Grønlandsk landsstyreformand mødes med kinesisk ambassadør

Andreas Krog

På papiret så ser den grønlandske landsstyreformand Kim Kielsens igangværende besøg i Kina ud til alene at have fokus på erhvervsrelationer indenfor især fiskeri, mineraler og turisme. Men i virkeligheden blev rejsen kickstartet med et møde med "det officielle Kina". Det står klart efter at den kinesiske ambassade i Danmark har offentliggjort billeder på det sociale medie Twitter af Kim Kielsen og den kinesiske ambassadør til Danmark, som mødtes i lørdags på den kinesiske ambassade i København inden Kielsen lørdag aften fløj mod Beijing. Et møde, som ikke fremgår af det program for turen, som formandens kontor og landsstyrets kommunikationsafdeling har fremsendt til Arktisk Nyt efter flere rykkere.

Et sådan møde med en repræsentant for "det officielle Kina" puster til ilden i forhold til debatten om hvorvidt Grønland til tider er lidt for langt fremme i skoene med hensyn til at pleje internationale relationer og mødes med officielle regeringsrepræsentanter. Sagen er nemlig som bekendt den, at udenrigspolitikken ikke er et af de sagsområder, som landsstyret har hjemtaget. Danmarks, Grønlands og Færøernes udenrigspolitik styres stadig fra det danske udenrigsministerium på Asiatisk Plads i København og forvaltes af den danske regering og det danske Folketing.

Det kan være at Kim Kielsen i sin ikke videre statsmandsagtige vindjakke holdt sig til at diskutere konkrete politikemner. Men der er i hvert fald ingen tvivl om at der i kinesernes optik er tale om et "high-level" møde med den øverste repræsentant for det selvstyrende Grønland.

Altinget logoArktis
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget arktis kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00