Debat

Lektor: Klimaforandringer truer grundlaget for marine fødekæderne i Arktis

De nuværende ændringer i havets økosystemer kan meget vel føre til et økosystemskollaps, som vil efterlade et havøkosystem, som er meget anderledes end førhen. Som beboere på den blå planet er vi nødt til at forstå, at det er et alvorligt problem, skriver lektor og seniorforsker ved DTU Aqua Marja Koski. 

Et økosystemkollaps i det åbne hav kan have lige så katastrofale konsekvenser som et kollaps i et klimasystem, skriver lektor og seniorforsker Marja Koski.
Et økosystemkollaps i det åbne hav kan have lige så katastrofale konsekvenser som et kollaps i et klimasystem, skriver lektor og seniorforsker Marja Koski.Foto: Alistair Scrutton/Reuters/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Vi har alle hørt om det: Smeltende indlandsis, brændende Amazonas og den aftagende Golfstrøm – et kollaps i Jordens klimasystemer, der truer vores liv, som vi kender det.

Men også biologiske systemer kan kollapse, og disse økosystemskollapser (såkaldte ‘tipping points’) kan være på vej under overfladen af både det nordatlantiske og det arktiske hav.

Temadebat

Arktis smelter med alarmerende hast - hvad gør vi nu?

Arktis sandsynligvis vil være “praktisk talt havisfri i september mindst en gang før 2050”. Sådan lyder en af de alarmerende hovedkonklusioner i den nye klimarapport, som FN’s Klimapanel, IPCC, præsenterede 10. august.

Hvad gør vi nu - og hvordan kan konkrete ændringer i den menneskelige adfærd være med til at sænke de galoperende temperaturstigninger og havisens hastige smelten?

De spørgsmål stiller Altinget Arktis i en ny temadebat, hvor en række eksperter og klimaaktører vil give deres bud på, hvordan klimaforandringerne i Arktis bedst håndteres, samt hvilke konkrete løsninger og initiativer verdens statsledere bør diskutere til det kommende FN-klimatopmøde COP26 i Glasgow i Skotland.

De spørgsmål stiller Altinget Arktis i en ny temadebat, hvor du kan læse indlæg fra blandt andre: 

  • Thorsten Mauritsen, klimaforsker og medlem af FN's Klimapanel (IPCC)
  • Eigil Kaas, professor i is, klima og geofysik ved Niels Bohr Instituttet på Københavns Universitet
  • Marit-Solveig Seidenkrantz, professor i geologi ved Aarhus Universitet
  • Niels Henrik Hooge, konsulent i miljøorganisationen Noah
  • Jens Hesselbjerg Christensen, medlem af FN's Klimapanel (IPCC) og professor ved Niels Bohr Insituttet på Københavns Universitet

Hvis du ønsker at deltage til debatten, kan du kontakte debatredaktør Martin Mauricio på [email protected] for at høre om mulighederne for at indsende et bidrag. 

Da vi mennesker er afhængige af et sundt hav for at tildele os fisk og regulere vores klima, kan et økosystemkollaps i det åbne hav have lige så katastrofale konsekvenser som et kollaps i et klimasystem.

Økosystemkollaps kan blive realitet

Konceptet er lettere at forstå, hvis vi sammenligner det med et skovøkosystem. Dan dig et billede af en gammel fyrreskov med dets karakteristiske underskov af blåbær, mos og lav med beboere som hare, elge og flokkevis af insekter.

Dan dig så et billede af den samme skov et par år efter en skovbrand. En åben slette med græsser, potentielt et par piletræer og meget få dyrearter. Sådan kan skoven ende på grund af påvirkningen fra skovbrande, stigende temperaturer, tørke og invasive skadedyr, som alle følger med til klimaforandringerne.

Noget lignende kan ske i det åbne hav, hvilket betyder, at med de nuværende ændringer i havets økosystemer kan vi meget vel være på vej mod et økosystemskollaps. Dette vil efterlade et havøkosystem, som er meget anderledes end førhen, og som ikke i stand til at producere den fisk og klimaregulering, vi er blevet fortrolige med.

Det skyldes, at de biologiske processer er grundlaget for både fiskeproduktion og kulstofbinding i havet. Planteplankton optager CO2 i fotosyntesen og bliver spist af små krebsdyr og zooplankton, der igen er mad til larvestadierne af de fleste kommercielt høstede fisk.

Som beboere på den blå planet, må vi forstå at dette er et problem. Vi ved nemlig ikke, hvordan de nye økosystemer vil klare sig.

Marja Koski
Lektor og seniorforsker, DTU Aqua

Planteplankton, der ikke spises, dør og synker til bunds. På denne måde fjerner de kulstof fra overfladen, og de er et vigtigt led i reduktionen af kulstof i atmosfæren. Mikrober, dyreplankton og fisk spiller forskellige roller i disse processer ved at nedbryde synkende partikler og ved at transportere kulstof til havbunden.

Vi står med et stort problem

De mange interaktioner mellem organismerne og deres omgivelser bestemmer resultatet. Både mængden af kulstof, der vil blive afsat, samt hvor mange og hvilke typer af fisk, der kan høstes.

De organismer, der i sidste ende giver os fisk på bordet og reducerer CO2 i atmosfæren, er tilpasset de livsbetingelser, der eksisterer i deres oprindelige leveområder som også kaldes habitater. Balancen i deres habitater er truet af klimaændringerne – ikke mindst i det sårbare arktiske marine økosystem, hvor vi ser hurtigere ændringer og højere temperaturstigninger end i andre havområder.

De organismer, der lever i de arktiske oceaner, reagerer på klimaændringerne ved at ændre deres geografiske fordeling, tilpasse deres livscyklus, ændre deres stofskifte og i nogle tilfælde uddø. Disse ændringer resulterer i nye økosystemer, hvor organismer og arter, der aldrig har eksisteret samtidigt, ender med at gøre det og ofte under betingelser, der er ikke er optimale for dem.

Som beboere på den blå planet, må vi forstå at dette er et problem. Vi ved nemlig ikke, hvordan de nye økosystemer vil klare sig, og hvad de vil betyde for de økosystemtjenester, som vi mennesker er så afhængige af.

Krebsdyr vil ikke længere rydde op i vores rod

Det er i høj grad grund til at være bekymret. Når isen smelter på Indlandsisen, og når temperaturerne stiger i havet, opstår der en lagdeling. Dette betyder færre næringsstoffer i overfladen, mindre primærproduktion og mindre planteplanktonarter, mindre zooplankton, mindre fiskeproduktion og mindre kulstof afsat.

Havets betydning for os mennesker kan faktisk ikke undervurderes. Dets biologiske processer optager hvert år omkring 30 procent af den CO2, som vi udleder.

Marja Koski
Lektor og seniorforsker, DTU Aqua

Dette er dårlige nyheder både for lokalsamfundene i Grønland, som er afhængige af fiskeri, men også for alle os andre, som har brug for et sundt hav til at regulere vores klima. Havets betydning for os mennesker kan faktisk ikke undervurderes.

Cirka én milliard mennesker på verdensplan er afhængige af fisk i deres daglige kost, og havets biologiske processer optager hvert år omkring 30 procent af den CO2, som vi mennesker udleder.

For at opretholde havets økosystemtjenester er det obligatorisk at holde den globale temperaturstigning under 1,5 grader og beskytte havets økosystemer. Det gælder ikke kun kysterne, men også det store blå hav.

Hvad der skal gøres, er allerede beskrevet i FN’s Verdensmål 14 og i Parisaftalen, men nu er det tid til handling. Stats- og regeringscheferne skal huske plankton, når de mødes til COP26 i Glasgow, for hvis temperaturgrænsen på 1,5 grader ikke overholdes, kan vi ikke længere regne med, at mikroskopiske krebsdyr rydder op i vores rod.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00