Løkke: Grundloven gælder, så længe man er medlem af rigsfællesskabet

Så længe Færøerne, Grønland eller Danmark ønsker at være en del af rigsfællesskabet, så gælder den danske grundlov. Det slog den danske statsminister, Lars Løkke Rasmussen (V), fast under statsministerens spørgetime i folketingssalen tirsdag eftermiddag, som en del af et svar til det færøske folketingsmedlem Magni Arge (T).

Arge havde bedt statsministeren forholde sig til de udtalelser, som Færøernes lagmand, Aksel V. Johannesen, kom med i et interview med Altinget: arktis den 26. november.

Her luftede Aksel V. Johannesen et ønske om mere færøsk udenrigspolitisk manøvrerum inden for rigsfællesskabets rammer.

"Vores behov er, at vi på en eller anden måde kommer ud af den spændetrøje, det er, at vi skal have en fælles udenrigspolitik. Det er vores mål. Og det er ikke kun løsrivelsespartierne, der ønsker det. Det er også langt ind i samhørighedspartierne, at man ønsker, at vi får et langt større ansvar for vores udenrigspolitik," påpegede Aksel V. Johannesen. 

Melde sig ud
Men det kan der ikke blive tale om, mente Lars Løkke Rasmussen. I hvert fald ikke inden for grundlovens rammer.

"Når man taler om en fælles spændetrøje, så kunne det jo være et synonym for den danske grundlov. Og den betragter jeg ikke som en spændetrøje, men som en retlig ramme omkring rigsfællesskabet. Og den kan man ikke bare sprænge. Man kan selvfølgelig melde sig ud. Man kan trække sig ud. Og så vil man jo genvinde eller få fuldstændig i princippet suverænitet, hvis ikke man er en del af rigsfællesskabet. Og det spørgsmål må afklares på Færøerne. Så længe man er en del af rigsfællesskabet, så gælder grundloven," fastslog Lars Løkke Rasmussen.

Løkke kom dog det færøske folketingsmedlem i møde ved at påpege, at man skam allerede var startet på at diskutere, hvordan der bliver mere manøvrerum inden for grundlovens rammer.

"Inden for rammerne af den (grundloven, red.) vil jeg meget gerne være med til at diskutere, hvordan vi alle sammen kan finde vores roller på en ordentlig måde. Og derfor iværksatte vi allerede – efter min bedste hukommelse – på rigsmødet på Christiansø i sommeren 2017 på mit eget initiativ et arbejde i to spor. Dels et praktisk spor. Hvordan kan den her ordning, der hedder Danmark, for så vidt angår Færøerne og Grønland, hvordan kan den eventuelt moderniseres og gøres mere fleksibel. Og så et mere juridisk spor," forklarede Lars Løkke Rasmussen og fortsatte:

"Det er vi ikke i mål med. Men det har da også min egen interesse," fastslog statsministeren.

Én plads til hele kongeriget
Konkret handler den færøske lagmands ønske eksempelvis om, at Færøerne godt vil have lov at repræsentere sig selv på verdensscenen. Ikke mindst, når emnerne relaterer sig til det fiskerierhverv, som er det altdominerende omdrejningspunkt for færøsk økonomi.

"Vi vil gerne i større internationale sammenhænge repræsentere os selv og have mulighed for generelt at indgå aftaler med andre lande," sagde Aksel V. Johannesen i interviewet med Altinget: arktis.

Hverken Færøerne eller Grønland kan blive selvstændige medlemmer af internationale organisationer. Her er kun én medlemsplads til hele kongeriget. Nogle gange repræsenterer Grønland eller Færøerne kongeriget. Men man har stadig kun én stemme på vegne af hele rigsfællesskabet. Det er desuden langtfra altid, at Færøerne og Grønland har samme interesser.

Der kan også opstå interessekonflikter, når Danmark og Færøerne har modstridende interesser. Det var for eksempel tilfældet, da EU i 2012 indførte sanktioner mod færøsk fisk som følge af en strid om makrelkvoter i Nordsøen. Det førte til, at Danmark sagsøgte EU på vegne af Færøerne. Fordi det er Danmark, der fører udenrigspolitikken på vegne af alle tre medlemmer af rigsfællesskabet.