

Minder om Krim
Det er måske rent tankespind. Det minder om Krim i 2014. Vigtig base for et stort land på fremmed territorium. Et mindre land, der kun har løs kontrol over eget territorium. USA er i færd med at opløse et Nato-land, endda uden at det bliver taget alvorligt op.

Tag ikke fejl: Amerikanerne har gennemført – med og uden succes – lignende strategier utallige gange før på samtlige af klodens kontinenter og under langt mere besværlige omstændigheder, end Grønland kan siges at udgøre.

Spørgsmålet er, om vi reagerer på det i tide, eller om ”venskabet skal bevares”.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00