Lidt klogere på Danmarks krav til Nordpolen

Igennem en årrække har Danmark arbejdet på at dokumentere, at Grønlands kontinentalsokkel stikker så langt ud i polarhavet, at man kan gøre krav på blandt andet Nordpolen på Grønlands vegne. Forudsætningen for krav af den type er en grundig undersøgelse og dokumentation af geologien i polarhavet og det nordlige Grønland. Dertil kommer et juridisk studie, for her er det juraen, der bestemmer, om en del af polarhavets geologi er en forlængelse af Grønlands.

Både Danmark, Canada og Rusland gør krav på dele af polarhavet, og kravene er delvist overlappende. Alligevel har de tre lande samarbejdet tæt om at opmåle området.

Med en størrelse på ca. 14 millioner kvadratkilometer, der omfatter flere højderygge og mellemliggende dybe bassiner, stejle kontinentalskråninger og udstrakte lavvandede områder over kontinentalsokler, er polarhavet mere end almindelig vanskeligt at kortlægge. Alene det at sejle i området kræver et skib i højeste isklasse, og det skal assisteres af en isbryder.

Login

  • Anmeld

    Per S.

    Jeg vil gerne rose initiativet til lanceringen af internetportalen “Arktisk Nyt”. Det er på høje tid, at et medie i Danmark retter specifik fokus på Arktis samt forhåbentligt, på Rigsfællesskabet med Grønland og Færøerne i særdeleshed.
    Den fortsat øgede interesse for Arktis globalt bør naturligvis reflektere i en øget omtale af området i danske medier. Desuden bør den kendsgerning, at Hjemmestyret på Færøerne har et forslag til en færøsk forfatning under udarbejdelse, og at Selvstyret, så sent som i lørdags, besluttede at nedsætte en forfatningskommission med termin for udarbejdelse af forslag til en grønlandsk forfatning i løbet af få år, i særdeleshed aktualisere en øget debat i Danmark om Arktis og Rigsfællesskabet, både politisk, men vigtigst af alt, også i den danske offentlighed.
    Konkret er artiklen “Lidt klogere på Danmarks krav til Nordpolen” særdeles relevant og interessant, men uden at være juridisk sagkyndig eller ekspert i Havret vil jeg dog alligevel tillade mig at stille spørgsmål ved nogle af betragtningerne.
    Først er det udsagnet om, at Kongeriget får retten til at indføre trafikruter i farvandet over kontinentalsoklen uden for 200 sømils grænsen, hvilket næppe skønnes muligt med henvisning til Havretskommissionen (HK 82) Artikel 78 vedrørende ”Retlig status for de overliggende farvande og luftrummet, og andre staters rettigheder og friheder”, hvoraf det bl.a. fremgår, at “Kyststatens udøvelse at rettigheder over kontinentalsoklen må ikke gribe ind i eller medføre nogen uberettigede krænkelser af sejladsen eller andre staters rettigheder eller friheder som foreskrevet i denne konvention”. Ren praktisk er det også spørgsmålet om, hvor relevant etablering af trafikruter er uden for den eksisterende eksklusive økonomiske zone ved Grønland.
    Dernæst anføres det, at anvendelse af begrebet suverænitetshåndhævelse på kontinentalsoklen uden for 200 sømils grænsen i området får stadig større sikkerhedspolitisk betydning.
    Hertil skal det bemærkes, at traditionel håndhævelse af suverænitet er et anliggende for Forsvaret. En kyststats suverænitet kan maksimalt, med henvisning til HK 82, Artikel 2 vedrørende: “Retlig status for søterritoriet, luftrummet over søterritoriet, dets havbund og undergrund”, række ud 12 sømil af basislinjerne langs kysten. Håndhævelse af suverænitet i traditionel forstand vil således ikke være mulig uden for søterritoriet, som er 3 sømil ved Grønland og 12 sømil ved Færøerne.
    Endelig kan artiklen opfattes som om, at kontinentalsoklen uden for 200 sømils grænsen i området nord for Færøerne, allerede er fordelt formelt, hvilket ikke er tilfældet, da Islands submission endnu ikke er færdigbehandlet af Den Internationale Havretsmyndighed (FN).

  • Anmeld

    Anders Jakobsen

    Mega god kommentar. Stort smil herfra *smiler* :)

  • Anmeld

    Anders Jakobsen

    Jeg synes også den er god