Helms: Dansk militær støtte til USA sætter Grønland i fare

DEBAT: Grønland bør tages med på råd, inden Danmark sender et krigsskib til Hormuzstrædet og dermed deltager i en konfliktoptrapning, der kan få store konsekvenser for Grønland, skriver forfatter Hans Jakob Helms.

Af Hans Jakob Helms
Forfatter, tidl. medlem af komiteen til tilsyn med USA's baser i Grønland, 'Permanent Commitee' 
 
For øjeblikket drøfter den danske regering muligheden for at deltage i en fælles militær oprustning i Den Persiske Golf sammen med England og USA.

Man overvejer at sende et dansk krigsskib til Golfen for at beskytte den internationale trafik gennem Hormuzstrædet, hvor der for nylig er blevet opbragt et britisk skib, efter at England havde opbragt et iransk skib ved Gibraltar.

Begge dele er et led i den stadig voksende konflikt mellem USA og Iran efter Trumps opsigelse af den internationale aftale med Iran om handel for atomkontrol.

Konfliktoptrapning vil påvirke Grønland
Senest har USA hævdet at have skudt en iransk drone ned, og både USA og England sender massive militære enheder til området. En optrapning af forholdet til en regulær væbnet konflikt er desværre ikke usandsynlig.

Og hvad kommer alt dette så Grønland ved?

Ifølge National Research Councils rapport fra 2012, bestilt af det amerikanske Senat, 'Making Sense of Ballistic Missile Defense', fremgår det, at især mulige raketangreb på USA fra Iran og Nordkorea var baggrunden for ønsket om den daværende udbygning af det amerikanske missilskjold.

Det fremgår ligeledes, at mens angreb fra Nordkorea ikke vil passere Grønland, fordi de kommer fra den anden side af kloden, vil det modsatte gøre sig gældende for raketter sendt mod USA fra Iran.

Hvis ikke det lykkes USA at skyde disse ned, inden de forlader radardækningen fra de amerikanske baser i Aserbajdsjan og England, vil det være op til radaren over Grønland at sørge for målretningen af "det tredje skud", som det hedder i rapporten. Sidste chance, hvis også det mislykkes, er skud radarstyret fra Maine, USA.

Mens dette blev beskrevet i 2012, var en række af de amerikanske basers radarsystemer endnu ikke gearet til at foretage den nødvendige indsats i forbindelse med at lokalisere de indkomne, fjendtlige raketter og samtidig hjælpe med styringen af de amerikanske missiler, som skulle skyde disse raketter ned.

Dette krævede særlige udbygninger af de radarer, som allerede fandtes. Derfor anbefalede rapporten det amerikanske Senat at afsætte penge til at opgradere radarsystemerne på en række baser.

Ny mission til Thule Air Base 
Det er præcis, hvad der er sket på Thule Air Base gennem den seneste række år. Dette kom først frem for nogle år siden i et amerikansk tv-interview med den øverstkommanderende officer på Thulebasen.

Officeren forklarede det med, at Thule Air Base nu havde skiftet mission og fremover ikke blot ville tjene til at advare om, hvad der kom flyvende i rummet, men også aktivt deltage i det missilskjold, der skulle forhindre det, der måtte komme, i at ramme USA.

Senere har den tidligere danske regering oplyst, at man på Thule Air Base var i gang med en slags vedligeholdelse og opdatering af det allerede eksisterende system, og at det derfor ikke var i strid med den aftale, man havde indgået med Grønland, om, at der ikke måtte foretages substantielle nye installationer på Thule Air Base uden aftale med Grønland.

Hvad opdateringen skulle bruges til, forholdt regeringen sig ikke til. Siden da har der været bygget om i stor stil i radarsystemerne i Thule, og man må antage, at de nye styresystemer, som blev efterlyst i den amerikanske rapport, også i Thule, nu er på plads – ud over hvad man i øvrigt har fundet på af moderne militært rumrettet udstyr i mellemtiden, således at Trumps ønske om at bevæbne rummet kan blive realiseret.

Grønland som slagmark
Hvis det mest ulykkelige derfor skulle ske, nemlig at konflikten mellem USA og Iran udvikler sig til en regulær krig, kan vi risikere, at Grønland vil blive en aktiv del af slagmarken, som i dag hverken begrænser sig til jorden, himlen eller havet, men nu også inddrager rummet over os alle.

Der er næppe tvivl om, at Thule på flere måder allerede er direkte involveret i indsamling af information og kommunikation omkring USA's aktiviteter i Mellemøsten, herunder muligvis styringen af de førerløse droner, der er en stor del af nutidens satellitbårne krigsførelse.  

Men hvis basen også bliver aktiv i nedskydningen af raketter, og dette kommer til at ske direkte over Grønland og således berører det grønlandske luftrum, vil både Rigsfællesskabet som sådan og Grønland i særdeleshed blive en direkte del af den amerikanske krigsførelse i Mellemøsten. Så hvis man forestiller sig, at en dansk deltagelse med et skib i Den Persiske Golf højst kan medføre risiko for endnu en fjern, lokal krig – uden risiko for Rigsfællesskabet – tager man fejl.

Spørgsmålet er, om dette forhold gør, at Danmark inddrager den grønlandske regering i denne sag. Den nye statsminister har udtrykt ønske om at give Grønland større indflydelse på sin egen status i verden, og den forrige statsminister lovede konsultationer med både Grønlands og Færøernes ledere angående statens sikkerhedspolitiske tiltag.

Men har det overhovedet nogen betydning, hvis USA først beslutter sig for at bruge de faciliteter, de har, til krigsførelse, uanset hvor i verden de befinder sig?

Bør få indflydelse 
I så tilfælde har hverken Danmark eller Grønland vel nogen reel mulighed for at stoppe brugen af Thule Air Base, selv hvis det betyder, at man både risikerer angreb på Thulebasen selv og nedfald af nedskudte raketter på dansk territorie, med hvad de måtte indeholde af våben.

Til gengæld har Danmark lige nu en mulighed for at prøve at dæmpe konflikten i stedet for at deltage i en militær optrapning.

Enhver skærpelse af konflikten i Den Persiske Golf og mellem Trumps regering og Iran vil være til direkte fare for Grønland, som pludselig kan blive en aktiv del af krigen om Hormuzstrædet.

Derfor bør den grønlandske regering i det mindste tages med på råd, inden regeringen tager sin endelige beslutning om at begynde en aktiv dansk deltagelse i konflikten via udsendelse af danske krigsskibe til området.

At der er andre mulige veje også i denne sag, har Tyskland netop vist ved blankt at afvise Trumps ønsker om tysk militær i området og i stedet satse på at få aftalen med Iran til at overleve via nye forhandlinger.
 
 

Forrige artikel Kielsen: Selvstændigheden er ret forude Kielsen: Selvstændigheden er ret forude Næste artikel Nye Borgerlige: En militær og civil oprustning i Arktis er uomgængelig Nye Borgerlige: En militær og civil oprustning i Arktis er uomgængelig
  • Anmeld

    Jens Voldby Crumlin

    Skræmmende geopolitisk konflikt !

    Danske politikere leger med ilden med deres ukritiske opbakning til USA s politik. Verden befinder sig en en ekstrem højspændt situation med stor risiko for at de stigende spændinger i det internationale økonomiske system udvikler sig til en regulær krig mellem stormagterne. Konflikten omkring Iran handler om meget mere end Irans atomvåben program. Trump ønsker konfrontation med Iran i strategien om at stække Kina og Ruslands økonomiske og geopolitiske interesser. Iran er en vigtig brik i Kinas silkevejs projekt og en vigtig allieret for Rusland i kampen om Syrien og indflydelse på udviklingen i Mellemøsten. Vi står i en situation hvor eskalerende handelskonflikt, opsigelse af nedrustningsaftaler og militær spænding kan ende i ragnarok. Der er i den grad brug for en erkendelse af situationens alvor.