Langsom start på færøsk valgkamp

VALG: Den færøske lagtingsvalgkamp forventes at blive intensiveret i næste uge, når den første meningsmåling lander og giver en pejling af, om valget den 31. august kan føre til et systemskifte.

Foto: Olavur Frederiksen / Visit Faroe Islands
Andreas Krog

Om 16 dage, lørdag den 31. august, skal færingerne til stemmeurnerne for at vælge 31 medlemmer til Lagtinget. Valget blev udskrevet den 29. juli på Færøernes nationaldag, Olai, og vi er derfor nu halvvejs gennem valgkampen.

Hovedparten af de opstillingsberettigede partier har fremlagt deres valgløfter, og de første tv-debatter har været holdt. Men valgkampen er dog ikke for alvor gået i gang. Det gør den sandsynligvis først i næste uge. Her ligger listerne over opstillede kandidater nemlig klar, og den første meningsmåling forventes offentliggjort. Den ventes at give et fingerpraj om, hvorvidt den siddende koalition bestående af Javnaðarflokkurin, Tjóðveldi og Framsókn vil fastholde magten, eller om der bliver tale om et systemskifte, hvor de to borgerlige partier Sambandsflokkurin og Fólkaflokkurin kommer til magten.

Samtidig begynder der sandsynligvis at tegne sig et billede af, hvad der bliver de store temaer i valgkampen. For det er ikke rigtig sket endnu, vurderer en politisk analytiker.

Altinget logoArktis
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget arktis kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00