Hammond: Danmark er USA's nikkedukke i lufthavnssag

INFRASTRUKTUR: Det er frækt af Danmark at trække det sikkerhedspolitiske kort i sagen om Grønlands valg af udenlandske investorer til sine lufthavnsprojekter, mener det grønlandske folketingsmedlem Aleqa Hammond, der kalder Danmark for en nikkedukke for USA. 

Foto: Folketinget
Andreas Krog

Jeg synes Danmark er en nikkedukke for amerikanerne. - Og dermed også vil bestemme, om Grønland skal have investorer udefra eller ej.

Aleqa Hammond
MF, Nunatta Qitornai

Det grønlandske folketingsmedlem Aleqa Hammond anklager i hårde vendinger den danske regering for at være USA's nikkedukke og køre et frækt dobbeltspil i sagen om valg af samarbejdspartnere og investorer til Grønlands planlagte lufthavnsudvidelser.

To gange i de sidste to uger har statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) fra Folketingets talerstol opfordret de grønlandske politikere til at tænke sig godt om, når det kommer til at vælge samarbejdspartnere og investorer til de planlagte lufthavnsudvidelser i Grønland for adskillige milliarder af kroner. Først ved debatten om rigsfællesskabets tilstand den 25. maj og igen ved Folketingets afslutningsdebat i onsdags.

Et statsejet kinesisk ingeniørfirma er blandt de seks konsortier, der er blevet inviteret til at byde på udvidelsen af lufthavnene i Nuuk og Ilulissat samt etableringen af en helt ny lufthavn ved Qaqortoq i Sydgrønland. Desuden har flere kinesiske investorer vist interesse for at medfinansiere milliardprojektet. Det er denne kinesiske interesse for Grønland, som har fået statsministeren og regeringen til at løfte øjenbrynene og opfordre det grønlandske landsstyre til at tænke over, hvem de samarbejder med.

Altinget logoArktis
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget arktis kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00