Grønlandsk landsstyreformand mødes med kinesisk ambassadør

På papiret så ser den grønlandske landsstyreformand Kim Kielsens igangværende besøg i Kina ud til alene at have fokus på erhvervsrelationer indenfor især fiskeri, mineraler og turisme. Men i virkeligheden blev rejsen kickstartet med et møde med "det officielle Kina". Det står klart efter at den kinesiske ambassade i Danmark har offentliggjort billeder på det sociale medie Twitter af Kim Kielsen og den kinesiske ambassadør til Danmark, som mødtes i lørdags på den kinesiske ambassade i København inden Kielsen lørdag aften fløj mod Beijing. Et møde, som ikke fremgår af det program for turen, som formandens kontor og landsstyrets kommunikationsafdeling har fremsendt til Arktisk Nyt efter flere rykkere.

Et sådan møde med en repræsentant for "det officielle Kina" puster til ilden i forhold til debatten om hvorvidt Grønland til tider er lidt for langt fremme i skoene med hensyn til at pleje internationale relationer og mødes med officielle regeringsrepræsentanter. Sagen er nemlig som bekendt den, at udenrigspolitikken ikke er et af de sagsområder, som landsstyret har hjemtaget. Danmarks, Grønlands og Færøernes udenrigspolitik styres stadig fra det danske udenrigsministerium på Asiatisk Plads i København og forvaltes af den danske regering og det danske Folketing.

Det kan være at Kim Kielsen i sin ikke videre statsmandsagtige vindjakke holdt sig til at diskutere konkrete politikemner. Men der er i hvert fald ingen tvivl om at der i kinesernes optik er tale om et "high-level" møde med den øverste repræsentant for det selvstyrende Grønland.

Login

  • Anmeld

    Jichang Lulu

    "Men der er i hvert fald ingen tvivl om at der i kinesernes optik er tale om et “high-level” møde med den øverste repræsentant for det selvstyrende Grønland."

    Besøget er på het højeste niveau nogensinde <i>på grønlandsk side</i>. I Beijing, Kielsen mødtes med <i>én af viceudenrigsministerne</i>. Det er meget vigtigt fra kinesisk perspektiv.

    Også vigtigt: som ambassaden skriver, Kielsen m.fl. blev inviteret til Kina af Folkets udenrigsinstitut (CPIFA, ????????). Det er en slags (stats-)thinktank. "Officielt besøg" er Naalakkersuisuts formulering.

  • Anmeld

    leif

    Sidder regeringen på hænderne ,eller hvad????